Modsvar til artikel om vegansk kost i Nordjyske

 

(Opdatering: artiklen er nu blevet rettet igennem, og den fremstår nu langt mere nuanceret. Der er stadig ting, jeg har bedt om at få rettet (bl.a at citatet fra læge Allan Lund omkring risici ved vegansk kost til børn, handler om mangel på B12 tilskud – og ikke generelt vegansk kost. Dernæst er der en påstand om, at mange, der ikke spiser kød (særligt kvindelige plantespisere), ofte lider af jernmangel – her mangler vist lige en reference, før den slags bør udtales……)

 

I det følgende vil jeg gennemgå nogle af de citater, der er blevet bragt i denne artikel i Nordjyske, hvor en ernæringsekspert er blevet interviewet omkring den veganske kost.
Der er stor forvirring omkring vegansk kost i forvejen, så jeg var ærgerlig over at se denne omtale fra en sundhedsprofessionel.

 

 

Citaterne har jeg gengivet først, og efter følger mine kommentarer.

 

“Der er også et kostråd, der hedder, at vi skal spiser varieret, og der ligger i det begreb, at vi skal spise varieret inden for for eksempel grøntsagerne. Vi skal ikke bare spise den samme type grøntsag eller frugt. Noget andet er, at jo mere stringent og kompakt kosten bliver, så kan det påvirke næringsmæssige sammenhænge. Så man kan komme ud i nogle ernæringsmæssige problemer, hvis man spiser en ren vegansk kost, fortæller han.”

 

Min kommentar

Jeg har altid haft det lidt mærkeligt med det kostråd – “spis varieret”. For hvad betyder det? Er det svinekød den ene aften og oksekød den anden? Eller æg den ene morgen og boller med smør den anden?
Lige meget hvad kan dét, at vi bør spise “varieret”, ikke bruges som argument mod en vegansk kost.

Om der indgå animalske produkter i ens kost fortæller intet om, hvorvidt den er varieret. Hvis man spiser en dansk kost og udelukker animalske produkter, så bliver kosten sandsynligvis både ensformig og næringsfattig. Men det er ikke ensbetydende med, at en plantebaseret kost ikke kan være varieret.
Det, mange glemmer, når de mener, at udeladelsen af animalske produkter gør kosten ensformig, er, at der er et væld af (veganske) fødevarer, danskerne ikke spiser. Udover at vores indtag af frugt, grønt og fuldkorn er lavt, så indgår nødder, kerner, frø og hele gruppen af bælgfrugter nærmest ikke.
Dvs. argumentet for, at en vegansk kost mangler variation grundet udeladelsen af animalske produkter, kan lige så vel anvendes om en dansk kost, der så mangler variation grundet udeladelsen af linser, bønner, nødder, for lidt frugt og grønt osv.

En vegansk kost bestående af frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, kerner og frø (og ja, da gerne lidt forskellige slags fra hver gruppe) er rigeligt varieret.

 

 

“For der er visse vitaminer og mineraler, du ikke kan få dækket, når du lever vegansk.
Det er D-vitamin, jern, jod og B12-vitamin. Det kan du ikke dække, fordi det findes ikke i vegetabilske fødevarer. Og jern er noget, som rigtig mange kvinder i den fødedygtige alder mangler og det samme med D-vitamin. Så det er to næringsstoffer, som i forvejen mangler i vores kost, og det vil komme endnu mere til udtryk ved en vegansk kost, siger han og fortsætter.”

 

Min kommentar

Jern
Der er masser af jern i planter og jernbehovet kan udmærket dækkes via en rent vegansk kost.
Hvad der overrasker mange er, at kød faktisk ikke indeholder særlig meget jern.
Kvinders jernbehov ligger på ca. 9-15 mg/d og mænds behov er 10 mg dagligt.
100 g. oksekød indeholder kun ca. 2,5 mg jern.
Der skal altså meget kød til, hvis vi udelukkende skulle få behovet dækket derfra. Til sammenligning indeholder tørrede sojabønner 15 mg jern/100 g.

Der er langt mere jern at hente i fx. kikærter, sojabønner, hvide bønner, sesamfrø og græskarkerner end i kød.

Kød indeholder en jernform (hæmjern), der optages bedre end jern fra planter (non-hæmjern). Men jern fra kød er i modsætning til det jern, der findes i planter, forbundet med øget risiko for bl.a tarmkræft, hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes.

Sundhedsmæssigt er det altså en fordel at få dækket sit jernbehov via vegetabilske kilder (og det er faktisk ikke en udfordring – læs meget mere her:
http://diaetist-felding.dk/blogindlaeg/kostmyter 

Og så skal vi ikke glemme, at der ifølge Kræftens Bekæmpelse intet argument for er for, at vi behøver at spise rødt kød (fx. lam, svin, okse). Meget tyder nemlig på, at det øger vores risiko for bl.a. kræft at spise det. (Og så kan det jo være lidt ligegyldigt, om det indeholder jern…)
Citat fra Kræftens Bekæmpelse: “Fra et kræftforebyggelsesperspektiv er der dog ingen gode argumenter for, at man behøver at spise kød, og man kan derfor sagtens vælge at spise langt mindre eller helt undgå denne type kød”.

Måske var det kylling (hvidt kød), der ifølge artiklen skulle dække vores jernbehov. Kylling er ikke forbundet med samme sygdomsrisiko som rødt kød, så det ville da være bedre. Til gengæld ville der så skulle en dobbelt så stor mængde til, da kylling kun indeholder 0,5-1 mg jern/100 g.

D-vitamin
Vores behov for D-vitamin kan ikke dækkes via en almindelig kost – vegansk eller ej. Dette er grunden til, at mange danskere er i mangel om vinteren, hvor vi ikke kan danne det via sollys.

Så ja, alle veganere bør tage tilskud med D-vitamin om vinteren og komme ud i solen om sommeren – præcis lige som ikke-veganere bør.

B12:
Alle veganere/nær-veganere bør tage B12-vitamin som tilskud. Det er også en god ide for alle ældre at tage tilskud, da de kan have  svært ved at optage det fra kød.
Mere om B12 og hvorfor veganere bør tage tilskud her:
http://diaetist-felding.dk/blogindlaeg/9577 

Jod:
Veganere kan få dækket deres behov for jod via ca. 2 plader noritang dagligt.

Jodmangel var meget udbredt i danmark, før det blev lovpligtigt at berige bordsalt med jod. Dvs. alle danskere, der ikke spiser salt (hvilket er anbefalelsesværdigt ikke at gøre), bør tænke over, hvor de så får jod fra. Det kan fås via komælk, via tang, via fisk eller via tilskud. Jeg anbefaler tilskud, da det er nemt og så det er sikret, at indtaget er tilstrækkeligt.

 

 

“Der er ikke noget galt i at spise en vegansk kost, tværtimod, den er fedtfattig og fiberrig, og den mætter rigtig meget, så det er en god måde at gribe det an på, hvis man bare supplerer det op med noget æg, fisk og mejeriprodukter, så er det en fuldt tilstrækkelig dækkende kost.”

 

Min kommentar
Hvis man spiser æg, fisk og mejeriprodukter, er kosten jo altså ikke længere vegansk….

 

 

“Og så er der kun en vej tilbage, og det er, at man må supplere sin kost med kosttilskud, og det er jo det, som vi fagfolk, fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen absolut fraråder folk at gøre. Man skal ikke supplere sin mad med tilskud. Man skal have sine næringsstoffer igennem sine fødevarer og ikke igennem tilskud. Og det er lidt paradoksalt, at når man er meget vegansk orienteret, og man gerne vil være så sund og tro, man er så sund, at man så tyer til kosttilskud bagefter, siger han.”

 

Min kommentar
Hverken Fødevarestyrelsen eller Sundhedsstyrelsen fraråder absolut kosttilskud. Tværtimod er det nødvendigt for flere grupper at supplere kosten med visse tilskud. Heriblandt for gravide, spædbørn, ældre, folk med visse sygdomme, veganere osv.
Her kan I f.eks. læse om, hvilke grupper der ifl. Sundhedsstyrelsen bør tage tilskud med D-vitamin:
https://www.sst.dk/da/viden/ernaering/anbefalinger-om-d-vitamin

Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere tager flere kosttilskud. Det kan der læses mere om her :https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/saerlige-grupper/vegetarer-og-veganere/#c63082
(deres anbefalinger stemmer dog ikke overens med mine anbefalinger – hvilket man kan læse mere om i Den plantebaserede kost)

At få jod via salt er jo også indirekte et kosttilskud – som har været nødvendigt for at nedbringe forekomsten af stofskiftesygdomme i Danmark.

Der er stor forskel på ikke at lave en generel anbefaling om, at alle danskere bør tage kosttilskud og så til at fraråde at tage tilskud. Det er kun det første, der er gældende.

Dertil skal det også nævnes, at mange af de vitaminer og mineraler, vi får gennem animalske produkter, stammer fra tilskud. Landbrugsdyr får nemlig vitamin-og mineraltilskud i deres foder:
https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/foder
Nordic Nutrition Recommendations, 2012

 

 

“Man råder i myndighederne og fødevarestyrelsen visse befolkningsgrupper til ikke at spise en vegansk kost, fordi de ikke kan få dækket deres næringsbehov. Dem man er bekymrede omkring er ældre og syge mennesker. Der går det ikke. Det går heller ikke for børn i vækst, og det går heller ikke for gravide og ammende kvinder. Der fraråder man simpelthen at være vegansk orienteret, fortæller han og tilføjer.”

 

Min kommentar
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at små børn fra 0-2 år spiser en vegansk kost. De fraråder det dog ikke. De skriver samtidig, at det godt kan lade sig gøre, hvis kosten er sammensat korrekt.

De største autoriteter på området heriblandt den amerikanske forening for børnelæger siger god for vegansk kost til spædbørn og nogle omtaler det endda som et sundt alternativ.  Læs mere her og her og ikke mindst i den bog, jeg har skrevet om emnet  – Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn.

 

Citat fra den nordamerikanske diætistforening:
It is the position of the Academy of Nutrition and Dietetics that appropriately planned vegetarian, including vegan, diets are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits for the prevention and treatment of certain diseases.
These diets are appropriate for all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, adolescence, older adulthood, and for athletes. 

 

Det er altså ikke sandt, at det ikke kan lade sig gøre, eller at det frarådes til både børn, gravide eller ammende.

 

Hvis I vil blive MEGET klogere på den veganske eller plantebaserede kost og hvad forskningen fortæller herom, så vil jeg anbefale, at I glemmer alt, hvad medierne fortæller jer, og at I i stedet får fat i Den plantebaserede kost, som jeg har skrevet sammen med læge Tobias Schmidt Hansen.