Vejledning (vægttab)
Vejledning inden for overvægt og vægttab
Svær overvægt er en kompleks og multifaktoriel tilstand. For at kunne forstå hvorfor vægttab er så svært, at man nødt til at få en bedre forståelse for overvægt.
Det ville være nemt, hvis et vægttab blot handlede om et simpelt regnestykke: forbrænd flere kalorier, end du indtager. For alle dem, der har kæmpet med overvægt, er det dog helt klart, at vægttab og særligt et varigt vægttab er langt mere kompliceret.
Overvægt skyldes en kombination af en lang række af faktorer – og langt de fleste er vi ikke selv herrer over.
Derfor er det også en stor misforståelse, at
1) overvægt er selvforskyldt
2) at overvægt handler om viljestyrke.
Overvægt er forbundet med en helt ubegrundet skyld og skam. Dette særligt grundet samfundets naive forestillinger om, at vægttab blot handler om at spise mindre/motionere mere. Desværre tror selv de personer, der lever med overvægt, på disse indgroede men helt misforståede antagelser om overvægt.
Jeg ønsker at hjælpe dig ud af denne selvstigmatisering og få dig til at se overvægt i et andet lys for på den måde at give dig ro og fjerne den selvkritiske stemme.
I mine vejledninger vil jeg hjælpe dig med at forstå overvægt som den komplekse tilstand, det er.
Et hurtig, midlertidigt vægttab kan du opnå på mange måder (hvilket du formentligt allerede har prøvet flere gange). Den kortsigtede løsning kan ofte virke tillokkende. Men hvis du ønsker varige ændringer og en sundere krop og sind, kræver det en mere langsigtet, helhedsorienteret løsning, hvor man tager hensyn til, at svær overvægt ofte er en kronisk tilbagevendende tilstand, der ikke kan løses med et quick fix. Der skal mere grundlæggende og fundamentale ændringer til, før man kan forvente et varigt vægttab.
Hvordan ser et vægttabsforløb ud?
Et vægttabsforløb hos mig indebærer et samarbejde mellem dig og mig, hvor vi sammen kommer grundigt omkring dine udfordringer, vaner, kostvaner, adfærd, forhold til mad og krop mv.
Sammen lægger vi en realistisk plan for dit forløb, og vi taler sammen jævnligt indtil du føler, du er klar til at stå alene.
I mine behandlinger har jeg særligt fokus på adfærdsændringer. Derfor vil dette forløb nok adskille sig en del fra noget, du har prøvet før. Af den grund er det vigtigt, at du føler dig klar, før du tilmelder dig dette forløb. For det vil kræve både tid, energi og tålmodighed. Du vil blive udfordret både på dine vaner, holdninger og din adfærd, og der vil være ”lektier” efter mange af vores samtaler.
Mit mål er at hjælpe dig så meget som muligt, så du kan lære at stole på din krop, ændre dit mindset omkring mad og krop og få inkorporeret varige vaneændringer. Dette kan jeg kun sammen med dig. Derfor er vores samarbejde afgørende, hvilket betyder, at det kræver tid og energi fra os begge.
Fokus for mine vejledninger er bl.a.
- At du får en bedre forståelse for udviklingen af overvægt, og hvorfor det er så svært at opnå et varigt vægttab
- At du får hjælp til at opnå et sundere forhold til mad, en sund krop og med fokus på de potentielle årsager til netop din overvægt
- At vi sammen lægger en realistisk plan, der både tager højde for dine ønsker, og hvor vi har fokus på din livskvalitet og mentale helbred og ikke kun vægttab
Du skal ikke booke en tid hos mig, hvis du ønsker, at:
- at tælle kalorier
- at opnå et hurtigt forbigående vægttab
- en kostplan med fokus på kaloriereduktion over sundhed
- at maden skal fylde mere for dig
- at vægttab skal overskygge dit mentale helbred og livsglæde
Priser og tilskud
- Indledende vejledning, forventningsafstemning, målsætning og plan for forløbet (60-90 min.) = 1500 kr.
- Opfølgningssamtale, udvidet (60 min.) = 1000 kr.
- Opfølgningssamtale, kort (30 min.) = 500 kr.
———————————————————————-
Sygeforsikringen danmark giver tilskud (gruppe 1,2 + 5) på 350 kr. pr. konsultation (dog max 50 % af egenudgiften)
Har du en sundhedsforsikring, dækker de ofte en stor del af eller hele forløbet, hvis du opfylder deres krav (ofte kræves en BMI > 30 eller en livsstilssygdom). Her skal du høre med dit forsikringsselskab.
Samlet pakke
- Indledende vejledning, forventningsafstemning, udarbejdelse af målsætning og plan for forløbet (60-90 min.)
- Udvidet opfølgningssamtale (ca. 60 min.)
- Udvidet opfølgningssamtale (60 min.)
- Opfølgningssamtale (30 min.)
+ Sparring/spørgsmål via mail gennem forløbet
Hele pakkens værdi (4 vejledninger + sparring via mail) = 4000 kr
Intropris = 3650 kr. (excl. tilskud)
Intropris inkl. tilskud fra Danmark = 2700 kr.
Intropris inkl. tilskud fra sundhedsforsikring = varierer
Obs
Alle konsultationer foregår online. Du bestemmer selv, om du foretrækker Zoom/Teams/Skype eller over telefon.
Betaling skal være modtaget dagen inden konsultation via bankoverførsel. Du modtager info på mail min. 2 dage inden.
Hvis du er medlem af Danmark, gives tilskud på 350 kr. pr konsultation (dog max 50 % af egenbetalingen).
Har du fået en bevilling via din sundhedsforsikring, bedes du sende denne til mig på mail ved booking. I så fald opkræves direkte hos forsikringsselskabet.
Afbud skal ske senest 48 timer inden konsultationen via mail eller sms. Afbud gælder kun såfremt, du får svar. Ved udeblivelse uden gældende afbud, opkræves fuldt honorar.