Uddybning af vores kronik i Information

 

Som forventet medførte vores kronik i Information d. 2/1 en del debat og heriblandt en forståelig kritik og skepsis. Vi er fuldt klar over, at mange ikke deler vores udlæg af forskningen, og at den derfor ville skabe debat. Hovedbudskabet om mere grønt burde der dog ikke være nogen diskussion omkring, så det kan undre, at der lægges så meget energi i at nedgøre dette.
Et nyligt blogindlæg har fremlagt en række grove og anklagende kritikpunkter, som vi giver en tilbagemelding på her.

 

Skrevet af Tobias Schmidt Hansen og Maria Felding

I blogindlægget “Skal kostrådene være kødfri?” argumenteres for, at følgende “centrale påstande” i vores kronik er vildledende og ikke baseret på velunderbygget videnskab. Alene titlen viser imidlertid, at indlægget har misforstået vores kronik, da en plantebaseret kost ikke nødvendigvis er kødfri. De nedenstående “påstande” er citater og ikke vores ord. 3. påstand er end ikke noget, vi har skrevet i kronikken, og en plantebaseret kost er ikke det samme som en vegansk kost! Mere om det senere.

  1. Kosten er den største årsag til livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, diabetes og kræft, og samtidig den største årsag til tabte leveår på verdensplan.
  2. Det er især kostens indhold af kød og animalsk fedt, der driver disse sygdomme, samt indtaget af salt og sukker og det lave indtag af planter.
  3. En plantebaseret (vegansk) kost er unikt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.

Vi skrev, at kost var den største årsag til tabte år på verdensplan. Dette er ganske veldokumenteret i det massive ”Global Burden of Disease Study [1]. Her sås, at kostmæssige faktorer var skyld i 11,3 millioner dødsfald verden over [2]. Rygning var skyld i 6,1 millioner dødsfald. Rygning er særdeles skadeligt, men samlet set udgjorde kosten en større risiko. Og ifølge analysen var det særligt en kost rig på salt (natrium) og lav på frugt, fuldkorn og grøntsager, der bidrog til dødeligheden.
At vi også peger på kød, sukker og animalsk fedt som årsager, behøver vel næppe en redegørelse jf. anbefalinger verden over, inkl. det faktaark fra WHO, blogindlægget selv fremhæver. Heri nævner WHO korrekt ikke ”kød”, men påpeger sukker og mættet fedt (og salt) som kostkomponenter, der bør reduceres, mens de opfordrer til at spise mere frugt, grøntsager, bælgfrugter ”and select foods of plant and marine origin.” [3] Så vi vil nu mene, at en reduktion af kødet er implicit.

Hvad angår den genetiske faktor – både kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes var førhen noget, der kun vedrørte velstående lande. Men siden incidensen stiger dramatisk, når migranter flytter fra lav-risiko områder til høj-risiko områder, peger alt på kost og livsstil som den afgørende faktor og ikke genetik. [4]
Gener er bestemt en medvirkende årsag, men de er ikke vores skæbne, og det er i vores optik at gøre danskerne en bjørnetjeneste at lade dem tro det. Dette studie har analyseret de modificerbare årsager til for tidlige dødsfald. Konklusionen er den samme som studiet af samme navn 10 år tidligere, at livsstilsvalg såsom uhensigtsmæssig kost, rygning, alkohol og inaktivitet samlet udgør omkring ca. 80 % af for tidlige dødsfald af livsstilssygdomme såsom diabetes 2, kræft og hjertekarsygdom. Det fremhæves derudover, at “much of the impact of genetics is likely mediated through increased physical susceptibility to these behavioral and other modifiable risks.” Folk, der følger en sundere livsstil (heriblandt mere frugt, fuldkorn, mindre kød) har vist at have 80% lavere risiko for udvikling af eksempelvis diabetes 2, hjertekarsygdom og kræft. [5]

Hvad angår hjertekarsygdom bør nævnes en artikel af chefredaktøren af ”American Journal of Cardiology” William C Roberts, som må siges at være en af verdens mest respekterede hjertelæger [8]. Her angiver han, at det kun er 1 ud af 500 tilfælde af åreforkalkninger, der er genetisk betingede. Resten er livsstilsbetingede. Den absolut vigtigste risikofaktor er her kolesterolniveau, og Roberts argumenterer for, at hvis kolesterolniveauet er lavt nok, så kan åreforkalkninger slet ikke opstå, ej heller endda hvis man skulle ryge. Han pointerer ligeledes, at løsningen på høje kolesterolværdier kunne være, at alle fik statiner eller fulgte en ren vegetarisk kost. Og det er jo ingen hemmelighed, at vegetarer (som spiser mere plantebaseret) generelt har lavere kolesteroltal.

Hvis man ser på den anden store risikofaktor for hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, så er det værd at bide mærke i, at den mest anerkendte kostform til behandling af forhøjet blodtryk – DASH-diæten, tager udgangspunkt i en vegetarisk kost [9]. Netop fordi dette kostmønster mere end noget andet kostmønster er forbundet med bedre blodtrykskontrol.

Derfor er det heller ikke overraskende, at der i et randomiseret klinisk forsøg udgivet i JAMA [10] er vist, at en plantebaseret kost kan få åreforkalkninger til at svinde igen. Inden vi går videre, så lad os lige lade dette synke ind. Der er altså en kostform, der har vist sig at kunne bremse og behandle en af de største dræbere i verden. En behandling som det amerikanske Medicare også har taget til sig og med stor succes faktisk bruger. Uden flere argumenter burde alene dette i vores optik gøre en plantebaseret kost til den kost, som alle verdens myndigheder burde anbefale sine borgere.

Hvad angår type 2 diabetes, så er der vel næppe mange, der kunne finde på at underspille kostens betydning for denne metaboliske sygdom. At arveligheden skulle være op til 80%, er ganske enkelt noget af en bastant udmelding, hvilket forklarer den manglende reference i indlægget. Hvis vi igen her vender hos mod verdens førende eksperter, så som Walter Willett, der er leder af Harvards Ernæringsenhed, så vurderer han, at 90 procent af type 2 diabetes kan forebygges med livsstil [11]. Hvis man ser på de biokemiske mekanismer, der ligger bag type 2 diabetes, står der hurtigt klart, at sygdommen i høj grad er forbundet med overvægt og fedtindtag, særligt mættet fedt, der både fører til insulinresistens og ødelagte insulinproducerende celler [12]. Derfor er det heller ikke overraskende, at man ser en stærk korrelation med rødt og forarbejdet kød, der er rige kilder til mættet fedt. Faktisk skal der ifølge denne meta-analyse kun 50 gram forarbejdet kød til dagligt for at øge ens risiko for type 2 diabetes med 50%. Samme studie viser, at hvis man dagligt fravælger en portion rødt kød til fordel for eksempelvis nødder, magre mælkeprodukter eller fuldkorn, vil det medføre et fald i ens risiko for at udvikle sygdommen med 16-35%. Et plantebaseret kostmønster med et lavt indtag af kød ser også ud til at være gavnligt, når type 2 diabetes allerede er udviklet, hvilket dokumenteres i denne artikel udarbejdet den canadiske diabetes organisation, som anbefaler en plantebaseret kost til behandling af type 2 diabetes [13].

Hvad angår kræft, vil vi gerne medgive, at der er plads til debat. Dog kritiseres vi for at betegne kræft som en livsstilssygdom, da det angives i blogindlægget, at det er en sygdom, der rammer tilfældigt. Dette er ikke sandt. I en nylig analyse i Nature, påvises det, at 70-90 procent alle kræfttilfælde skyldes ydre faktorer, så som livsstil og infektioner [14]. Hvad der så her vejer tungest i forhold til kost, rygning og andre faktorer, medgiver vi, at det er meget svært at vurdere helt præcist. WHO peger her ganske rigtigt på rygning som den største. Ifølge American Society of Clinical Oncology er overvægt (og dermed kost) hastigt på vej til at overhale rygning som den ledende årsag til kræft. [15] Det er dog generelt meget få studier, der direkte forsøger at sammenligne de forskellige risikofaktorer og sætte egentlige tal på. Et af de få, der gør dette [16], finder, at rygning og kost begge bidrager med ca. 1/3 af tilfældene. Dette medregner ikke engang de 10-20 procent af kræfttilfælde, der er forårsaget af overvægt. Det er også værd at bemærke, at i den førnævnte artikel af Walter Willett argumenterer han for, at 70 % af tarmkræft kan forebygges ved livsstil, bl.a. ved et meget lav indtag af rødt kød.

Vi kritiseres også for at nævne, at animalsk protein er forbundet med kræft, og her påstås det, at vi baserer dette på T. Colin Campbells Kina-studie. Det gør vi ganske enkelt ikke. Der er flere andre studier, der dokumenterer denne sammenhæng. Eksempelvis dette studie [17] fra University of California – her ses en øgning i dødelighed fra kræft og type 2 diabetes på 400% blandt 50-65-årige med det højeste indtag af animalsk protein.  Årsagen til den øgede risiko menes at hænge sammen med animalsk proteins evne til øge produktionen af vækstfaktoren IGF-1, hvis sammenhæng med en række kræftformer er veldokumenteret. Netop en plantebaseret kost har vist sig at være i stand til sænke produktion af IGF-1, hvilket i et randomiseret klinisk forsøg har vist at øge kroppens evne til undertrykke tidlige stadier af prostatakræft [18]. Intet andet kostmønster har formået dette.

Blogindlægget fremhæver, at ”grønt ikke er en kur mod cancer” (det er heller ikke noget, vi har skrevet), og dernæst “at frugt- og grøntindtag ikke påvirker risikoen for at dø af cancer nævneværdigt, og effekten på hjertekarsygdomme aftager ved over fem portioner dagligt”. Først og fremmest kan ”frugt og grønt” inkludere juice, dåsefrugt og næringsfattige sorter såsom salat og agurk, som ikke kan forventes at yde en særlig beskyttende effekt. Dernæst har folk det jo med at overrapportere deres sunde vaner. Selv hvis folk spiste de mest næringsrige sorter og reelt i de angivne mængder, så kan det ikke forventes at kompensere for en ellers vestlig kost. Det rationelle svar må være, at der ganske enkelt skal mere til end et par frugter oven i kosten, før at der kan forventes at ses en markant forskel i dødelighed, hvilket kun støtter yderligere op om, at alt med måde ikke er nok til at bekæmpe de store livsstilssygdomme.
Der argumenteres ligeledes for, at risikoen for tarmkræft kun stiger marginalt ved indtag af rødt kød, således at dagligt indtag af rødt kød kun vil øge risikoen for tarmkræft fra 5 til 6%. Hertil kommer det jo også an på, hvad man så bytter det røde kød ud med. Hvis det eksempelvis byttes ud med fiberrig mad, kunne man argumentere for, at risikoen faldt yderligere. Både idet der er en overbevisende sammenhæng mellem kostfibre og nedsat risiko for tarmkræft og at der samtidig er en overbevisende sammenhæng mellem rødt kød og øget risiko for tarmkræft. Men igen – vi argumenterer ikke for én lille ændring i kosten, da det med alt sandsynlig ikke vil gøre en stor nok forskel. En markant kostændring kunne dog, hvilket illustreres i det anerkendte Syvende dags adventist studie, hvor der ved et fiberrigt vegetarisk spisemønster sås en halvering i risikoen for tarmkræft.

Det er umuligt at skulle uddybe overstående fyldestgørende i et kort blogindlæg, hvilket netop var årsagen til, at vi valgte at skrive en bog. Her gennemgår vi hundredevis af studier om kost og sundhed, hvor vi ikke alene ser på observationsstudier, men også de biokemiske årsager bag de enkelte sygdomme. Ligesom vi ser grundigt på de udførte interventionsstudier. Det er således med baggrund i den samlede evidensbyrde, som fremlægges i bogen, at vi argumenterer for kostens vigtighed i forhold til sundhed og sygdom.

 

Påstand nr. 3 lyder ”En plantebaseret (vegansk) kost er unikt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende.” Dette citat ved vi ikke, hvor kommer fra…
Muligvis refereres der til vores kommentar omkring, at “den eneste kostform, der i videnskabelige studier har vist at kunne have en ophelende effekt på blodkarrene, er en kost uden tilsat fedt og animalske produkter, og som er rig på frugt, grønt, bælgfrugter og fuldkorn“. Dette er blot er at videregive litteraturen (jf ref 10). Måske kan andre kostformer gøre det, det er bare ikke bevist endnu. Så i dette tilfælde kan det vel godt argumenteres for, at denne kostform er unik (men igen ikke vores ord).

En plantebaseret kost IKKE en vegansk kost. En plantebaseret kost er en kost centreret omkring hele planter, altså fuldkorn, bælgfruger, frugt, grøntsager, nødder og kerner. Herudover kan der indgå mindre mængder animalske produkter samt ”ødelagte” planter såsom hvidt brød, sukker m.v. En vegansk kost er 100% fri for animalske produkter, men kan betyde hvidt brød med syltetøj og cola, og dette er ikke, hvad vi anbefaler.

 

En vegansk kost er ikke det samme som en plantebaseret kost!

 

Vi står ved, at ”spis en plantebaseret kost” er en anbefaling, der stemmer overens med anbefalingerne fra WHO og World Cancer Research Fund. Ser man på første råd i WHOs råd mod en sundere kost, er 1. råd: ”Eat a nutritious diet based on a variety of foods originating mainly from plants, rather than animals.” [19]
Vender man sig mod World Cancer Research Fund (WCRF), lyder rådet: ”Eat mostly foods of plant origin” [20], hvilket også er deres budskab fra deres store kræftrapport fra 2007 i samarbejde med American Institute for Cancer Research (AICR). [21]
Dernæst er målet for befolkningen ifølge WCRF og AICR at få indtaget af rødt kød ned under 300 g. ugentligt [22], [23]. I Danmark er anbefalingen max 500 g. Dernæst anbefaler de, at forarbejdet kød helt undgås [24], [25]. Dette er der ikke noget råd om i Danmark, om end at forarbejdet (rødt) kød hører ind under de anbefalede max 500 g. rødt kød ugentligt. Noget, der efter vores erfaring er stor forvirring omkring.

At spise flere planter er netop hovedbudskabet fra de store sundhedsorganisationer, og vi savner, at dette også er gældende i Danmark. Det er ikke det samme som at sige, at Fødevarestyrelsen bør anbefale en vegansk kost! Men en tydeliggørelse af det grønne budskab ville være på sin plads.

skaermbillede-2017-01-06-kl-08-50-14

De officielle kostråd anbefaler for så vidt til en vis grad en planterig kost, men det fremgår på ingen måde tydeligt nok i vores optik. De 10 kostråd [26] opfordrer tydeligt og direkte til mere frugt, grønt og fuldkorn. Disse anbefalinger er danskerne bekendt med. Men at der rent faktisk også anbefales bælgfrugter (som hører under de 300 g. grøntsager dagligt), og nødder (som ikke fremgår af de 10 kostråd, men som Fødevarestyrelsen anbefaler at indtage [27]) er for mange ukendt viden og dermed formentligt ikke noget, der forsøges at følge.

  • Lyst kød, ost og æg er der ikke specifikke råd omkring, udover at mejeriprodukter (og kød generelt) bør være de magre varianter.
  • Mælk anbefales til børn fra 1-2 år (350-500 ml dagligt).
  • Fisk anbefales direkte.
  • Der frarådes at spise mere end 500 g. rødt kød ugentligt.
  • En begrænsing af sukker og salt anbefales.

Herudfra kunne man godt konkludere, at budskabet er en mere plantebaseret kost, da det med undtagelse af fisk kun er planter, der rent faktisk anbefales voksne at øge indtaget af. Men det er næppe den gængse opfattelse.

Vi undersøgte selv blandt en række kollegaer, hvordan de forstod kostrådene, og konklusionen var, at rådene selv for sundhedsprofessionelle var svære, nær umulige at tyde! Kun én diætist kunne svare på, om voksne danskerne blev anbefalet at drikke mælk dagligt. Vi måtte selv spørge Fødevarestyrelsen for at være sikre. Udtalelsen var, at mælk ikke anbefales direkte – men at det er passende i en dansk kost og gør det nemmere at opnå den anbefalede mængde calcium. En overraskelse for mange.

Vi har ikke påstået, at de officielle kostråd var forkerte. Men at de kunne trænge til en grøn opdatering, står vi ved. En opdatering, hvor der tydeligt anbefales en plantebaseret kost, og hvor bælgfrugter og nødder eksempelvis kommer ind som et selvstændigt kostråd, så der ingen tvivl er omkring, at de anbefales, og at danskerne ville have godt af at spise flere bønner, nødder og linser. På den måde opfordres danskerne til at lægge flere kalorier i de fødevaregrupper, der med fordel kunne tage kødets plads (særligt bønner frem for rødt kød).

Vi står ved, at madkultur har for stor en betydning. Kød og mælkeprodukter er en stor del af den danske kultur og det er utvivlsomt sandt, at det for mange vil være en udfordring at skære ned. Men at undlade at fortælle danskerne, at det ville være sundere at spise mere grønt grundet en antagelse om, at det ville være for “svært” at følge, er ikke et argument, vi kan stå inde for. De patienter, vi møder, vil gerne spise mere grønt, men er nervøse for at skære ned på animalske produkter, fordi de har en (forståelig, men fejlagtig ) opfattelse af, at vi har brug for kød eller animalske proteinkilder hver dag. Den opfattelse ligger i høj grad i vores kultur, og kostrådene, som de ser ud nu, gør den ikke mindre.

Udgangspunktet for den negative fremstilling af vores kronik er fejlagtig. Vi anbefaler ikke en vegansk kost. Vi siger heller ikke, at der kun er én rigtig kost (en plantebaseret kost kan være 1000 forskellige ting, men hovedbestanddelen bør være hele planter, hvilket der ikke er noget kontroversielt eller ekstremt i). At beskylde os for at være løgnere (blev skrevet af bloggeren på facebook) og for udelukkende at være drevet af et personligt ønske om at fremme en ideologi, er en meget grov anklage, vi stiller os uforstående overfor. Personangreb er aldrig særlig givende for en debat, hvorfor det kan undre, at denne taktik tages i brug.

Kort og godt

Der kan debatteres i evighed omkring det præcise omfang af kostens betydning relativt til andre vigtige faktorer for vores sundhed. Men for os er det nu langt vigtigere at bruge energien på noget, der rent faktisk kan hjælpe befolkningen. Nemlig at slå det meget fast, at kosten ER et vigtigt redskab, og at en plantebaseret kost har det største sundhedsfremmende potentiale, og at danskerne ville blive langt sundere, hvis de i højere grad prioriterede planter over animalske og forarbejdede, raffinerede produkter. Og dette sker næppe, hvis de bliver ved med at blive forvirrede af, at ernæringseksperter blot kaster studier i hovedet på hinanden, når nu de (formentligt?!) i bund og grund er enige om det simple budskab. Der skal flere planter på tallerkenerne!
Det handler ikke om ideologi eller om hvem der kan citere flest studier. Det handler om at brede et budskab, der i den grad kunne få en positiv indvirkning på danskernes sundhedstilstand.

skaermbillede-2017-01-06-kl-08-53-03

Kilder

[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4685753/pdf/emss-65429.pdf

 

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4685753/pdf/emss-65429.pdf

 

[3] http://www.who.int/dietphysicalactivity/publications/trs916/summary/en/

 

[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK11795/

 

[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19667296

 

[8] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18849550

 

[9] Karanja, NM: ”Descriptive characteristics of the dietary patterns used in the Dietary Approaches to Stop Hypertension Trial. DASH Collaborative Research Group. J Am Diet Assoc. 1999 Aug;99(8 Suppl):S19-27

 

[10] http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/188274?resultclick=1

 

[11] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11976443

 

[12] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10856515

 

[13] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27476051

 

[14] http://www.nature.com/nature/journal/v529/n7584/full/nature16166.html

 

[15] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4979237/

 

[16] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2515569/

 

[17] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3988204

 

[18] https://www.ornish.com/wp-content/uploads/Intensive_Lifestyle_Changes_and_Prostate_Cancer.pdf

 

[19] http://www.euro.who.int/en/health-topics/disease-prevention/nutrition/a-healthy-lifestyle

 

[20] http://www.wcrf.org/int/research-we-fund/cancer-prevention-recommendations/plant-foods

 

[21] World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research.
Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR, 2007

 

[22] http://www.wcrf.org/int/research-we-fund/cancer-prevention-recommendations/animal-foods

 

[23] World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research.
Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR, 2007

 

[24] http://www.wcrf.org/int/research-we-fund/cancer-prevention-recommendations/animal-foods

 

[25] World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research.
Food, Nutrition, Physical Activity, and the Prevention of Cancer: a Global Perspective. Washington DC: AICR, 2007

 

[26] http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/

 

[27] http://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/noedder-saetter-smag-paa-din-mad/

 

WHO citat

WCRF citat

AICR citat:1 + 2

Academy of nutrition and dietetics citat

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage undtagen fredag
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø

KLINIK I RUNGSTED - Åben fredage
Rungsted Bytorv 1
2960 Rungsted Kyst

Følg mig på Facebook - og få klar besked og tips om sund kost

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2017

Kontakt

5 + 11 =