Mange misforstår De officielle Kostråd
Artikel af Maria Felding for Lægemagasinet marts, 2018
Originalartikel ses her (s.20)
I 2013 blev de daværende 8 kostråd opdateret og erstattet med De officielle Kostråd. De nuværende i alt 10 kostråd er altså langt fra nye, men alligevel oplever jeg stor forvirring omkring dem eller direkte fejlfortolkning af flere af rådene – og dette både blandt lægmænd og sundhedsfaglige.
I denne artikel vil jeg kort opridse og redegøre for rådene, så der ikke er nogen tvivl om, hvilke fødevarer vi bør opfordre vores patienter til at spise.
De 6 fødevaregrupper, vi bør øge indtaget af
De fødevarer, der direkte opfordres til at spise, er: fuldkorn, frugt, grøntsager (inkl. bælgfrugter) og fisk.
Nødder er ligeledes en fødevare, danskerne kunne spise mere af – gerne op til 30 g. usaltede dagligt særligt for at forebygge CVD. Derudover anbefales det også at opnå 25-35 g. kostfibre dagligt.
Det anbefales altså, at kosten i højere grad baseres på hele plantefødevarer samt mere fisk i modsætning til kød, mælkeprodukter og industrielt forarbejdet mad med høj indhold af salt og/eller sukker, som den danske kost er rig på.
En mere planterig kost vil automatisk bevirke, at indtaget af mættet fedt, salt og sukker reduceres foruden at indtaget af kostfibre og andre beskyttende plantestoffer øges. Sammenfattet vil disse råd beskytte mod udvikling af bl.a. hypertension, CVD, overvægt, type 2 diabetes og flere typer cancer (1).
Min erfaring er, at der er et godt kendskab til anbefalingen om fuldkorn, fisk og grøntsager. Derimod synes den gængse opfattelse at være, at frugt ikke hører med eller ligefrem bør begrænses. Dette kan undre, idet frugt udover at bidrage med en rig mængde næringsstoffer også er forbundet med lavere risiko for en række sygdomme. Sammen med grøntsager er mere frugt i kosten associeret med lavere risiko for særligt hypertension, CHD og apoplexi, og derudover visse cancerformer, overvægt, type 2 diabetes, lungesygdomme, osteoporose m.v. (2).
Danskernes indtag af frugt er i forvejen for lavt, og derfor er det vigtigt, at de opfordres til at øge deres indtag. At råde til en begrænsning, når indtager i forvejen er under 300 g. dagligt, strider direkte imod de officielle anbefalinger.
De fede fisk er vigtige særligt grundet indholdet af langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. Vegetarer kan få de samme fedtsyrer fra algebaserede tilskud med EPA og DHA.
* Blandt fuldkorn tæller fx. rugkerner, fuldkornshvedekerner, brune ris, hel hirse, havregryn og bygkerner og produkter heraf såsom rugbrød, fuldkornsmel- og pasta, grahamsmel, fuldkornsknækbrød osv.
Spis flere bælgfrugter
Medregnet i de 300 g. grøntsager er tørrede bønner, linser og andre bælgfrugter*. Det er ikke en fødevaregruppe, vi har tradition for at spise i Danmark, og netop derfor er det vigtigt, at danskerne opfordres til at prioritere den højere.
Bælgfrugter er rige på bl.a. protein, jern, zink, calcium, kalium, magnesium, kostfibre og beskyttende plantestoffer. Samtidig er de fattige på mættet fedt og fri for hæmjern, salt, kolesterol, heterocykliske aminer, nitrit og andre uhensigtsmæssige stoffer, hvilket gør dem til et ideelt supplement eller alternativ til både kød og mælkeprodukter.
Selv hvis patienten ikke ved, hvordan de tørrede bønner bedst tilberedes, kan han/hun alligevel nemt få flere bælgfrugter i kosten ved at bruge dåsebønner, færdig bønne- og falafelfars, bønne- og linsepasta, færdigpillede edamamebønner fra frost, hummus, marineret tofu i tern osv.
*Bælgfrugter inkluderer bl.a. kikærter, kidneybønner, hvide bønner, sojabønner, pintobønner, grønne linser, sorte linser, røde linser, flækærter osv.
Disse fødevarer bør begrænses
Udover enkelte kostkomponenter som sukker, salt og mættet fedt anbefales det, at vi begrænser rødt kød* og forarbejdet kød** til i alt max 500 g. tilberedt vægt ugentligt. I ikke-tilberedt vægt svarer dette til i alt 630 g. (inkl. færdigkøbt forarbejdet kød) (3).
Begrænsningen anbefales både med henblik på at reducere danskernes indtag af mættet fedt for at forebygge CVD, men også for at reducere risikoen for cancer.
Allerede i 2007 fandt World Cancer Research Fund sammenhængen mellem både rødt kød og forarbejdet kød og øget risiko for kolorektal cancer overbevisende.
I 2015 klassificerede WHO rødt kød som værende formentligt kræftfremkaldende for mennesker og forarbejdet kød som værende overbevisende kræftfremkaldende for mennesker (4). Dette særligt grundet dets indvirkning på kolorektal cancer. Sammenhængen menes ifl. American Institute for Cancer Research formentligt at skyldes kødets indhold af hæmjern, stegemutagener og nitrit/nitrat (tilsætningsstoffer i forarbejdet kød) (5).
Min erfaring er, at danskerne end ikke er ordentligt oplyst om, hvad rødt kød er og slet ikke hvad forarbejdet kød dækker over. Relationen til cancer er ej heller kommet ud til befolkningen, og bemærk at jeg sidder med den kostinteresserede del.
I slutningen af 2017 fjernede Kræftens Bekæmpelse alle retter med både rødt og forarbejdet kød fra deres opskriftssamling. Det er netop initiativer som dette, der er nødvendige for, at budskabet kommer ordentligt ud, og så folk kan træffe informerede valg om kost og sundhed.
Hvad med æg?
Anbefalingen for æg lyder på max 1 æg dagligt, hvis man ikke har forhøjet kolesterol eller ønsker at nedsætte det. Er dette tilfældet anbefales max 3-4 æg ugentligt.
Bemærk at det gennemsnitlige total kolesterol blandt voksne danskere er 6 mmol/L, og 2 millioner har forhøjet LDL-kolesterol.
Ingen anbefaling om, at vi skal drikke mælk eller spise kød
Det, der nok er mest forvirring omkring, er anbefalingen omkring mælkeprodukter. Der er en udbredt opfattelse af, at voksne bør drikke mælk hver dag, og at dette er, hvad der bliver anbefalet. Det er det imidlertid ikke.
Formuleringen lyder: ”vælg magre mejeriprodukter”. Det er ikke er en officiel anbefaling, at voksne bør drikke mælk hver dag. Som anbefalingen lyder, er 250-500 ml. magre mælkeprodukter dagligt passende i en dansk kost.
En dansk kost er rig på kød og dernæst også tomme kalorier, der ikke bidrager med calcium, og fattig på calciumrige planter såsom bælgfrugter, grøntsager, nødder, kerner og fuldkorn. Derfor er 250-500 ml. magre mælkeprodukter passende, når udgangspunktet er en dansk kost.
Spiser man derimod en kost rig på de nævnte planter og fattig på kød, så er der mange kilder til calcium i kosten og mælkeprodukter er ikke nødvendigvis ”passende” længere.
Uafhængigt af, om der indtages mælkeprodukter eller ej, bør der opfordres til at skære ned på kød og tomme kalorier og øge indtaget af planter, som anbefalingerne lyder på. Det vil ikke kun betyde flere kilder til calcium men også til flere kostfibre og andre beskyttende plantestoffer samt medføre en reduktion af mættet fedt, hæmjern, salt og andre uhensigtsmæssige stoffer.
Bemærk i øvrigt, at det direkte anbefales, at voksne drikker vand. Ikke mælk.
Hvad med lyst kød?
Der er ikke nogen direkte anbefaling om at indtage eller begrænse lyst kød fra fjerkræ, men blot at vælge de magre varianter. Forarbejdet kød lavet på fjerkræ såsom kalkunbacon, kyllingepålæg eller kyllingepølser hører dog med under de max 500 g. ugentligt.
Hvad spiser danskerne?
Den seneste kostundersøgelse fra DTU (6) viste, at danskerne spiser 134 g. ikke-tilberedt rødt kød og forarbejdet kød dagligt. Ugentligt svarer det til ca. 940 g. mod de anbefalede 630 g ikke-tilberedt vægt (medregnet forarbejdet kød).
Indtaget af mættet fedt var 39 g. og dermed ca. 50 % højere end anbefalet.
Saltindtaget lå på hhv. 11 og 8 gram salt dagligt for mænd og kvinder mod de anbefalede max 5-6 g. dagligt.
Indtaget af frugt og grønt lå på lige under 400 g. sammenlagt, hvilket ikke er helt retvisende, da der her var medregnet bl.a. marmelade, tørret frugt, oliven, nødder, frø, bælgfrugter og ketchup. Der er altså et godt stykke op til de 600 g. i alt.
Indtaget af fisk og fiskeprodukter lå på 259 g. ugentligt mod de anbefalede 350 g.
Hvordan kan vi hjælpe
At få vendt danskernes kostvaner i en mere hensigtsmæssig retning er en udfordring, og dette ikke grundet vaner og kultur alene. Grundlæggende misforståelser omkring hvordan en sund og hensigtsmæssig kost, der lever op til anbefalingerne sammensættes, skaber forvirring og gør det svært for selv de danskerne, der ønsker at følge anbefalingerne.
Mange har en opfattelse af, at mælk og kød (inkl. forarbejdet kød) er nødvendige i kosten for at få nok jern, protein, calcium osv. Dette motiverer ikke til at overveje andre bedre calciumkilder eller til at skære ned på kødet. Værre bliver det ved, at godt alle patienter, jeg ser, er overbevist om, at de bør begrænse frugt, mens de slet ikke er informeret omkring vigtigheden af nødder eller bælgfrugter i kosten.
Ikke alle er interesserede i at spise flere planter og skære ned på de animalske og industrielt forarbejdede produkter. Det ændrer dog ikke ved, at alle i det mindste bør informeres om hvilke fødevarer, der reelt beskytter mod livsstilssygdomme og med fordel kunne få en mere dominerende plads i kosten, så den enkelte kan tage den beslutning på et informeret grundlag.
Jeg håber, denne artikel kan gøre det nemmere at pege patienterne i den rigtige retning.
Kilder
[2] Boeing, H et al. Critical review: vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. Eur J Nutr (2012) 51:637–663
[3] Pedersen, AN et al, DTU Fødevareinstituttet. Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater. 1. udgave, februar 2015
[4] Bouvard, V et al. – on behalf of the International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group, 2015: Carcinogenicity of consumption of red and processed meat. Lancet. Volume 16, No. 16p1599–1600, December 2015
[5] www.aicr.org. American Institute for Cancer Research. FAQ: Processed Meat and Cancer
[6] Pedersen, AN et al, DTU F.devareinstituttet. Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater. 1. udgave, februar 2015
Diætist Felding
MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410
KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø
Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost
Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien
GENVEJE
© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021