Soya øger ikke risikoen for brystkræft

I mit arbejde oplever jeg stor usikkerhed omkring, hvorvidt soyabønner er sunde eller ej. Mange spørger, om ikke der er hormoner i? Og de fleste er overbeviste om, at hvis man spiser soya, så øges ens risiko for brystkræft.

Disse bekymringer er fuldt ud forståelige, for nettet er fyldt med netop den slags påstande. Sandheden er dog en anden. Forskningen omkring brystkræft og soyaprodukter har konsekvent vist, at der intet er at bekymre sig om. Dette er ligeledes konklusionerne fra de store kræftorganisationer, der anbefaler soya i moderate mængder på lige fod med andre bælgfrugter. Faktisk indikerer forskningen, at soya – i modsætning til den gængse opfattelse – muligvis kan have en positiv effekt over for brystkræft både før og efter diagnose.

De mange bekymringer om soya hænger i høj grad sammen med soyabønnernes indhold af en særlig type phytokemikalier kaldet phytoøstrogener – planteøstrogener. Mange forveksler disse plantestoffer med det kvindelige kønshormon østrogen, og her opstår den virkelige bekymring – om planteøstrogener og dermed soya øger risikoen for hormonfølsomme kræfttyper såsom brystkræft. Disse misforståelser har særligt det amerikanske institut for kræftforskning (AICR) og verdensorganisationen (WCRF) for kræftforskning gjort meget for at aflive. Se bl.a. her, her og her, hvor de gør det meget klart, at forskningen konsekvent har vist, at soya ikke øger risikoen for kræft, men måske endda kan nedsætte risikoen for brystkræft, hvis man har spist soya i de unge år . Og yderligere, at brystkræftpatienter roligt kan spise soyaprodukter.

Myterne har baggrund i dyrestudier

Mistanken om, at soya kunne øge risikoen for brystkræft, opstod, da man havde givet mus injektioner med brystkræftceller og dernæst forskellige doser af phytoøstrogener (isoflavoner – genistein og daidzein). De mus, der fik mest isoflavoner havde større brysttumor-vækst end dem med lavere indtag og end dem, der ikke fik isoflavoner. (Ikke alle dyrestudier har dog vist skadelig virkning). Dette fund vakte naturligvis en sund skepsis over for soya på daværende tidspunkt. Men her mange år efter har samtlige studier lavet på mennesker udelukkende vist neutral eller endda en positiv effekt. Mennesker omsætter nemlig isoflavoner helt anderledes end dyr gør. Læs mere her.

Hvad siger forskningen om soya og mennesker?

Både befolkningsundersøgelser, hvor man blot har observeret grupper med højt indtag af soya og sammenlignet dem med andre folkefærd med lavt soyaindtag OG kontrollerede studier, hvor man har givet forsøgspersoner tilskud med soya, viser, at soya enten har en neutral relation til eller en beskyttende effekt mod kræft. Befolkningsstudier (primært med kvinder fra Asien) tyder på en sammenhæng mellem indtag af soya og nedsat risiko for brystkræft (1,2,3) men måske særligt hvis man allerede som barn har fået soyaprodukter (3). Derudover er soya forbundet med nedsat dødelighed blandt brystkræft-patienter (4,5,6) samt reduceret risiko for, at kræften vender tilbage (5,7). Læs mere her.

Phytoøstrogener er ikke det samme som østrogen

Selv om plante-østrogener kemisk ligner østrogen, så har de faktisk anti-østrogene effekter. Østrogen aktiveres ved at binde sig til en østrogen-receptor. Da planteøstrogener ligner østrogen, kan de sætte sig på de samme receptorpladser, og herved optages pladserne, så østrogen ikke kan sætte sig fast. Planteøstrogen har kun en meget svag østrogen-effekt, hvilket betyder, at kroppens østrogen-påvirkning herved bliver mindre, end hvis østrogen havde taget alle receptor-pladserne. Derudover kan isoflavoner blokere dannelsen af østrogen i fedtvævet, samt stimulere et protein, der binder østrogen i blodet (og dermed forhindrer, at det sætter sig på en receptor-plads). (8,9). Læs mere her.

Gode kilder til soya

I moderate mængder er soya altså en næringsrig og sundhedsfremmende fødevare. Soyabønner har et højt indhold af bl.a. kostfibre, vegetabilsk protein, jern, calcium, antioxidanter og phytokemikalier. At soya dernæst ikke indeholder de problematiske stoffer, man finder i kød såsom mættet fedt og hæm-jern, gør soyaprodukter til en ideel erstatning for kød.

Man kan med fordel tilsætte edamamebønner i salaten, bruge marineret tofu i stedet for kylling i wok eller bruge calciumberiget soyamælk i sin smoothie. Der er også kommet mange gode soyayoghurter (fra Alpro) på markedet.

Jeg vil ikke anbefale, at store dele af kosten baseres på soya, eller at man begynder at tage tilskud med phytoøstrogener/isoflavoner. Soyabønnen er næringsrig, fordi den indeholder mange forskellige sunde stoffer. Når man tager tilskud, spiser soyaprotein eller lign., så får man kun en brøkdel af soyabønnen med, og i stedet en høj koncentration af enkelte af næringsstofferne. Det vil jeg ikke anbefale. Soyabaserede vegetarburgere og lign. er ok alternativer til særligt rødt kød, men de kan ikke hamle op med at bruge hele soyabønner – eller andre bønner for den sags skyld.

2. Wu AH t al, 2008: ”Epidemiology of soy exposures and breast cancer risk”. Br. J Cancer. 2008 Jan 15;98(1):9-14.

3. Wu AH et al 2002: ”Adolescent and adult soy intake and risk of breast cancer in Asian-Americans”. Carcinogenesis. 2002 Sep;23(9):1491-6.

4. Fink BN et al, 2007: ”Dietary flavonoid intake and breast cancer survival among women on Long Island”. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2007 Nov;16(11):2285-92.

5. Shu XO et al, 2009: ”Soy food intake and breast cancer survival”. JAMA 2009 Dec 9;302(22):2437-43

6. CAAN BJ et al, 2011: ” Soy food consumption and breast cancer prognosis”. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2011 May;20(5):854-8.

7. Guha N et al, 2009: ”Soy isoflavones and risk of cancer recurrence in a cohort of breast cancer survivors: the Life After Cancer Epidemiology study”. Breast Cancer Res Treat. 2009 Nov;118(2):395-405 8. American Cancer Society

9. American Institute for Cancer Research[/learn_more]