Fiberrig og knasende mysli

 

Mysliprodukter og morgenmadsprodukter er generelt en jungle at finde rundt i.
Mit råd er: ignorer forsiden (!) og gå efter følgende min 10 % kostfibre, max 10 % sukker.
Siden alle mine yndlings mysli-produkter er gået ud af produktion, så måtte jeg jo selv finde frem til en sund og lækker opskrift, og den kommer her😉

Ingredienser

1,2 dl. vand
90 g. tørrede dadler (ca. 14 af de små)
1,5 tsk. vaniljeekstrakt
1 tsk. kanel
4,8 dl. grovvalsede havregryn
75 g. rosiner
65 g. mandler, grofthakkede

 

Fremgangsmåde:

Læg dadler, kanel og vanilje i blød i vandet mindst 15 min.
Forvarm ovnen til 120 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir.
Mix havregryn, rosiner og mandler i en skål. Blend dadlerne, til massen er helt smooth.
Mix det hele sammen med en gaffel, og fordel det i et tyndt lag på bagepapiret (der skal ikke være nogen klumper).
Bag på midterste rille ca. 30 min. Tag det ud, rod lidt rundt i det og bag yderligere 25-30 min., til det er fint og gyldenbrunt.
Lad det køle helt af, så det bliver rigtigt knasende.

 

Smager såå godt med fx. soyayoghurt og hindbær eller med Alpro kokosdrik og bananer 😉

Tip: Brug 1 dl. mysli + 1 spsk. knuste hørfrø + 1 håndfuld bær, og så er du oppe på godt 10 gram kostfibre allerede fra morgenstunden 👏

Opskrift fra Straight Up Food. Original opskrift ses her.

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage undtagen fredag
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø

KLINIK I RUNGSTED - Åben fredage
Rungsted Bytorv 1
2960 Rungsted Kyst

Følg mig på Facebook - og få klar besked og tips om sund kost

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2017

Kontakt

5 + 5 =