Tofu-smørepålæg m. soltørrede tomater

 

Det er SÅ meget lækrere, end det lyder! 😉
Færdigkøbt pålæg er sjældent særlig næringsrigt. Selv hvis man undgår almindeligt kødpålæg (det anbefaler jeg alle at gøre), så er der ikke særlig mange gode alternativer. (Hanegals veganske postej er dog ret ok).
Men det er faktisk virkelig nemt og hurtigt at lave selv. Jeg plejer at tage udgangspunkt i tofu (en semi-blød variant såsom Naturli’s), og så blende den med hvad jeg nu har af smagsstoffer. Fx. oliven + hvidløg eller, avocado + karry + forårsløg eller kakao + dadler + ristede nødder osv. Tofu smager ikke af noget, og derfor kan du få det til at smage, præcis som du vil.
Det er super nemt, og frem for alt billigt og næringsrigt! Man kunne også bare tage en dåse bønner i stedet for tofu. Tofu giver bare en mere blød og smøre-ost-agtig konsistens.

 

Ingredienser

5-10 soltørrede tomater, fra pose og ikke fra olielage (gerne iblødlagte 15-20 min., så er de nemmere at blende)
Frisk basilikum!
250 g. tofu*, helst en semi-blød
gerne lidt hvidløg /+ forårsløg

Fremgangsmåde

Blend det hele sammen med en stavblender og smag dig frem til, hvor meget tomat, basilikum og hvidløg, du vil have i.
Der kan evt. tilsættes lidt af det vand, tomaterne har ligget i blød i, men det afhænger af konsistensen på din tofu.

* Nogle tofuvarianter er meget faste (Urtekrams på glas fx.), og har brug for væske, mens andre såsom Naturli’s (Irma, Meny, Super Brugsen) og House Foods/Mori NU (Asian marked, helsekostforretninger) og er mere bløde og behøver slet ikke væske. Jeg vil anbefale de to sidstnævnte. Økolivets (Aldi) er alt for fast og fungerer slet ikke her.

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

7 + 2 =