Mine go-to dressinger ⭐️👏😃

 
 
Hvis ikke der fandtes dressinger, så fik jeg ikke spist halvt så mange grøntsager, som jeg gør (og det er nu nok en overdrivelse…)

Jeg synes, det er sååå lækkert med en stor portion grønt og så en masse snasket dressing på 😍 Det gælder både salater og bare en portion frosne grøntsager. 

Jeg prøver altid at gøre dem meget simple og så selvfølgelig sammensat efter min smag 🙂 Så suppler endelig med dine egne smagspræferencer i form af mere spicy, sødt, salt, krydret osv. Jeg spiser meget lidt salt, så derfor kan jeg faktisk ikke lide, hvis der er salt i min mad inkl. dressinger. Men hvis du foretrækker din dressing med lidt salt, så suppler blot med det (lidt salt i en dressing, der gør, at du spiser endnu mere broccoli, er ret godt givet ud 😉 )

 

1. Appelsin-dressing

Her blender jeg en hel appelsin med lidt tahin og supplerer med de urter, jeg nu har. Der giver en god blanding af lidt sødt, surt, fedt/creamy og salt på en super simpel måde. Man kunne også tilføje noget garam masala eller frisk koriander (eeelsker det! 😝)

Advarsel – det bliver IKKE en køn dressing 😛  

2. Tzatziki

Tzatziki er såååå lækkert. Riv agurken og dræn den godt og bland med sojayoghurt, hvidløg og peber (+ evt. salt). Super nemt og smager endnu bedre næste dag (men husk virkelig at dræne agurken godt!)

3. Tofu-peanutbutter-chili-dressing

Den her laver jeg altid til fx. rispapirsruller, eller når mine veninder kommer, og vi bare skal snacke grøntsagsstænger med dip. De elsker den 🙂


1 hel silken tofu (SKAL være silken tofu – fås bl.a. i Meny. Hav den gerne liggende på køl, for ellers kan den have lidt bismag af soja) blendes med et par spsk. peanutbutter, lidt chili (mængden kommer an på, hvor hardcore man er
💥) og så synes jeg, det er lækkert med lidt revet ingefær i. Og hvidløg! Det mangler på billedet! :O 😉
Her salter jeg med en smule sojasauce, fordi det virkelig fremhæver de andre smage.

Hvis du kun kan finde almindelig tofu, kan du stadig lave den, men så bliver det bare mere pålægskonsistens end dip. Stadig lækkert 😉

4. Mangochutney-dressing

Hehe, den her var egentligt bare et resultat af et desperat forsøg på at lave noget ud fra et meget tomt køleskab 😛 Og så tænkte jeg… hmn… kan man mon?? Og ja! Det smager super godt med bare de to ingredienser👏🏻 Jeg bruger den også som en slags mayo, når jeg laver kikærte-ala-tunsalat 🙂

5. Tahin-dressing

Normalt når man søger efter tahindressinger, er de ret fede og salte (ift min smag), fordi de nærmest består af tahin og sojasauce (+ lidt citron el lign). Jeg kan bedre lide at fortynde den lidt, men i stedet for vand/citronsaft, så bruger jeg plantemælk.  Det gør den mere langt cremet at bruge plantemælk end vand, og jeg er ikke vild med, at den er for syrlig (hvilket jeg sys, den bliver, hvis man bruger citron-/limesaft).
Jeg bruger ca. 1 dl. plantemælk til et par tsk. tahin. + en smule stevia til at søde med (men det kunne lige så godt være sirup eller sukker, og du skal ikke bekymre dig om den lille mængde sukker  ).
Du kan altid supplere med hvidløg, urter osv 🙂

6. Senneps-dressing
Denne dressing er inspireret af PlantePushernes mirakeldressing. Den er såå god, og man fatter slet ikke, at det kan være så nemt. Min version er lidt anderledes – men tjek også deres, måske er den mere dig 🙂

Mængderne er lidt på slum. Men ca. 1,5 dl. plantemælk + 1 spsk. æblecidereddike + 1/2-1 spsk. sød sennep (jeg kan KUN lide den fra ØGO, de andre bliver for sure, medmindre der kommer en del mere sukker/sødme i 😉 Men prøv dig frem 🙂 )
Muligvis har du brug for at tilføje lidt mere sukker, salt og peber – det har de fleste 😉 

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost

 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2018

Kontakt

8 + 13 =