Merete Myrup Christensen fra Landbrug & Fødevarer og jeg var til dette indslag blevet inviteret i Go’ morgen DK for at diskutere mælk. Der er mange meninger om mælk, og dette indslag gør nok ikke forvirringen mindre. Desværre. Det er altid svært at få sagt alt det, man gerne vil og på en måde, som er letforståelig i et TV indslag. For en dybere forståelse for, hvorfor jeg ikke anbefaler mælkeprodukter, vil jeg henvise til denne artikel (Hvorfor jeg ikke anbefaler mælk).

Jeg vil også lige påpege, at der ikke er en officiel anbefaling om at drikke 250-500 ml. mælk dagligt, som bliver sagt i indslaget. Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen omkring mælk, er, at den mængde er passende i en dansk kost. Det er ikke det samme som, at det direkte anbefales. Jeg forklarer det nærmere i min artikel.

Her er lidt uddybning og referencer til de argumenter, jeg kommer med.

Min hovedpointe er, at jeg ikke anser mælk som en unik næringskilde og at de samme næringsstoffer, man kan få fra mælk, kan fås fra andre kilder – sundere kilder. Mælk er måske en nem kilde, men jeg vil argumentere for, at bønner, fuldkorn, grøntsager, nødder og kerner er en god kilde. Dernæst er jeg imod det ensidige fokus på calcium. Calcium er ikke vigtigere end andre essentielle mineraler såsom jern, kalium eller magnesium, men alligevel får calcium langt mere opmærksomhed – endda på trods af, at danskernes indtag er markant højere end den anbefalede mængde.

I 2007 udgav World Cancer Research Fund (WCRF) deres store rapport om kost, fysisk aktivitet og kræft. Her vurderes komælk som en mulig risikofaktor for prostatakræft[1] og i deres opdaterede rapport fra 2014 vurderedes det, at mælkeprodukter var en mulig risikofaktor[2].
Der er stor forskel på “mulige” sammenhænge og “overbevisende” sammenhænge. En overbevisende sammenhæng ses f.eks. ved højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød og øget risiko for tyk-og endetarmskræft. Dette er årsagen til, at der er en officiel anbefaling om at nedsætte de to kødtyper. WCRF anbefaler ligefrem, at forarbejdet kød (alt slags kødpålæg, bacon, pølser, hamburgerryg m.v.) slet ikke indtages. Mælk hverken anbefales eller frarådes.

Merete argumenterer for, at komælk har en positiv effekt over for tarmkræft.
Det er sandt, at mælk ifølge samme rapport fra WCRF er forbundet med nedsat risiko for tyk- og endetarmskræft[3]. Ifølge rapporten skyldes denne sammenhæng formentlig mælks indhold af calcium, som kan virke beskyttende mod den kræfttype.
Mælks positive effekt på tarmkræft kommer dog ikke i nærheden af den forebyggende effekt, der ses ved et højt indtag af kostfibre[4]. Ideelt ville derfor være fødevarer, der både indeholdt kostfibre og calcium. Mælk indeholder kun calcium, mens planter er rige kilder til begge. Grønkål indeholder eksempelvis dobbelt så meget calcium som komælk (219 mg vs. 120 mg/100 g) og dernæst ca. 6 g fibre/100 g.

Man skal altså ikke spise et halvt kilo grønt om dagen for at få calcium nok uden mælk. Jeg har vist, hvor nemt det kan opnås her og her.
Der er calcium i alle planter, så jo mere plantebaseret man spiser, jo mere calcium vil man få, da der ikke er nævneværdige mængder calcium i hverken kød, æg, hvidt brød, sodavand, olier eller andre animalske eller meget forarbejdede produkter.

Og hvis det skal være endnu nemmere, kan man bytte komælk ud med en calciumholdig plantemælk såsom soyamælk og herved få en plantebaseret calciumkilde med rigt indhold af beskyttende phytoøstrogener, der i modsætning til mælk er forbundet med en mulig nedsat risiko for prostatakræft.[5]