Hvad er forskellen på en plantebaseret og en vegansk kost?

I den senere tid er der igen opstået lidt forvirring omkring, hvad det vil sige at spise plantebaseret. Mange opfatter en plantebaseret kost som en vegansk kost. Og det kan det også være. Men ikke altid.
Der kan være mange definitioner på, hvad en plantebaseret kost er. Det bør dog gøres klart, at når de store sundhedsorganisationer såsom American Institute for Cancer Research, WHO m.fl. anbefaler, at vi spiser en plantebaseret kost, så er der tale om en kost primært bestående af hele planter (såsom dem på venstresiden af billedet). Højresiden kunne man kalde fragmenter af planter og disse er ikke de fødevarer med sundhedsfremmende virkninger, som det anbefales at basere kosten på.

Vi vil her prøve at gå mere i dybden med, hvad vi mener, når vi anbefaler en plantebaseret kost som den optimale kost for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

VEGANSK KOST = en kost fri for animalske produkter
Dvs. at en vegansk kost er defineret ud fra, hvad den IKKE indeholder. At spise vegansk fortæller altså ikke noget om, hvad du egentligt spiser, men kun hvad du ikke spiser.

EN PLANTEBASERET KOST = en kost centreret omkring hele plantefødevarer, så tæt på deres oprindelig form som muligt.
Dvs. en plantebaseret kost er defineret ud fra, hvad den rent faktisk indeholder. Hvilket er primært hele planter og derudover kan lidt animalsk og/eller forarbejdede/raffinerede* planter indgå også. På engelsk kaldes denne kost “a whole-food, plant-based diet”.

Eksempler på veganske, men ikke plantebaserede fødevarer:
Sukker, hvid pasta, hvidt mel, hvide ris, chips, æblejuice, alkohol, sodavand, olier, plantemargarine, soyaost, soyafløde, planteproteinpulver, fake “kød” osv.

Eksempler på veganske OG plantebaserede fødevarer:
Frugt, grøntager (også frosne), bælgfrugter (fx. edamamebønner, hvide bønner, linser, kikærter etc), nødder (inkl. nøddesmør u, tilsat sukker og olie), frø, kerner, fuldkorn (fx. fuldkornspasta, -lasagneplader-, -knækbrød og fuldkornsbrød, brune ris, hel hirse, havregryn, rugbrød etc.)

En plantebaseret kost kan godt være helt vegansk, dvs. fri for animalske produkter. Men den kan også indeholde små mængder fisk, æg, hvidt brød, sukker, olier, forarbejdet/raffineret mad el lign.

Når de store sundhedsorganisationer såsom WHO og verdensorganisationen for kræftforskning WCRF anbefaler en plantebaseret kost, er det ikke det samme som en vegansk kost. Men derimod en kost baseret primært på hele planter (whole plant foods).

I vores bog advokerer vi for, at kosten bliver så rent plantebaseret som muligt, da denne kost har det største sundhedsfremmende potentiale. Men det er ikke bevist, at det gør nogen betydningsfuld forskel, at der indgår ikke-plantebaserede produkter ind i mellem, fx til fødselsdage, jul eller andre særlige lejligheder. Ej heller hvis man fx. spiser rent plantebaseret og så tilføjer en tsk. sukker på sine havregryn hver dag. Vi opfordrer blot ikke til at gøre det, da der ikke er noget hverken videnskabeligt eller logisk argument er for, at det ville føre til nogen fysisk sundhedsmæssig fordel.

MEN HUSK – du afgør jo helt selv, HVOR plantebaseret din kost skal være. Der er ingen “rigtig” måde at gøre det på. Men der er en rigtig måde for dig at gøre det på:)

—-

*Forarbejdede/raffinerede planter er de planter, hvor en del af planten (fx. hele hvedekerner) er blevet frasorteret ved forarbejdningen og slutproduktet er mindre næringsrigt end den oprindelige form (alm. hvidt hvedemel). Fuldkornskerner kan sagtens males til mel og laves til fuldkornsbrød og stadig indgå under hele planter, da intet her er fjernet. Men når de raffineres til hvidt mel (her fjernes de næringsrige kim- og skaldele), er planten “ødelagt” og der er tale om et forarbejdet/raffineret produkt.
Når man laver juice, fjernes fibrene.
Når man laver sukker, fjernes alt undtagen sukkerstofferne i sukkerroen.
Når man laver olie, fjernes alt undtaget fedtstofferne.
Osv.
Der vil være nogle produkter, der lidt ryger i midterkategorien. Fx. tofu, kikærtemel, soyamælk, soyayoghurt. Disse produkter er i princippet ikke hele planter, men har alligevel bevaret en god del af næringsindholdet. Smagstilsætninger såsom ketchup, sennep, citronsaft, miso, eddiker og den slags er der heller ingen grund til at undgå. Tværtimod kan en smule af disse gøre meget for den kulinariske oplevelse af de plantebaserede retter:)