Vores fokus på vitaminer og mineraler gør, at vi ikke tør spise sundt

 

Jeg får dagligt spørgsmål såsom: ”Hvad man skal spise for at få samme de mineraler, der er i æg?”, ”Hvad skal man sørge for at spise nok af, når man ikke spiser fisk?” og ”Er der ikke risiko for at få alt for mange kulhydrater, når man ikke spiser kød?”

At få nok vitaminer og mineraler er noget, vi bekymrer os rigtig meget om. Faktisk så meget at 60% af danskerne tager kosttilskud på trods af, at vi med få undtagelser* faktisk får nok gennem kosten. Vi er uhyre fokuserede på disse næringsstoffer – næsten lige så meget som vi er på protein. Et fokus, der i høj grad bliver udnyttet til at markedsføre fødevarer. Såsom når vi ser reklamer for produkter, hvor enkelte vitaminer/mineraler fremhæves som en vigtig grund til at indtage dem.

Vitaminer og mineraler er essentielle, så naturligvis skal vi være opmærksomme på at få nok og derfor særligt undgå for mange tomme kalorier**. Men jeg vil mene, at det har taget en smule overhånd. Nogle er så bekymrede, at de ønsker, at jeg laver en liste med alle vitaminer og mineraler og så hvilken fødevare, der bidrager med hver enkelt. Det kunne jeg godt. Men det ville tage en evighed, da jeg ville skulle opremse hundredevis af fødevarer ved hvert næringsstof.

Jeg kan ikke lade være at undre mig over, hvor dette lidt overdrevne fokus kommer fra. Det er jo ikke fordi, det vrimler med folk med beriberi, skørbug eller pellagra – altså deciderede vitamin-mangelsygdomme. Hvorfor er vi så bekymrede?

Der er noget paradoksalt over, at vi synes langt mere bekymrede omkring vitamin- og mineralmangler – som de færreste har – end vi er omkring livsstilssygdomme, der rammer mere end hver tredje. Hvis dét at få en daglig multivitamin beskyttede mod livsstilssygdomme, så var det måske forståeligt – men det gør det ikke [1], [2], [3], [4]. Bemærk desuden, at hver tredje af os lider af kroniske sygdomme på trods af, at vores behov for mikronæringsstoffer er dækket.

Spiser du vegansk, har dine nærmeste formentligt været nervøse for dit helbred og spurgt gentagne gange, om du nu får de vitaminer, du har brug for. Alt imens studier viser, at dem, der spiser vegansk faktisk har lavere risiko for en række livsstilssygdomme [5]. Og ja, den veganske kost skal suppleres med B12, men familien burde vel stadig være mere lettet end bekymret over dit valg.

Er dine faste middagsretter derimod frikadeller, spaghetti m. kødsauce og svinefilet, er det blot normalt og ingen bekymring ænses. Det er jo dansk madkultur. Her kunne man måske med rette være lidt bekymret omkring det høje indtag af rødt kød. Ikke mindst fordi disse madvaner kan øge risikoen for en række kroniske sygdomme og for tidlig død [6] – og så kan det jo være ret ligegyldigt, hvor meget protein, jern og B12, kødet måtte bidrage med.

Hvis et barn har leverpostejs- og spegepølsemadder med i daginstitution, tænker ingen heller over dette. Det er jo blot en normal dansk madpakke. Men har sidekammeraten en madpakke med hummusmadder, ærter, lidt nødder, en appelsin og derudover seddel med, hvor der står, at han/hun ikke drikker mælk, så kan forældrene risikere, at institutionen indkalder til møde. Glem alt om, at madpakken er langt mere næringsrig (og calciumrig) end sidekammeratens – alt fokus går på, at der ikke er noget mælk, og dermed antageligvis intet calcium. Det er ikke pædagogernes skyld – hvor skulle de vide fra, at både hummus, ærter, nødder og appelsin indeholder calcium. Mælk er en såkaldt vigtig del af den danske madkultur, og vi er alle vokset op med, at mælk er den eneste eller i hvert fald bedste kilde til calcium.

At spise en dansk kost er det ”normale”, og derfor er vi mest trygge ved at holde os til den. En umiddelbar irrationel tankegang i og med, at det på en dansk kost er helt normalt at have forhøjet blodtryk – den største risikofaktor for funktionsnedsættelse og for tidlig død på globalt plan[7]. Ligeså er det at have forhøjet kolesterol, og vi undres heller ikke, når ældre har gigt, knogleskørhed eller måske endda har haft kræft eller en blodprop.
På trods af dette er vi ikke bekymrede over f.eks. at spise så lidt frugt, som vi gør. Det ville til gengæld være rationelt at bekymre sig om. Hvorfor? Fordi ikke alene har frugt vist at kunne beskytte mod samtlige af disse livsstilssygdomme og en række andre såsom lungesygdomme, demens og slagtilfælde [8] – men den største kostmæssige risikofaktor for øget sygelighed og for tidlig død på globalt plan har vist at være: et lavt indtag af frugt [9]. Så kan hovedløse argumenter om, at ”frugt har for meget frugtsukker” godt pakke sammen.

Vi er blevet blændet af vores kulturelle opfattelse af, at indtaget af mineraler kommer fra animalske produkter. Blændet så meget, at vi ikke kan se, at disse fødevarer – på trods af deres mineraler – ikke gør os sunde. Der skal mere end mineraler til, hvilket betyder, at vi skal se på kilden til mineralerne og ikke mineralerne i sig selv.

Det, der for alvor har en betydning for vores sundhed, er nemlig, hvor vi får vores vitaminer og mineraler fra. Får vi vores B-vitaminer fra bacon eller fra fuldkorn? Får vi zink fra hakket oksekød eller nødder? Får vi vores calcium fra bønner eller ost? Og får vi kalium fra æbler eller chips? (der er faktisk ret meget kalium i chips). En sund og beskyttende kost gør langt mere end blot at give os vitaminer, og en uhensigtsmæssig kost kan godt øge vores risiko for livsstilssygdomme, selv om den fint dækker vores behov for essentielle stoffer.

Jeg så gerne, at der var langt mindre fokus på enkelte stoffer i maden og i stedet fokus på selve fødevarerne. For det er helheden af vores kost, der har en betydning. Ikke om den er rig på jern, protein, kulhydrat eller omega-3. Om du spiser high carb eller low carb fortæller stadig intet, om hvorvidt din kost er hensigtsmæssigt sammensat. Vi kan således ikke bruge varedeklarationer og kostprogrammer til at fortælle os, hvorvidt vores kost er med til at beskytte os mod livsstilssygdomme.

Madkulturen ændrer sig nok ikke foreløbigt – men det betyder ikke, at vi bør følge den. Frem for alt bør vi bryde ud af vores indgroede opfattelse af, at C-vitamin-tilskud er løsningen på forkølelse, at omega-3 tilskud er løsningen på hjertekarsygdom, at calciumtilskud er løsningen på knogleskørhed, og at protein er løsningen på overvægt.

Risiciene ved at spise en ”normal” dansk kost bliver heller ikke mindre ved at supplere med en multivitamin. Det kræver en helt anden livsstil – en livsstil, der i høj grad inkluderer en mere plantebaseret kost langt væk fra den danske madkultur.

 

For en god ordens skyld (og fordi en del måske stadig er usikre):

Her finder du information og en guide til calcium, jern og protein uden animalske produkter eller tilskud

 

* Vitamin- og mineralmangler forekommer primært blande unge kvinder (jernmangel) og ældre (D-vitaminmangel). Visse udsatte grupper kan have behov for tilskud af enkelte vitaminer eller evt. en multivitamin. Heriblandt ældre, spædbørn, gravide, veganere (B12), meget kræsne børn m.v.

** For mange tomme kalorier fra sodavand, chips, slik, kage, raffinerede kornprodukter osv. kan gøre det svært at få nok vitaminer og mineraler og dernæst bidrage til overvægt og sygdom. Derfor anbefaler jeg, at de begrænses eller optimalt undgås.

 

Kilder

 

[1] Rautiainen S, Lee IM, Rist PM, Gaziano JM, Manson JE, Buring JE, Sesso HD. Multivitamin use and cardiovascular disease in a prospective study of women. Am J Clin Nutr. 2015 Jan;101(1):144-52.

 

 

 

 

[2] Neuhouser ML1, Wassertheil-Smoller S, Thomson C, Aragaki A, Anderson GL, Manson JE, Patterson RE, Rohan TE, van Horn L, Shikany JM, Thomas A, LaCroix A, Prentice RL. Multivitamin use and risk of cancer and cardiovascular disease in the Women’s Health Initiative cohorts. Arch Intern Med. 2009 Feb 9;169(3):294-304.

 

 

 

 

[3] Huang HY, Caballero B, Chang S, Alberg A, Semba R, Schneyer C, Wilson RF, Cheng TY, Prokopowicz G, Barnes GJ 2nd, Vassy J, Bass EB. Multivitamin/mineral supplements and prevention of chronic disease.Evid Rep Technol Assess (Full Rep). 2006 May;(139):1-117.

 

 

 

 

[4] Rautiainen S1 Gaziano JM, Christen WG, Bubes V, Kotler G, Glynn RJ, Manson JE, Buring JE, Sesso HD. Effect of Baseline Nutritional Status on Long-term Multivitamin Use and Cardiovascular Disease Risk: A Secondary Analysis of the Physicians’ Health Study II Randomized Clinical Trial. JAMA Cardiol. 2017 Apr 5

 

 

 

 

[5] Le LT & Sabaté J. Beyond meatless, the health effects of vegan diets: findings from the Adventist cohorts. Nutrients. 2014 May 27;6(6):2131-47.

 

 

 

 

[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27597529

 

 

 

 

[7] GBD 2013 Risk Factors Collaborators: Global, regional, and national comparative risk assessment of 79 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks or clusters of risks in 188 countries, 1990–2013: a systematic analysis for the Burden of Disease Study 2013. Lancet 2015; 386: 2287–323

 

 

 

 

[8] Boeing, H et al. Critical review: vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. Eur J Nutr (2012) 51:637–663

 

 

 

 

[9] GBD 2013 Risk Factors Collaborators: Global, regional, and national comparative risk assessment of 79 behavioural, environmental and occupational, and metabolic risks or clusters of risks in 188 countries, 1990–2013: a systematic analysis for the Burden of Disease Study 2013. Lancet 2015; 386: 2287–323

 

 

 

 

 

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

9 + 9 =