(se oprindeligt Facebookopslag her)

Man bør IKKE sammenligne fødevarer ud fra deres kalorieindhold

 

Alligevel ser man det igen og igen. Ofte er det slik og tørret frugt, der sidestilles i medierne, da de jo begge er “fulde af sukker og kalorier”. Det er så snæversynet en udtalelse, at jeg ikke kan lade være at tænke – gad vide, om personen så også mener, at cola light og vand er det samme??…

Jeg kan kun se det som et resultat af et meget usundt slankefokus, der er røget helt af sporet. Slankekure har kun øje for kalorier, og derfor ryger sundheden ud af fokus. Og det, jeg ser, er, at når man har været på disse kure længe nok, så begynder man at se sig blind på kalorier og glemme alt om næringsindholdet.

Som billedet illustrerer, kan kalorieindholdet i forskellige produkter nok være ens, men hvad mere relevant er, hvilken slags kalorier, der er tale om. Er kalorierne pakket ind i kostfibre og phytokemikalier? Eller er de pakket ind i sødemidler, hæmjern, mættet fedt, nitrit, tungmetaller m.v.?

Hvis man udelukkende tænker på antallet af kalorier, kan man hurtigt ende med en meget usund kost – fuld af sidstnævnte stoffer. Kan man tabe sig på den? Sagtens. Men jeg oplever ofte, at et vægttabsønske opstår på baggrund af et lige så højt ønske om at blive sund og undgå sygdom. Og det sørger den kost ikke for. Det kræver, at kosten er rig på ikke blot vitaminer og mineraler, men sundhedsfremmende stoffer såsom plantekemikalier og kostfibre, som udelukkende findes i højresiden af billedet.
Ved at være mere opmærksom på, hvor ens kalorier kommer fra (fx. vælge højresiden over venstresiden), kan man sammensætte en kost, der både giver vægttab OG en sund krop.

Men sundhed er jo ikke alt – hvad med smag og nydelse? Hertil må jeg ærligt sige, at jeg aldrig har oplevet en person spise skyr pga. smagen. Det har udelukkende været fordi, det har ry for at slanke. Omvendt har frugt (fejlagtigt!) ikke ry for at slanke og undgås i stor stil på trods af, at de fleste elsker (og savner) det.

Vi er ude på et vildspor, når vi sætter lighedstegn mellem slik og tørret frugt. Det er komplet ligegyldigt, at kalorieindholdet er det samme, for der er en verden til forskel på kvaliteten af kalorierne. Og det samme er gældende for resten af produkterne på billedet.

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage undtagen fredag
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø

KLINIK I RUNGSTED - Åben fredage
Rungsted Bytorv 1
2960 Rungsted Kyst

Følg mig på Facebook - og få klar besked og tips om sund kost

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2017

Kontakt

3 + 6 =