Falder salget af mælk pga. en skinger sundhedsdebat?
– eller falder salget måske snarere, fordi folk er mere oplyste nu end før?

TV2 ØSTJYLLAND havde i aftes fokus på komælk med et interview med en repræsentant fra Arla og formanden for Danmarks veganske forening.(1)

Arlas nuværende kampagne – “Slap af – brug din sunde fornuft” og “Mælk uden mælk” – har mødt kritik, men Ifølge Arla handler kampagnen ikke om at nedgøre mælkealternativer, men om at sundhedsfrygten har taget overhånd.(2)

Jeg er fuldt enig i, at de mange modsatrettede kostråd er trættende, og at det bidrager til sundhedsforvirringen.
Jeg er også enig i repræsentantens råd om at lytte til fødevaremyndighederne frem for til dem, der har kommercielle interessser – såsom Arla.
Det er her, filmen knækker lidt. For efter dét råd vises et klip med et citat fra netop Fødevarestyrelsen om, at der IKKE er nogen officiel anbefaling om, at børn eller voksne skal drikke komælk.
Her vender repræsentanten fokus lidt og fremhæver i stedet calcium som en grund til at drikke mælk, og at det kræver uanede mængder broccoli, hvis man skal dække behovet på anden vis. Her bliver jeg forvirret. Var det ikke fødevaremyndighederne, vi skulle lytte til og IKKE de kommercielle interessers argumenter?
(og nej, man er ikke nødt til at tvinge 800 g. broccoli i sit barn eller sig selv for at dække behovet for calcium uden mælk … (3))

Jeg tror ikke, salget af mælk falder pga. sundhedsfrygt, “mælkeforskrækkelse” eller en skinger sundhedsdebat. Jeg tror, salget falder fordi, at danskerne er blevet mere oplyste på særligt tre relevante områder:

1) folk er begyndt at være mere kritiske over for, om komælk nu også er nødvendigt eller ligefrem sundt. Og om det reelt er mælk, der skal til for at forebygge knogleskørhed.

2) flere og flere bliver bevidste om, hvor komælk stammer fra. De sidste par dage har mit newsfeed været fyldt med posts om en sørgende spækhugger, der ikke vil slippe sin døde unge med tusindvis af reaktioner i form af grædende smileys fra empatiske danskere. Empati med én dyreart kan åbne hjertet til andre dyrearter. Når det næste opslag, folk så ser, er en reklame for skolemælk, bliver den måske set i et nyt lys.

3) til sidst er mange blevet opmærksomme på, hvor meget vi hver især kan nedsætte vores klimaaftryk. Særligt gennem vores kost, og her er det generelt bedre at vælge vegetabilske produkter.
Et nyligt studie viste, at hvis man i USA erstattede alle animalske fødevarer med plantefødevarer, ville 350 millioner flere mennesker kunne brødfødes. Ved at erstatte alt komælk og oksekød i USA med veganske alternativer ville næsten 283 millioner hektar græsningsarealer kunne blive frigivet og i stedet blive brugt til skov, jungle eller på anden vis, der kunne gavne økosystemet.(4)
(endnu bedre ville det dog nok være at vælge vand over et vegansk alternativ)

Det er imidlertid først og fremmest rødt kød og ikke komælk, der bør skæres ned på for at begrænse klimabelastningen. Men der går stadig mange glas vand til at producere ét glas komælk. Udover den mængde vand, der skal bruges til at dyrke køernes foder, så drikker en malkeko selv op mod 150 liter vand i døgnet.

Jeg vil mene, at rådet til befolkningen burde være at se kritisk på enhver form for markedsføring – og så primært drikke vand, som rent faktisk er en del af Fødevarestyrelsens officielle kostråd.