(se oprindeligt Facebook post her)

 

Slut med både forarbejdet OG rødt kød hos Kræftens Bekæmpelse

For ca. 3 mdr. siden udmeldte Kræftens Bekæmpelse, at de ville fjerne forarbejdet kød (kødpålæg etc.) fra deres opskrifter (1). Nu er de så gået skridtet videre og yderligere fjernet alle opskrifter med rødt kød (kød fra firbenede dyr, fx oksekød.)
Jeg fik nys om, at det var blevet igangsat for noget tid siden, men blev alligevel overrasket, da jeg senere gik ind og tjekkede og så, at det rent faktisk var sket!
Det er et hammer vigtigt skridt og stærkt signal, som forhåbentligt kan være med til at gøre det mindre “normalt/almindeligt” at tænke på rødt kød som en fast del af aftensmaden eller som en hverdags-fødevare.
En af de største barrierer for at ændre til en sundere mindre kødrig kost er nemlig netop, at det er “normalt” i Danmark at spise kød og også rødt kød hver eneste dag. En tradition, vi ville have rigtig godt af at ændre, og det kan denne slags initiativer hjælpe danskerne med.

Kræftens Bekæmpelse har ydermere opdateret deres anbefalinger for indtag af rødt og forarbejdet kød. De skriver nu:

“I forhold til okse, svine og lammekød, der ikke er forarbejdet, er den officielle danske anbefaling, at man maksimalt bør spise 500 gram om ugen. Fra et kræftforebyggelsesperspektiv er der dog ingen gode argumenter for, at man behøver at spise kød, og man kan derfor sagtens vælge at spise langt mindre eller helt undgå denne type kød.”

“Hvad angår forarbejdet kød er det Kræftens Bekæmpelses anbefaling, at man begrænser sit indtag til et absolut minimum eller helt undgår denne type kød. Ud over kræft øger det forarbejdede kød også risikoen for hjertesygdom og type 2 diabetes, hvilket er yderligere argumenter for at undgå forarbejdet kød.”

 

Mit håb for/opfordring til næste tiltag hos Kræftens Bekæmpelse ville være at inkludere en ny opskriftskategori – med overskriften “Bælgfrugter”. Dermed kunne danskerne ikke alene få hjælp til at skære ned på en fødevaregruppe, der kan øge risikoen for kræft, men samtidig til at øge indtaget af en fødevaregruppe med rigt indhold af bl.a. kostfibre, der kan beskytte mod kræft.

Med tiden kunne det nye normale i Danmark måske blive at spise bælgfrugter – hver eneste dag!

Kræftens Bekæmpelses opskriftssamling ses her:

Klik her for tips til at lave danske favoritter u. rødt kød:

Klik her for at få tips til, hvad man kan erstatte rødt kød med, som ligner og smager af kød

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

10 + 6 =