(se oprindeligt Facebookopslag her)

 

Nej, vegetarer har ikke øget risiko for kræft

 

Mange overskrifter har floreret i dag omkring mulige “farer” ved en vegetarisk kost. Det er ret tragisk-komisk den måde, dette nye interessante studie bliver fortolket på. Men det er vel forventet 😉

 

 

Studiet har vist, at hos en indisk subpopulation, der spiser vegetarisk, har man fundet en genetisk mutation, der gør det nemmere for dem at danne langkædede flerumættede fedtstyrer. Dvs. omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA (som normalt fås fra alger eller fisk, der har spist alger) og omega-6 fedtsyren AA (arachidonsyre – som normalt fås fra kød, ost, æg).
Om det reelt er kosten, der har gjort det, er dog ikke sikkert. Men forskerne hypotiserer, at mutationen kunne været sket, så det ville være nemmere for vegetarer at danne de vigtige omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. En smart mutation altså.

Det, medierne dog fokuserer på, er, at AA fremmer inflammation, og netop inflammation er en risikofaktor for flere kroniske sygdomme, heriblandt kræft. Derfor er det naturligvis ikke hensigtsmæssigt at danne for meget af det, som mutationen potentielt også kunne føre til.
Den “lille” forglemte detalje er bare, at AA også findes i kosten – mere specifikt i animalske produkter. Og ikke-vegetarer har vist at have signifikant højere indhold af AA i blodet end vegetarer (1).

Dernæst kan mutationen hos denne specifikke indiske befolkningsgruppe kun få en potentiel betydning, såfremt de indtager store mængder omega-6 i kosten. AA dannes nemlig ud fra omega-6, så begrænser de deres indtag af omega-6, så er mutationen udelukkende positiv. Herved vil de kunne danne mere EPA og DHA, men ikke den inflammationsfremmende AA.
Omega-6 fås fra primært fra animalske produkter og de fleste planteolier.

Men lad os nu prøve at lege med og sige, at vegetarer danner mere AA, end den mængde ikke-vegetarer danner + indtager fra kosten tilsammen. Har vegetarer så øget risiko for sygdomme? Sammenlignet med vegetarer, der ikke danner mere AA – teoretisk muligvis. Sammenlignet med dem, der spiser kød, æg m.v.? Med alt sandsynlighed nej!

AA er kun ét af de mange stoffer, der kan øge risikoen for inflammation og/eller sygdom; hæm-jern, carnitin, mættet fedt, kolesterol, tungmetaller, endotoxiner, glycotoxiner er blot et lille udpluk. Og siden disse også findes udelukkende eller fortrinsvis i animalske produkter, er der – øget AA-dannelse eller ej – stadig enorme sundhedsfordele ved at spise en vegetarisk kost.
(Særligt en med hørfrø, chiafrø eller valnødder, der sikrer godt med omega-3, og intet/meget begrænset indtag af olier. Men det har ikke noget med en given mutation af gøre, men om generelt at spise sundt og næringsrigt.)

Og glem ikke, at højere indtag af fødevarer fra planteriget er forbundet med lavere risiko for kræft, mens højere indtag af animalske produkter forbundet med øget risiko – for kræft såvel som andre sygdomme.

 

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

9 + 15 =