Du kan roligt spise sojaprodukter

Faktisk er der flere gode grunde til at gøre det

 

– Af Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen

 

Nedenstående artikel i Politiken (1) viser ganske tydeligt, hvorfor alt hvad man læser om ernæring i medierne (og mange andre steder) skal tages med et gran salt. Eller faktisk bør man bare ignorere det.
Desværre prioriterer medier som oftest skræmmehistorier og clickbait frem for den oplysning, som har folkesundheden for øje.

 

Baggrund for artiklen

DTU publicerede i 2020 en rapport (2) med det formål at undersøge ernæringsmæssige og toksikologiske (sundhedsskadelige) konsekvenser af stigende sojaindtag blandt børn og gravide kvinder (ufødte børn) i de nordiske lande.
Her undersøgte de den mulige virkning af en heftigt sojasubstitueret kost blandt danske kvinder (18-45 år) og børn (4-10 år) på følgende parametre:
1) indtag af makro- og mikronæringsstoffer
2) risikovurdering af isoflavoner (planteøstrogener) via litteratursøgning af relevante dyreforsøg og humane studier

 

Hvad mener vi med heftigt sojasubstitueret? At alle produkter, der i teorien ville kunne udskiftes med soja – blev udskiftet med soja….
I alt 37 produkter. Med andre ord – hvis man nærmest levede af soja.
(screenshot fra rapporten)

 

Hvad var resultaterne?

Fra DTU-rapporten:
Det estimerede indtag af genistein fra en væsentligt sojasubstitueret kost vurderes ikke at udgøre en sundhedsmæssig risiko for gravide kvinder (ufødte børn), men en sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes for børn, der spiser en væsentlig sojasubstitueret kost.

Det betyder i praksis, at hvis børn fra 4-10 år skifter alle tænkelige produkter ud med sojabaserede alternativer, kan en uhensigtsmæssig virkning ikke udelukkes.
Overordnet er det vigtigste her at huske, at det er en teoretisk risiko, der delvist er baseret på data fra dyrestudier (overvejende lavet på rotter og mus), som så er overført til, hvad det i teorien kunne betyde for mennesker.
Det er yderligere værd at bemærke, at plantøstrogener som genistein ikke metaboliseres på samme måde i mennesker, som de gør i rotter og mus, hvilket medfører, at rotter og mus kan opnå koncentrationer af plantesøstrogener, som er 20-150 gange højere end i mennesker, når der justeres for dosis og vægt (3). Det menes netop at være dette, som er årsagen til, at mus udvikler brystkræft ved høje doser af planteøstrogen, men at det samme ikke ses hos mennesker. Derfor er en risiko fundet i dyrestudier ikke nødvendigvis ensbetydende med en risiko hos mennesker.

 

 

I forhold til de enkelte risici, som omtales i rapporten, er der heller ikke anledning til bekymring (som opsummeringen tydeligt viser), men lad os tage dem én for én.

 

 

Pubertet

I artiklen i Politiken er en seniorforsker citeret for følgende:
“Et højt sojaindtag i fostertilstanden eller for et barn er forbundet med en øget risiko for at gå tidligt i puberteten og for at få fertilitetsproblemer og brystkræft senere i livet. Det viser dyreforsøg, og det samme er set hos mennesker i nogle befolkningsgrupper, forklarer Julie Boberg.”

Men i modsætning til Politikens artikel er der ikke fundet evidens for et problem i DTU-rapporten.

Fra DTU-rapporten:
“Overall, no straight conclusion can be made for an association between exposure to dietary soy or isoflavones and risk of precocious puberty based on the identified studies for either girls or boys.”

 

At gå for tidlig i pubertet er særligt uhensigtsmæssigt for piger, da det øger risikoen for brystkræft senere i livet, og desværre er tendensen, at piger går tidligere og tidligere i pubertet (4). Men det var der altså ikke evidens for, at soja øgede risikoen for.
Faktisk nævner rapporten selv studier, som viser, at sojaprodukter beskytter mod for tidlig pubertet hos piger (5). De forbigås dog, da rapportens formål udelukkende er at se på eventuelle risici forbundet med sojaprodukter og ikke på eventuelle sundhedsgevinster (se side 39).
Heri ligger et centralt problem med at drage konklusioner fra en toksikologisk rapport, da den ikke tager stilling til en afvejning af fordele og ulemper ved at spise specifikke fødevarer. 

Hvis vi skal uddrage noget brugbart om, hvad vi bør spise, skal vi naturligvis både se på fordele og ulemper, lige som vi skal se på fordele og ulemper ved de fødevarer, som vi så alternativt kunne spise. Hvilket i dette tilfælde med stor sandsynlighed kunne være animalske proteinkilder som kød og mejeriprodukter, som indgik i stedet for sojaprodukterne.

 

Animalsk protein og for tidlig pubertet

I modsætning til sojaprodukter er der solid forskning, der understøtter, at et højt indtag af animalsk protein er forbundet med tidligere pubertet. Det ses bl.a. i en nylig meta-analyse fra 2020, som har gennemgået kostens indvirkning på tidlig menstruation hos piger. Her fandt forskere, at indtaget af animalsk protein var noget af det, som øgede risikoen mest. Associationen var så stærk, at for hvert ekstra gram animalsk protein i kosten, sås, at pigers menstruation startede 2 mdr. tidligere (6). (Måske dét snarere fortjente en avisoverskrift……)
Kostfibre, som bl.a. sojaprodukter er rige på, var det som modvirkede tidlig menstruation mest effektivt.

Overordnet er det altså svært ikke at argumentere for, at sojaprodukter er et bedre valg rent sundhedsmæssigt end animalske produkter, såfremt man ønsker at forebygge tidlig pubertet hos piger og den dertilhørende øgede risiko for brystkræft.

 

For at kommentere yderligere på seniorforskerens citat, vil vi anvende en nylig publiceret litteraturgennemgang af alt forskningen omkring soja og eventuelle hormonelle påvirkninger. Her aflives alle myter om, at soja skulle være hormonforstyrrende (7).

 

 

 

Hypospadi

(Hypospadi er en af de mest almindelige medfødte lidelser hos drenge. Hypospadi er når urinrørsåbningen er placeret på undersiden og ikke på spidsen af penis. Dette medfører primært ujævn vandladning og operation er ofte nødvendig.)

Fra DTU-rapporten:

“Overall, although there may seem to be a theoretical correlation between in utero isoflavone exposure and risk of hypospadias, it has not been confirmed in the identified human studies.”

Altså hellere ikke her tegn på, at der skulle være et problem.

 

 

Brystkræft

Fra rapporten:

“Overall, no association was found between early exposure to dietary soy or isoflavones and later risk of breast cancer based on the identified studies”
“All six studies found associations between higher soy/isoflavone intake during childhood/adolescence and lower risk of breast cancer later in life for girls”

Igen ikke tegn til en øget risiko, men det modsatte. Indtag af sojaprodukter i barndommen mindsker risikoen for brystkræft senere hen. Som var tilfældet med pubertet ses der i rapporten desværre ikke nærmere på fordelene ved sojaindtag, da fokus udelukkende er på eventuelle risici.

Når der også ses på de gavnlige effekter som i en nylig og meget omfattende meta-analyse, finder man, at soja er forbundet med en gavnlig effekt over for adskillige kræftformer udover brystkræft såsom æggestok-, prostata-, mave-, lunge og tyk-og-endetarmskræft. (7)

At sojaprodukter skulle øge risikoen for brystkræft er en sejlivet myte og nok den myte, vi bruger mest tid på at aflive, særligt idet den faktisk kan være sundhedsskadelig. Dette hvis myten får den betydning, at kvinder fravælger sojaprodukter, som kan virke beskyttende, og så i stedet vælger fx. kødprodukter, som ser ud til at være forbundet med en øget risiko brystkræft (8).

I kan læse mere om soja og brystkræft  her.

 

 

Hvordan kan Politiken så skrive om infertilitet, tidlig pubertet og kræft i overskriften?

 

Overskriften er sat på en gevaldig spids og afspejler hverken rapporten eller den øvrige litteratur. Så strengt taget er der tale om clickbait og dårlig journalistik.

Men årsagen til, at de kan skrive, som de gør, er at der er tale om toksikologisk vurdering, der ser på et ekstremt højt indtag af sojaprodukter og langt hen ad vejen hviler på dyrestudier.
Med denne tilgang kan de helt forventeligt ikke finde forskning, der beviser, at et så højt indtag er ufarligt, idet der logisk nok er sparsomt med menneskestudier, hvor indtaget har været så højt.
Når dette kombineres med et ensidig fokus på risici, uden at se på sundhedsgevinsterne ved at spise sojaprodukterne eller på ulemperne ved mange af de produkter, som sojaprodukter erstatter, bliver billedet så unuanceret, at det udelukkende formår at forvirre og skræmme.  

Det ændrer dog ikke ved, at der ganske vel kan være risici ved at bytte alle tænkelige produkter ud med sojaprodukter og at de risici skal tages alvorligt. Derfor er vi også glade for, at denne rapport er blevet lavet, ligesom at vi også er enige i rapportens konklusion om, at der med fordel kunne sættes øvre grænser for indtag af sojaprodukter. Det ville dog formentlige ligge så højt, at det næppe har den store praktiske værdi.
Det bør være sund fornuft, at kosten ikke bør blive så ensidig, at man spiser større mængde sojaprodukter til alle ens måltider.

Vi deler den amerikanske kræftorganisations vurdering af, at 2-3 portioner sojaprodukter pr. dag er passende. I praksis svarer det til  7-14 g sojaprotein dagligt, hvilket kunne være ca. 2-4 dl sojamælk eller 50-100 g meget fast tofu eller 100-200 g silketofu eller 65-130 g pillede edamamebønner dagligt. Nogle dage vil man måske spise lidt mere, og andre dage lidt mindre, hvilket er helt ok.

Edamamebønner, tofu, sojamælk og sojayoghurt er næringsrige, sundhedsfremmende produkter og gode kilder til soja. Men der er ingen grund til, at de alle skal indgå dagligt i kosten. Sojabaserede kødalternativer er gode erstatninger for kød, men endnu bedre ville være at vælge kidneybønner, linser, kikærter og andre hele bælgfrugter.
Vil man gerne bruge køderstatningerne, kan man fx. vælge produkter baseret på ærteprotein eller lign., så man stadig kan bruge sojamælk og tofu, uden at ens sojakvote bliver opbrugt.

 

 

 

Take away point

Samlet set rykker rapporten fra DTU på ingen måde ved, at sundhedsgevinsterne ved at spise sojaprodukter (særligt dem, som er minimalt forarbejdede) langt overstiger eventuelle risici, og særligt når de træder i stedet for fx. rødt kød. Dette gælder også for gravide og børn. Men naturligvis skal kosten være varieret og ikke nærmest bestå af sojabaserede færdigprodukter.

 

 

 

 

 

1) Politiken

2) https://www.food.dtu.dk/nyheder/2020/11/hoejt-sojaindtag-en-mulig-sundhedsmaessig-risiko-for-boern

3) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3192476/

4 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20696727/

5) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32842616/

6)  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33775173/

7) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33775173/

7) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/mnfr.201900751

8) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ijc.31848