(se oprindeligt Facebookopslag her)

 

Misvisende video om komælk fra DR

 

Kære DR Nyheder

Lige et par ting om jeres nye video om de mange myter om mælk.
Det er så fint, at I gerne vil nogle kostmyter til livs. Men det nytter jo ikke noget, at I selv i samme omgang er med til at skabe endnu flere myter – eller blot puste til de eksisterende.

 

 

1. I starter med at vise ovenstående reklame, og jeg håbede, I ville fortsætte med at forklare, hvad det er: en reklame. Men desværre ender I jeres video med at gentage budskabet i reklamen i stedet for at fortælle, hvad Fødevarestyrelsens råd om mælk egentligt betyder.
Der er INGEN officiel anbefaling om, at vi skal drikke mælk. Hverken børn eller voksne (se citat fra FVST til slut her). Den eneste aldersgruppe, der direkte anbefales at drikke komælk er småbørn fra 1-2 år (her anbefales 350-500 ml. dagligt medregnet modermælk).
I citatet fra Fødevarestyrelsen, som I fint viser i videoen, står, at: “1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner.” Der står ikke: ”Drik mælk”. (Der er til gengæld et kostråd, der hedder ”drik vand” – dette er en direkte anbefaling”. (1)

 

2. Ovenstående indikerer nok, at jeres udtalelse om, at børns behov for komælk er individuelt, også er misvisende. For hverken børn eller voksne har et behov for mælk fra en ko. Vi har behov for calcium. Det er ikke det samme.

 

3. Mange anser, som jer, øget højdevækst som et sundhedstegn. Men ifl. Verdensorganisationen for kræftforskning (World Cancer Research Fund), så er øget højde relateret til øget risiko for 8 kræfttyper, heriblandt brystkræft, prostatakræft og tyk- og endetarmskræft. Det er ikke højden i sig selv, der øger risikoen, men de faktorer der har ført til en øget vækst såsom vækstfaktorer og for mange kalorier i puberteten. Læs meget mere her (2).
Det betyder ikke, at komælk i sig selv øger risikoen for disse kræftformer. Men at fremhæve komælk som sundt/nødvendigt, fordi det skulle give øget højdevækst er misvisende. Komælk er relateret til øget risiko prostatakræft (formentligt bl.a. pga. dets evne til at øge vækstfaktoren IGF-1 (3)) og nedsat risiko for tyk-og endetarmskræft (formentligt også bl.a. pga. calciumindholdet her som en beskyttende faktor (4)).

 

4. Det primære argument for at drikke komælk er calciumindholdet. Og det primære argument for at være så fokuseret på calcium er ift. forebyggelse af knogleskørhed. Men – mere calcium/komælk er ikke konsekvent relateret til lavere risiko for knogleskørhed (5,6,7). I Danmark får vi 40 % mere calcium end anbefalet (8), men alligevel har hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år knogleskørhed.
Så – hvad er argumentet for, at I alligevel er så fokuserede på komælks indhold af calcium? Hvis dét er hovedargumentet – så er der vel reelt intet argument?
Vi har bestemt brug for calciumkilder i kosten – og kilder til alle de andre mineraler og vitaminer. Men det er ikke det samme som, at alle børn har brug for en bestemt mængde komælk.

 

 

5. Der er lidt mystisk, at I så selvsikkert udnævner komælk til at være den bedste calciumkilde alene udfra, at calcium optages bedre herfra end fra fx. broccoli. Havde I valgt grønkål som eksempel i stedet for broccoli, kunne dette argument ikke bruges, idet optagelsen af calcium fra grønkål (som har lige så mange kostfibre som broccoli) er dobbelt så god som calciumoptagelsen fra komælk…(9)
Desuden er der vel andre kriterier for, hvad der bør definere “den bedste kilde”? Fx. at den specifikke calciumholdige fødevaregruppe også er rig på andre næringsstoffer? At den har andre fordele såsom at være relateret til lavere sygdomsrisko? Eller at den i det mindste anbefales at indtage af samtlige sundhedsorganisationer verden over?
Her vinder komælk ikke. Fuldkorn, grøntsager og bælgfrugter anbefales til gengæld at indtages dagligt af samtlige sundhedsorgansationer – inkl. Fødevarestyrelsen – netop fordi højere indtag af dem konsekvent er forbundet med lavere sygdomsrisiko.

Komælk er en nem kilde til calcium og andre næringsstoffer. Men broccoli, grønkål, appelsiner, kikærter, sesamfrø, mandler er rige kilder til calcium samtidig med, at de er rige kilder til jern, kostfibre og beskyttende plantestoffer. Jern er der – i modsætning til calcium – mange kvinder, der får for lidt af (10) (komælk indeholder ikke jern og hæmmer dernæst optagelsen af jern fra andre kilder ).

 

6. Jeg forstår ikke helt, hvorfor I får det til at lyde som om, at man har brug for B12-vitamin tilskud, hvis ikke man drikker mælk. Den primære kilde til B12 i danskernes kost er kød – ikke mælk (11). Det lyder lidt som et skræmmeargument at begynde at tale om komælks B12-indhold som vigtigt for hjernens udvikling hos børn. Det er kun, hvis man udelukker alle/nær alle animalske produkter, at man brug for B12 som kosttilskud.
Selv hvis man drak en halv liter komælk dagligt, så ville det stadig kun med nød og næppe være nok til at dække behovet for B12 (B12 indhold i letmælk =  0,38 µg/100 ml. Et 10-årigt barns B12 behov = 2 µg,)

 

Summa summarum: øv, hvor er det ærgerligt, at den video med så forvirrende og misvisende buskaber er nået ud til så mange danskere allerede. Hvorfor ikke i stedet bruge penge på at lave en video, der rent faktisk kunne gavne befolkningen? Såsom en video om myter om frugt? – som kan motivere folk til at spise mere af heraf? Eller om én af de andre plantefødevarer, som Fødevarestyrelsen rent faktisk anbefaler os at øge indtaget af og som vi ikke får nok af?

 

 

1)https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magre-mejeriprodukter/

2) https://www.wcrf.org/dietandcancer/exposures/height-birthweight

3) https://www.wcrf.org/int/blog/articles/2017/05/milk-and-prostate-cancer-how-are-they-linked

4) https://www.wcrf.org/dietandcancer/exposures/meat-fish-dairy

5) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18065599?dopt=Citation

6) https://academic.oup.com/jn/article/127/9/1782/4728946

7) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18065599?dopt=Citation

8) Pedersen, AN et al. DTU F.devareinstituttet. Danskernes kostvaner 2011-13. Hovedresultater. 1. udgave, februar 2015.

9) https://academic.oup.com/ajcn/article-abstract/59/5/1238S/4732591?redirectedFrom=fulltext

10) https://www.food.dtu.dk/nyheder/2016/03/mange-danskere-tager-kosttilskud-selvom-faa-har-brug-for-dem?id=d45f3442-2613-4295-810d-581626b51f63

11) Tetens, I et al. DTU Fødevareinstituttet. Evidensgrundlaget for danske r.d om kost og fysisk aktivitet. 1. udgave, 2013.