Der er MANGE grunde til, at man overspiser og/eller bliver overvægtig.
De underliggende årsager kan IKKE ses på folk, og derfor har andre ingen ret til at dømme.
For nogle er det ikke den store udfordring at komme af med de ekstra kilo (og nogle kan endda undgå at tage dem på igen). Men for rigtig mange er det en KÆMPE udfordring.

Når jeg hører folk tale om overvægt (heriblandt pårørende), så er forståelsen sjældent særlig stor.
“Er det ikke bare et spørgsmål om at spise færre kalorier, end man forbrænder?”
“Kan han/hun ikke bare begynde at træne lidt eller noget?”
“Come on – hun/han kan sgu da bare lade være at spise den der croissant/kage/is…”

Det gør sgu ondt, og jeg kan næsten ikke lade være at blive arrig.

Nadjas historie er virkelig vigtig læsning, og jeg håber, at historier som denne vil åbne folks øjne for, at årsagen til overvægt kan være langt mere kompliceret end bare “for mange kalorier”.

At sende dømmende blikke, pege fingre eller på nogen måde italesætte det i en ikke-støttende tone er på ingen måde i orden.