(se oprindeligt Facebookopslag her)

 

Kræftens Bekæmpelse: “For at undgå kræft, er det bedst ikke at spise forarbejdede kød- og fjerkræprodukter” (1)

 

 

Kræftens Bekæmpelses nye kampagne handler om at komme væk fra kødpålæg i madpakkerne -fantastisk ?

 

 

Endelig er der kommet mere fokus på det forarbejdede kød og særligt dets plads i børnenes madpakker. Det er skønt at se, at KB ikke kun gør det meget klart, at anbefalingen er at skære så meget ned som muligt og ideelt udelukke det helt – men også at de kommer med forslag til sundere alternativer. Se hvad forarbejdet kød dækker over udover kødpålæg i ref (3).

KB har lavet deres egne børnevenlige forslag her, og der er flere helt vegetabilske iblandt (2).
Men det er langt langt flere muligheder, og jeg har givet lidt forslag nederst 

 

Først kommer 4 vigtige citater fra KB om kød og kræft:

“Hvad angår forarbejdet kød er det Kræftens Bekæmpelses anbefaling, at man begrænser sit indtag til et absolut minimum eller helt undgår denne type kød. Ud over kræft øger det forarbejdede kød også risikoen for hjertesygdom og type 2 diabetes, hvilket er yderligere argumenter for at undgå forarbejdet kød.” (4)

“I forhold til okse, svine og lammekød, der ikke er forarbejdet, er den officielle danske anbefaling, at man maksimalt bør spise 500 gram om ugen. Fra et kræftforebyggelsesperspektiv er der dog ingen gode argumenter for, at man behøver at spise kød, og man kan derfor sagtens vælge at spise langt mindre eller helt undgå denne type kød.”(4)

“Røget fisk er ikke hverdagskost. Der er ikke fundet beviser for, at røget fisk øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Men røget fisk indeholder nogle af de samme uønskede stoffer som røget kød. Spis derfor røget fisk med måde.” (5)

 

“Forebyg kræft: 5 gode råd:

1. Undgå at spise for meget så du bliver overvægtig
2. Spis masser af fuldkornsprodukter (f.eks. rugbrød og havregryn)
3. Spis masser af frugt og grønt
4. Spis ikke for meget okse-, svine- og lammekød
5. Pas på med at stege og grille kød for meget”

 

Her er lidt tips til pålæg til madpakken fra mig ?
– Hanegal vegansk postej (Meny, Føtex)
– Stryhns grøntsagspostej (Netto)
– Bønnepostej – tusind varianter!
– Hummus – tusind varianter! (Prøv fx kikærter, kakao, nødder og dadler  )
– Falafler/bønnedeller
– Kartoffelskiver m. purløg og karry
– Avocado m. tomat og rødløg (eller avocado blendet med bønner)
– Grillede grøntsager (aubergine, squash, peberfrugt m.v.)
– Urtekram pesto m. masser af grønt på
– Nøddepostej (peanutbutter, tahin/sesamsmør, mandelsmør m.v.)
– Røget tofu, skiveskåret og stegt (Økolivet, Aldi)
– Tofu-smørelse (semiblød tofu blendet med fx. soltørrede tomater og basilikum eller andre smagsgivere)
– Levepostej (se kommentarfelt)
– Vegansk æggesalat (se kommentarfelt)
– Vegansk fiskepålæg (fx. vegansk makrel, laks, sild osv. – se kommentarfelt)
– Aivar (auberginepuré)
– Oliventapenade
– Artiskokcreme
– osv osv osv

 

Og så de nemme løsninger:
– Streich (smørepålæg af solsikkekerner, helsekost, Meny)
– Vegansk kødpålæg, fx fra Økolivet (Aldi) eller Naturli’
– Tartex og Grano vita smørepålæg (helsekost)
– Smørepålæg fra Økolivet, Levevis, Naturli osv.
– Soyapølser i skiver (fx fra Økolivet, Aldi)
– Veggieburgere fra Naturli’, Økolivet m.v.
– Løgismose plantepostej (Netto)
– Vegansk bacon (jeps, det kan laves 
– osv.

De nemme løsninger er ikke helt så sunde som de første, men de er stadig langt at foretrække over kødpålæg 

 

 

  1. link
  2. link 
  3. link
  4. link
  5. link  

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

12 + 15 =