Kollega: “Det er jo helt ekstremt og urealistisk – det kan man ikke anbefale!”

I dag kom min patient (her kaldet Karen) til mig og fortalte mig noget, jeg virkelig blev ærgerlig over.
Hun var mødt ind på sygehuset for at få resultatet af sine blodværdier. Lægen spørger interesseret ind til, hvad Karen har gjort, siden vægten er faldet og blodværdierne er blevet så pæne. Karen fortæller glad, at hun har været hos en diætist og nu spiser en plantebaseret, nær vegansk kost. Og dér ændres samtalen fuldstændigt. Lægen fortæller Karen, at det jo er helt ekstremt og desuden urealistisk at følge, og ikke noget, man kan kan anbefale. Hun burde i stedet tale med sygehusets diætist, så hun kan få nogle ”ordentlige kostråd”. Og så sender hun hende derned. (at Karen er virkelig glad for den nye kost og ellers nok ikke ville gide følge den, var åbenbart ikke relevant…)

Suk. Det er bestemt ikke alle mine kollegaer, der er enige i min anbefaling om en plantebaseret kost.
Nogle mener, at der er direkte usundt, mens andre mener, det er ekstremt og urealistisk. Det første argument, der dog går stik imod evidensen, kan jeg forholde mig til, da det tager udgangspunkt i, hvad der opfattes som mest hensigtsmæssigt for patienten. Men det andet har jeg ingen forståelse for.

At anbefale en plantebaseret kost er ikke ekstremt. Det er en simpel videreformidling af den videnskabelige litteratur, der tydeligt viser, at en plantebaseret kost er den mest sundhedsfremmende. Jeg er fuldt opmærksom på, at det kan lyde ekstremt. Men det har ingen relevans i forhold til, hvordan jeg tilrettelægger mine anbefalinger.
Kostanbefalinger skal ikke censureres ud fra en forudindtaget og subjektiv vurdering af, hvad folk gider spise. Eller ud fra ens personlige opfattelse af, hvad et normalt spisemønster er. De skal baseres på evidens og bruges til at lære danskerne om den klare sammenhæng mellem kost og sundhed.

Jeg vil hellere anbefale den mest optimale kost og lade folk afgøre selv, hvor meget de vil følge den, end at anbefale det mest ”realistiske” og aldrig lade folk vide, hvad det mest sundhedsfremmende valg havde været.

Hvis ikke folk har lyst til at spise flere bønner og mere grønt, så er det helt op til dem. Men ved ikke at fortælle dem, at det ville være et sundere valg, falder hele essensen i at være sundhedsbehandler til jorden.
Det er ikke mit job at afgøre, hvad der er realistisk eller normalt i de danske hjem. Det er mit job at informere om, hvordan man bedst bruger kosten som værktøj for at fremme sundhed og undgå sygdom. Og med dette som udgangspunkt er det meget svært at argumentere for, at jeg ikke skulle anbefale en plantebaseret kost.