(følg min Facebookside her)

 

Klassiske industri-argumenter

 

Argumenter om, hvorfor vi bør spise det ene og det andet vil ingen ende tage. Som forbruger bliver man bombarderet med information, og det bliver ikke mindre forvirrende af, at selv de ernæringsfaglige til tider er lodret uenige.

Noget, der kan afhjælpe denne forvirring er, at kunne gennemskue, hvornår der formentligt er industri og altså penge bag argumenterne og hvornår, de er baseret på faktuel viden og et reelt ønske om at hjælpe folk.

Fødevareproducenterne er naturligvis nødt til at bibeholde et godt image for derigennem at bevare forbrugernes tillid (= lyst til at købe deres produkter), og derfor vil de ofte gå langt for at beskytte og promovere deres produkter. En af måderne, de gør det på, er ved at gøre deres produkt ”sundt” eller ligefrem uundværligt. Eller i hvert fald sørge for, at det ikke opfattes som skadeligt for os, hvis der er tale om uhensigtsmæssige produkter.

Til dette har de en lang række taktikker, og for at det kan blive nemmere for jer at spotte dem i fremtiden, har jeg opsummeret nogle af de mest anvendte industri-argumenter i denne artikel. Industrien er heldigvis glade for at bruge de samme argumenter igen og igen, hvilket gør det nemmere at gennemskue, når det er pengene, der taler. Desværre tyder dette dog også, at deres argumenter er effektive og virker præcis efter hensigten.

 

Som et ganske glimrende eksempel har jeg brugt denne nye promo-video fra kødindustrien, som tager en – med deres ord – “myte” op, om at forarbejdet kød ikke skulle kunne indgå i en sund kost. For naturligvis er deres holdning, at det er en myte, at forarbejdet kød (kødpålæg m.v.) ikke skulle kunne det.
I takt med at flere og flere sundhedsorganisationer verden over (inkl. Kræftens Bekæmpelse) direkte fraråder os at spise forarbejdet kød er det naturligt, at industrien svarer igen. De har jo stadig et produkt, der skal sælges…

 

Nyeste promo-video fra kødindustrien: “Myth = Processed meat has no place in a healthy diet”
Ak..

I videoen fra “The Meat Network” bliver en ernæringsekspert (phd i ernæring – og diætist så vidt jeg kan se) interviewet af en repræsentant fra the North American Meat Institute om, hvorfor forarbejdet kød sagtens kan indgå i en sund kost.

 

 

 

Tvivl er industriens bedste våben

Når industrien kommer ud med denne slags “modsvar” er formålet klart fra start: så tvivl hos forbrugerne. I denne video er målet mere specifikt at skabe tvivl om, hvorvidt kødpålæg etc. nu også er så skadeligt igen.

 

Tvivl er en effektiv måde at hæmme motivationen for at skulle ændre vaner. At man som travl forbruger skal til at finde nye pålægs-varianter til børnenes madpakker, gå uden om eller finde alternativer til bacon og pølser m.v.. er både besværligt og måske endda irriterende. Er man i tvivl om, hvorvidt der nu virkelig også er en god nok grund til det, så er man mindre tilbøjelig til at gøre det. Og så har den pågældende video/artikel/kampagne opnået sit mål.

Tvivl er altså et effektivt våben, der kan holde os fast i vores indgroede og vellidte vaner.

I stedet for at pille alle argumenterne i videoen fra hinanden, som jeg almindeligvis gør (se fx. her eller her eller her), så vil jeg denne gang bruge videoen til at pointere hvilke vendinger/argumenter, man skal være opmærksom på og meget skeptisk omkring, når man læser/hører noget om ernæring. For lige på dét punkt, er denne video fremragende, idet den næsten formår at få alle de gængse industri-argumenter med.

Klassiske industri-argumenter brugt til at fremme det positive og neutralisere det negative ved deres produkter:

 

1. Enkelte næringsstoffer fremhæves som argument for, hvorfor deres produkt er godt.
Som jeg har pointeret tidligere: At fremhæve enkelte næringsstoffer som argument for at vi bør indtage et produkt er et klassisk industri-argument. Protein og jern anvendes typisk, når kød eller æg skal sættes i et godt lys, og calcium anvendes, når mælk skal sættes i et godt lys.
Ved at fremhæve vigtigheden af de enkelte næringsstoffer, får man nemlig produkterne i sig selv til at fremstå som vigtige eller ligefrem nødvendige for os. Det er de naturligvis ikke, da protein, jern, zink og B-vitaminer fås fra mange (sundere) fødevarer.
Ideen om, at vi bør se forarbejdet kød som en kilde til noget som helst næringsstof, er absurd.

 

2. Der lægges fokus på “alt med måde – everything in moderation” princippet

3. Der lægges fokus på, at der ikke findes “gode” eller “dårlige” fødevarer”

Argument 2 og 3 går hånd i hånd.
At der ikke er “gode eller dårlige fødevarer” er blandt de mest anvendte argumenter i forsøget på at neutralisere uhensigtsmæssige produkter. Ligeledes kan siges om, at vi blot bør spise “alt med måde”. Nogle junk food producenter anvender ligefrem everything-in-moderation-argumentet på deres emballage.

Alt med måde er i min optik ikke en konstruktiv måde at formidle et sundhedsbudskab på. For hvordan skal man afgøre, hvad “måde” er? Menes der 10 g. dagligt? 100 g. dagligt? Eller er det ligegyldigt med mængden, så længe man spiser “varieret”? En varieret kost er ligeledes svær at definere – det kunne jo i princippet betyde kødpølse den ene dag og skinke den næste.

Undersøgelser viser, at “måde” ofte defineres af forbrugeren som den mængde, de gerne vil spise. Eller som lidt mere end de spiser nu. Det er ikke overraskende, siden det er et løst begreb, der kan tolkes som man vil, og så det passer til ens gode samvittighed.

Ang. “ingen gode og dårlige fødevarer”, så kunne man måske argumentere for, at en fødevare, der er klassificeret af WHO som en overbevisende årsag til udvikling af kræft, burde være selve definitionen på en dårlig fødevare?

Disse taktikker er hyppigt anvendte, fordi de fjerner fokus fra det enkelte produkt, således at man ikke kan give enkelte produkter skylden for noget (såsom at øge risikoen for kræft, overvægt m.v.). Dernæst er det et budskab, mange gerne vil høre og tro på. Så behøver man jo ikke rigtig ændre noget…
Det er nemt at argumentere for, at det ikke handler om enkelte produkter i kosten. Jeg plejer dog at bruge argumentet omvendt – at enkelte (sunde) produkter ikke kan redde en dårlig kost. Men enkelte skadelige produkter kan så sandelig gøre den værre!
Alene har forbuddet i 2004 mod transfedtsyrer i fødevarer vist at redde ca. 700 danskere årligt fra at dø af hjertesygdom. Og her er blot tale om et enkelt næringsstof. Et højt indtag af forarbejdet kød er ifølge den største globale analyse om risikofaktorer for sygdom og for tidlig død estimeret til at forårsage 541.000 for tidlige dødsfald årligt på globalt plan.

Forarbejdet kød er en højst uhensigtsmæssig fødevare, ligegyldigt hvor “varieret” man spiser. Hvis ens mådehold er 10 g. om måneden, så gør det næppe nogen forskel for ens sundhedsrisiko. Men jeg vil stadig ikke opfordre til at indtage det. Overhovedet.

Man kunne også sige det meget kort og kontant:

“There are good foods and bad foods, and the advice should be to eat the good foods more and the bad foods less,”
“The notion that it’s O.K. to eat everything in moderation is just an excuse to eat whatever you want
.”
– Dariush Mozaffarian, MD
Dean of the Friedman School of Nutrition Science and Policy at Tufts University

 

4. Sundere befolkninger, der spiser produktet, fremhæves

I indslaget pointeres, at Middelhavskosten (som er anerkendt som en af de sundeste kostformer) faktisk inkluderer mere forarbejdet kød end en amerikansk kost, og her henvises til en amerikansk rapport fra 2015.
For en god ordens skyld – den Middelhavskost, der er forbundet med store sundhedsfordele, defineres som en kost centreret omkring frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø, olivenolie, kerner, krydderier og urter. Derfor er den en af de mest sundhedsfremmende kostformer. Man bliver ikke sund blot af at leve i Middelhavsområderne (mere). Bemærk, at i studier, hvor man undersøger sundhedseffekter af et middelhavsvenligt kostmønster, bliver folk opdelt ud fra hvor meget de følger den traditionelle middelhavskost. Der gives plus-point til dem, der spiser mange grøntsager, nødder osv, og minus-point til dem, der spiser mere forarbejdet kød, sukker osv. Med andre ord – dem, der spiser mere forarbejdet kød havner ikke i Middelhavskost-gruppen og altså ikke i den gruppe, der viser sig at have store sundhedsfordele i forhold til resten.

Den rapport (Scientific Report of the 2015 Dietary Guidelines Advisory Committee), der henvises til i indslaget, konkluderer: “For conclusions with moderate to strong evidence, higher intake of red and processed meats was identified as detrimental”.

Sidebemærkning: Fortalere for kokosolie gør også ivrigt brug af denne taktik, når de prøver at overbevise andre om, at kokosolie er sundt. Men det er det ikke. 

 

5. Sammenlign-med-noget-der-er-værre-argumentet
Dette argument sad jeg ellers og ventede på i videoen, men det blev faktisk ikke brugt. Måske fordi der ikke er noget, der er værre end forarbejdet kød?

 

Fremadrettet så prøv at lægge mærke til disse argumenter i kampagner, reklamer og i andre sammenhænge, hvor industrien har stået bag. Det er faktisk næsten komisk at følge med i.

 

Lidt af ernæringsekspertens citater fra interviewet:

– “There is no reason you can’t include processed meat in a normal diet”
Her er et par gode grunde.

– “Processed meats are just meats with ingredients added”No different than if we were cooking something in our own house”
De tilsatte ingredienser hedder bl.a. salt og nitrit – og de er blot én af årsagerne til, at kødpålæg øger risikoen for kræft.
Nitrit tvivler jeg på, nogen ville tilsætte selv. Salt ville de fleste – men ikke i de mængder, man finder i forarbejdet kød. Kødpålæg (fx. oksespegepølse) kan indeholde op til 9 g. salt pr. 100 g. Dvs. 1,5 tsk. ren salt til 10 små skiver, hvilket, jeg nok vil vove at påstå, er en del mere end man selv ville have tilsat. Kyllingepålæg indeholder ca. 2,1 g. salt pr. 100 g. Til sammenligning indeholder ristede peanuts ca. 1,5 g. salt pr. 100 g.

“My advice to consumers about meat including processed meat is they fit within a balanced diet. There is no good or bad foods. All foods can fit as long a s you eat the food in moderation. We need a variety.
Jeg ville nok mene, det omvendte var tilfældet. Dernæst håber jeg inderligt, at hendes udsagn om forarbejdet kød som overbevisende årsag til tyk- og endetarmskræft ganske enkelt blev klippet ud… Og ligeledes sammenhængen mellem højere indtag og højere risiko for type 2 diabetes og hjertekarsygdom. Og for tidlig død.
Dét, mener jeg, er hendes job som ernæringsfaglig at informere folk om. Resten kunne hun godt have udeladt..

 

Hvad er forarbejdet kød?
Forarbejdet kød er hvidt og rødt kød (dvs. både kylling, kalkun, oksekød, svin, lam, kalv osv), der ved forarbejdningen er røget, tørret og/eller tilsat salt, nitrit, nitrat.
Dvs. alt kødpålæg (også økologisk, om end dansk økologisk kødpålæg ikke må tilsættes nitrit/nitrat) såsom kyllingepålæg, skinke, saltkød, spegepølse, leverpostej og dernæst pølser (også fedtfattige kalkunpølser), salami, pepperoni og bacon.

Forarbejdet kød er klassificeret som “carcinogenic to humans“, hvilket betyder en overbevisende årsag til udvikling af kræft hos mennesker.
Årsagen menes at skyldes bl.a. følgende faktorer:
– kødets indhold af hæmjern (jern, der forekommer i kød og fisk)
– kødets indhold af nitrit og nitrat
– kødets indhold af stegemutagener, der dannes i røget kød og ved varmetilberedning (det dannes også, når man selv laver det)
Dernæst er kød også rigt på mættet fedt, salt, inflammatoriske stoffer osv. osv.

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost

 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2018

Kontakt

15 + 2 =