Kunne det evt. have noget at gøre med, at den gængse opfattelse er, at calcium fås fra mælk og jern fås fra kød? Og at en bekymring om at mangle netop de to mineraler fører til økonomisk gevinst hos landbruget?

Det er i hvert fald sjældent, man kører forbi en grønthandler med et kæmpe banner, hvor der står “600 gram frugt og grønt – hver dag – hele livet” (det ville dog være mere passende!). Det ville slet have samme manipulerende effekt, for vi er ikke bange for at få for lidt grønt, da vi ikke forbinder det med ét enkelt næringsstof. Og med god grund! Frugt og grønt bidrager med et utal af næringsstoffer, så hvilket skulle vi dog vælge??

I en typisk dansk kost vil mælk bidrage med ca. 60% af calciumindtaget og rødt kød med 18% (fjerkræ < 15%) af jernindtaget. Så umiddelbart kunne man foranlediges til at tro, at mælk og kød rent faktisk var nødvendige for at være dækket ind. Eller hvordan?

Grunden til, at mælk er hovedkilden til calcium, er, at kød IKKE indeholder calcium (og vi bruger mange af vores kalorier på det). Omvendt indeholder mælkeprodukter intet jern (og dem bruger vi også en stor del af vores kalorier). En mælkerig kost bliver altså nemt en jernfattig kost, og en kødrig kost bliver nemt en calciumfattig kost. Så den umiddelbare løsning må vel være at bare spise nok af begge, så de kan udligne hinandens mangler? Nej.

Vi er ikke nødt til at falde for dette ellers meget landbrugsvenlige argument.

Hele tankegangen med at skulle spise nok af én fødevare for at få nok af ét stof er ikke andet end et salgstrick. Oprigtigt sunde fødevarer indeholder langt mere end ét næringsstof, og disse i så rigelige mængder, at det ikke er relevant at skulle hive et ud og fokusere på det.
(Dernæst ville WHO efter deres nylige rapport om kød og kræft nok studse over, at vi i et forsøg på at korrigere én (tænkt) mangeltilstand, øger indtaget af en fødevare, der øger risikoen for en alvorlig sygdom…)

Den optimale løsning er at centrere kosten omkring fødevarer, der BÅDE indeholder jern OG calcium – og derudover et hav af andre gavnlinge stoffer. Fødevarer såsom grøntsager – nødder – bælgfrugter – fuldkorn. Og rigeligt af dem. (Læs mere i mine tidligere posts herom i her og her.)

Vidste du eksempelvis, at grønkål indeholder lige så meget jern som rødt kød, og godt dobbelt så meget calcium som mælk? Og at sesamfrø indeholder over 7 gange så meget calcium som mælk og som bonus også 8 gange så meget jern som rødt kød?

Vurder aldrig, om du bør spise en fødevare ud fra dens indhold af ét enkelt næringsstof. Så kunne man lige så godt sige, at smør var nødvendigt for at få A-vitamin (her ville en gulerod nok være at foretrække).

Der er mange kilder til både jern og calcium. Men det er langt fra alle disse kilder, der er hensigtsmæssige at indtage særlig store mængder af. Så hvorfor ikke bare vælge de sunde i stedet 🙂