“Hvad mener du med, at jeg IKKE skal tælle kalorier længere, selv om jeg gerne vil tabe mig?!”

Jeg kan ikke undgå at være årsag til, at mange af mine patienter bliver ret forvirrede, når jeg først begynder at forklare, hvordan jeg vejleder. For oftest anbefaler jeg det komplet omvendte af, hvad de tidligere har lært :/

Årsagen til forvirringen er bl.a., at mange tidligere har været igennem en række slankekure, fulgt mængde- og kalorieberegnede kostplaner, brugt apps til at tælle kalorier og andet, der nu betyder, at de ikke længere lytter til og stoler på deres egen krop. For i stedet for at bruge deres egne signaler for, hvornår og hvor meget de bør spise, så spiser de nu, fordi det står på deres kostplan, fordi de har lært, at man bør spise 6 gange om dagen eller fordi at morgenmad skulle være vigtigt el lign.
Altså af mange andre grunde end den naturlige følelse af sult og mæthed, som engang motiverede dem til at spise/ikke spise. Før de begyndte at følge en kostplan.

Jeg kan ikke lade være at blive ærgerlig og ærligt ret frustreret hver gang, jeg hører denne historie (og det er hver eneste dag…).

De kostplaner og kure, mine patienter er blevet anbefalet at følge, har intet fokus på deres sundhed – hverken fysisk eller psykisk (udover at et vægttab i sig selv er gavnligt for deres sygdomsrisiko – hvis de vel at mærke kan holde det).
Fokus ligger på protein, kalorier, ugentlige vejninger og så selvdisciplin for at kunne overholde planerne.
Eksempelvis er morgenmad oftest skyr og 5-10 mandler eller æg + kødpålæg (ofte u. brød), mens frugt, kartofler og majs er bandlyst. Kød fylder generelt meget i planerne, og dette endda også hos de patienter, der faktisk ikke rigtig bryder sig om kød (eller i hvert fald ikke i de mængder).

Så ja – det er noget af en omvæltning, når jeg forklarer, hvorfor jeg ikke følger de samme principper, og faktisk anbefaler, at de IKKE tæller kalorier eller spiser kødpålæg og faktisk direkte opfordrer til både frugt, majskolber og kartofler. Og i øvrigt fraråder at bruge vægttab som deres mål. Jeg har en vægt stående i min klinik, men det er sjældent, jeg bruger den.

En del bliver faktisk utrygge ved tanken om at spise, hvis ikke de ved, hvor mange kalorier, maden indeholder. Og idéen om blot at spise, når de er sultne, er meget meget fjern.
For ”hvis jeg spiser, hver gang jeg er sulten, så tager jeg jo på?”. Nej. Det er faktisk dét, meget af min vejledning handler om – at lære mine patienter, hvordan fødevarerne påvirker os, og hvorfor nogle fødevarer gør det sværere at stole på sine egne signaler.

En form for kostplan kan bestemt være en hjælp i begyndelsen, og jeg laver også kostguides med forslag og idéer, som folk kan tilvælge, hvis de føler behov. Men mine guides bruges som en opsummering af vejledningen og til at få inspiration og konkrete, praktiske forslag til måltiderne baseret på det, vi har gennemgået. Jeg kalorieberegner dem ikke, og de fleste bruger dem kun til at danne overblik den første uges tid.

Efter ca. 4 uger mødes vi igen og gennemgår det hele endnu en gang, og jeg spørger, om de kan forestille sig at leve på den her måde over længere tid. Hvis ikke de kan det, så skal vi finde ud af, hvad der ville gøre, at de kunne det, og så tager vi den derfra. For den nye kost skal IKKE føles som en kur eller noget, de glæder sig til, er overstået. Så er det dømt til at mislykkes før eller siden.

Lægger man vanerne om, begynder at spise og nyde en mere naturlig kost, og lærer at lytte til sin krops naturlige signaler, så er kalorietælling og selvdisciplin ikke nødvendigt.
Tålmodig og åbenhed er dog vigtigt i begyndelsen, når vanerne og særligt tankemønstrene skal ændres.
For frugt feder IKKE.
Du SKAL ikke spise morgenmad, hvis du ikke har lyst/er sulten. Du behøver heller ikke spise, fordi det er “frokosttid”.
Smagspræferencer ændrer sig.
At noget er kaloriefattigt/mættende/proteinrigt er ikke det samme som, at det er gavnligt for din sundhed.
Og vigtigst – målet for forløbet bør være alle disse vaneændringer og ikke vægttabet i sig selv. Vægttabet skal nok komme som en naturlig følge af en fornuftig og realistisk livsstilsændring, men hvis selve det at se et lavere tal på vægten var motivation nok i sig selv, havde det ikke været så stor en udfordring at vedligeholde vægttabet – som det er for næsten alle. Derfor skal der være andet, der motiverer end blot vægten.