Har vegetarer øget risiko for knogleskørhed?

Skrevet af læge Tobias Schmidt Hansen og klinisk diætist Maria Felding

Det er nemt at blive skræmt over overskrifter som DRs ”Vegetarisk kost og vegansk kost går ud over knoglerne” Det er som oftest desværre nødvendigt at være varsom med nyheder om kost i medierne.

Først og fremmest bør det fremhæves, at vi i Danmark har en meget høj forekomst af knogleskørhed. Hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år lider af sygdommen – risikoen er altså høj, hvad enten man spiser vegetarisk eller ej. Overskriften kan hurtigt give indtrykket af, at man er sikret mod sygdommen, så længe man bare spiser en almindelig ikke-vegetarisk kost. Det er man ikke – tværtimod. At spise en dansk kost og leve som vi gør i Danmark er i sig selv en stor risiko for at udvikle sygdommen, og derfor bør alle være opmærksomme på de ting, vi hver i sær kan gøre for at styrke vores knogler hele livet igennem.

Der er ikke evidens for, at vegetarer/veganere har øget risiko for knogleskørhed

På baggrund af artiklens overskrift er det nærliggende at tro, at hvis man ikke spiser animalske produkter, er man i øget risiko for knogleskørhed. Den analyse, som artiklen referer til, er imidlertid ikke egnet til at sige meget om vegetarer og veganeres risiko for at udvikle knogleskørhed. Den ændrer derved ikke ved, at der ikke er publiceret et eneste studie, så vidt vi er bekendt, der viser, at vegetarer eller veganere har en øget risiko for diagnosticeret knogleskørhed.

Det analysen viser er, at hvis man kigger på 15 forskellige studier, hvor der ses på knogletæthed hos vegetarer og veganere, versus omnivorer, så har vegetarer og veganere samlet set let nedsat knogletæthed. Det ligger helt i tråd med den seneste analyse fra 2009. Her fandt man også, at veganere og vegetarer havde ca. 4 procent lavere knogletæthed. I dén analyse vurderede man ikke, at det havde nogen praktisk betydning, dvs. relevans for deres risiko for knoglebrud. I den nye analyse, som DR refererer til, vurderer forskerne dog, at denne lavere knogletæthed kan have en vis betydning, da de også finder, at veganere men ikke vegetarer, har en øget risiko for knoglebrud. Forskerne har dog ikke set nærmere på de enkelte brud og ikke vurderet, om der eksempelvis var flere af de problematiske hoftebrud hos veganere, hvilket er et brud der i høj grad er forbundet med lav knogletæthed og knogleskørhed.
I de studier, vi har kunnet finde, har dette ikke været tilfældet. Dette er relevant, da vi ved, at vegetarer og veganere som udgangspunkt lever et mere aktivt liv og dyrker markant mere sport. Deraf er det nærliggende at tro, at nogle af de brud, der opstår hos veganere, ganske enkelt er et udtryk for en aktiv livsstil med den tilhørende risiko for ulykker og skader.

Hvad den lavere knogletæthed angår, så kunne det have noget at gøre med, at veganere og vegetarer som oftest har en lavere vægt, hvilket er beskyttende over for hjerte-kar-sygdomme, kræft og type-2 sukkersyge, men ikke nødvendigvis det bedste for at skabe stærke knogler, da det er vægtbærende motion, der styrker knoglerne.

Hermed ikke sagt, at der ikke kan være en øget risiko for knogleskørhed hos vegetarer og veganer, da en del får for lidt calcium, D-vitamin og B12, som er vigtige for knoglerne. I ét af studierne, der ligger til grund for analysen, ses at den højere risiko for brud hos veganere kun er gældende for dem, der får under 525 mg calcium dagligt. Vi anbefales at indtage 800 mg dagligt, så dette er også et relativt lavt indtag.

Det er vigtigt at sikre nok næringsstoffer i kosten – inklusiv calcium

Den primære årsag til, at nogle vegetarer og veganere ikke får nok calcium i deres kost er, at tomme kalorier fra fx. sukkerrige produkter, olier, juice, junk, næringsfattige færdigretter, ikke-beriget plantemælk osv. fylder for meget i kosten. Løsningen er derfor ikke at tage en calciumtablet*, som artiklen anbefaler, men i stedet at spise nok fødevarer, der både er rige på calcium og andre essentielle næringsstoffer samt sundhedsfremmende plantestoffer såsom kostfibre og antioxidanter.

Gode kilder til calcium er bl.a. uafskallede sesamfrø, sojabønner, hvide bønner, kikærter, grønkål, broccoli, havregryn, beriget soyayoghurt og appelsiner. Hvis man drikker plantemælk, så vil vi altid anbefale, at man drikker sojamælk med tilsat calcium.
Behovet for D-vitamin dækkes gennem sollys om sommeren og tilskud om vinteren (det gælder for alle danskere).
Behovet for B12 skal dækkes gennem tilskud – det gælder hele livet. Vi anbefaler 1000 mikrogram 2-3 gange om ugen til voksne.

Det er altså ingen større videnskab at sikre sig de nødvendige næringsstoffer til at opbygge og vedligeholde sunde knogler på en vegetarisk eller vegansk kost. Det er dog først og fremmest vigtigt at sørge for en aktiv livsstil med vægtbærende motion, så knoglerne har en grund til at forblive stærke.
Mere om mælk, calcium og knogleskørhed fra Harvards ernæringsinstitut her, hvor de forklarer, hvorfor komælk ikke er den bedste kilde til calcium.

Artiklen har desuden følgende faktuelle fejl;

Ammende anbefales at indtage 900 mg dagligt – ikke 1200 mg. Gulerødder er ikke en særlig god kilde til kalk – de indeholder ca 30 mg/100 g. og så er der altså langt til de 800 mg, det anbefales at indtage. Der står dernæst ”Så hvis du har skåret kød og animalske produkter fra din kost, så husk på dine knogler, og få kalk på andre måder.” Kød, æg og fisk er meget ringe kilder til kalk.

*Vi anbefaler som udgangspunkt ikke calciumtabletter til den brede befolkning, også selvom man spiser vegetarisk eller vegansk, men i visse tilfælde, kan det selvfølgeligt være passende, særligt hos ældre og småtspisende eller folk i behandling med binyrebarkhormon m.v.

Negative overskrifter om vegetarisk og vegansk kost sælger

Vegansk kost bliver stadig mere populært. Særligt i disse dage er der stort fokus på de klima- og miljøudfordringer, der er forbundet med produktionen af animalske produkter, hvilket gør, at flere og flere begynder at tænke i grønnere mad.
Kontrovers og forvirring er der stor salgsværdi i. Dette kunne være én af grundene til, at medierne er hurtige til at rapportere negative effekter af en vegansk kost. Såsom når vi ser overskrifter om skræmmende forskning om en vegetarisk kost, at “kødspisere er sundere end vegetarer” eller at veganske produkter er “fyldt med tilsætningsstoffer”.
Overskriften “Vegetarisk kost og vegansk kost går ud over knoglerne” er misvisende både grundet den tvivlsomme evidens for, at der er en sammenhæng, samt det faktum at der er mange måder at spise vegansk og vegetarisk på (en vegetar/veganer kan jo leve af chips og cola). Overskriften er i princippet lige så passende som – ”IKKE-vegetarisk kost går ud over hjertet”.
En vegetarisk og vegansk kost er forbundet med lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom i forhold til en ikke-vegetarisk kost. Foruden lavere risiko for diabetes, forhøjet blodtryk og kræft. Så derfor er dén fiktive overskrift mindst lige så passende. Medierne finder bare ikke samme nyhedsværdi heri.