(se oprindeligt Facebookopslag her)

 

 “Du siger kun, kød er usundt, fordi du selv er vegetar”

 

Påstande i stil med denne hører jeg fra tid til anden. Umiddelbart kan jeg godt forstå skepsissen, og jeg er bestemt heller ikke fortaler for, at man blot ukritisk følger en kostvejleders ernæringsråd. Tænk hvis der oprigtigt lå en personlig agenda bag og ikke et gram af evidens.

Men der er 3 ting, jeg gerne vil slå fast:

1)
At mine egne kostvaner skulle danne grundlaget for mine anbefalinger og ikke omvendt er noget af en antagelse/bebrejdelse. Og naturligvis usand.
Jeg ændrede min kost og begyndte at spise plantebaseret, fordi alt min research pegede i den retning, og argumenterne for flere planter og mindre animalsk hobede sig hastigt op. Og her 10 år efter er forskningen, der bekræfter dette, kun blevet endnu stærkere. Jeg vågnede altså ikke pludselig op med kødfobi og besluttede, at jeg hellere måtte ændre mine anbefalinger, så de stemte overens med, hvad jeg selv den dag havde besluttet mig for at spise.

2)
Mit argument for at spise plantebaseret er ikke, at alt animalsk er usundt (for hvad er den objektive definition på det). Det er, at planterne har en bedre sammensætning af næringsstoffer. Ligesom animalske produkter indeholder planterne de essentielle stoffer (alle essentielle aminosyrer, vitaminer, mineraler, omega-3 m.v. B12 undtaget), men i modsætning til de animalske, er planter også rige på en lang række sundhedsfremmende plantestoffer. Ydermere er planterne fri for/fattige på de stoffer, vi ikke har gavn af eller som er forbundet med øget sygdomsrisiko (mættet fedt, hæmjern, nitrit etc.).
Det stemmer fint overens med, at dem, der spiser plantebaseret/vegetarisk/vegansk gang på gang viser sig at have den laveste sygdomsrisiko.
For mig er den eneste rationelle konklusion herpå at anbefale en plantebaseret kost.

3)
Jeg er ikke vegetar. Jeg spiser rent plantebaseret, så hvis folk vil give mig en titel baseret på min kost, er en mere retvisende titel veganer (om end at være veganer jo reelt handler om mere end blot spisevaner.) Dernæst er der mange veganske fødevarer, jeg ikke spiser (sodavand, chips, plantemargarine m.v.). Jeg spiser altså ikke “blot” vegansk, men plantebaseret – som min anbefaling lyder på.

 

Det er lidt skørt, at man ofte enten ender som hykler, hvis man ikke lige følger sine egne anbefalinger, eller vegetar-missionær, når man anbefaler frugt og grønt over kød og æg – og selv følger den anbefaling.

Bottom line: I practice what I preach – ikke omvendt. Og dette ganske enkelt fordi jeg også er interesseret i at opnå og bevare en så sund krop som muligt. Og så elsker jeg i øvrigt at spise på den her måde.

 

 

 

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost


 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021

Kontakt

11 + 2 =