Den samlede forskning viser IKKE, at vegetarkost øger risikoen for slagtilfælde

 

Skrevet af Tobias Schmidt Hansen & Maria Felding

 

Medierne har efterhånden fundet ud af, at en nem måde at få mange klik på er at viderebringe nyheder om, at vegetarisk og vegansk kost udgør en eller anden alvorlige fare for vores helbred. 

I denne uge har det været på baggrund af et nyligt offentliggjort studie, som har fundet en sammenhæng mellem personer, der spiser vegetarisk eller vegansk og en øget risiko for slagtilfælde.
Historien blev først bragt af BCC under overskriften Vegetarians and vegans may have higher stroke risk”. Siden blev historien bragt i en lang række andre internationale medier. I Danmark har BT bragt historien under overskriften “Vegetarer har større risiko for denne alvorlige sygdom”. 

 

Da denne slags historier desværre er en tilbagevendende begivenhed, vil vi på baggrund heraf give lidt indsigt i, hvordan man skal gribe dem an og dermed kunne undgå panik, når den næste lignende historie dukker op – for det gør den uden tvivl. 

 

Hvad har studiet fundet?

Studiet er en del af et større velanset forskningsprojekt kaldet EPIC-Oxford, der igennem årene har givet os meget vigtig viden om kost og sundhed. Denne gang har projektet set nærmere på risikoen for iskæmisk hjertesygdom (nedsat blodtilførsel til hjertet, grundet blodprop eller åreforkalkning) og slagtilfælde hos kødspisere, pescetarer og vegetarer/veganere. 

Ganske som forventet havde vegetarerne/veganere 22 % lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom end kødspiserne. Hvad der var overraskende var, at forskerne også fandt, at vegetarer/veganere havde havde 20 % øget risiko for slagtilfælde.
(Slagtilfælde dækker både over blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. I dette studie var forskellen blandt vegetarers og kødspiseres risiko for slagtilfælde primært drevet af en forskel i risikoen for hjerneblødninger.)

Studiet har kun set på antal tilfælde af hjerneblødninger og siger intet om alvoren af dem eller dødeligheden fra slagtilfælde. Selv om 20 % kan lyde af meget, så var denne sammenhæng kun lige med nød og næppe statistisk signifikant, dvs. af statistisk betydning. Måden forskerne angiver dette på er, at risikoen for slagtilfælde i analysen med 95 procents sikkerhed var et sted imellem 2 % og 40 % højere for vegetarer, hvor det mest sandsynlige er 20 %. For denne type en analyse er dette ikke et særligt overbevisende fund. Hvis vi oversætter ovenstående til absolutte tal, så finder studiet, at vegetarerne havde 10 færre tilfælde af iskæmisk hjertesygdom og 3 flere tilfælde af slagtilfælde pr 1000 personer over de 18 år som forsøgspersonerne blev fulgt.

Såfremt det viser sig at være sandt, at vegetarer/veganere har har en øget risiko for slagtilfælde, så vejer den risiko betydeligt mindre end risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Iskæmisk hjertesygdom er langt mere hyppig og årsag til langt flere dødsfald end slagtilfælde, så studiet understøtter på ingen måde, at det skulle være farligt at spise vegetarisk. 

 

Hvilken type studie er det, og hvad er det egnet til at sige om en given sammenhæng?

EPIC-Oxford studiet er det, man kalder, et observationsstudie. Her følger man en stor gruppe mennesker igennem mange år, og ser hvordan de lever og hvilke sygdomme, de udvikler.
I dette tilfælde drejer det som 48.188 personer, som blev fulgt gennem 18 år. Forskerne har her delt personerne op i tre grupper. 1) dem, som spiste kød, 2) dem, som spiste fisk, men ikke kød og 3) dem, der spiste vegetarisk eller vegansk.
Årsagen til, at vegetarerne og veganerne blev slået sammen, var, at der ikke var nok veganere til, at selvstændige analyser på dem kunne sige noget om deres risiko.

I studiet var der 1832 veganere og 14.422 vegetarer. Af denne årsag siger studiet i bund grund kun noget om vegetarer, da veganere udgør en så lille del af den samlede gruppe.
Dernæst siger studiet intet om dem, der spiser en plantebaseret kost bestående primært af industrielt uforarbejdede planter, som er det, vi anbefaler i vores bog “Den plantebaserede kost”. 

Både vegetarerne og veganerne fik kun hhv. 21,7 og 25,9 g. kostfibre dagligt, hvilket er umuligt på en plantebaseret kost, hvor fiberindtaget typisk ligger over 40 g. dagligt. Den gennemsnitlige dansker får ca. 22 g. fibre dagligt. Dernæst var deres indtag af ost højt (ca. 27 g. dagligt) og dermed mættet fedt højt (lige over de 10E%, som er det maximale, det bør være på ifølge de fleste sundhedsorganisationer). Det lave fiberindtag og relativt høje indtag af mættet fedt er altså et udtryk for en typisk vestlig kost med meget få plantefødevarer såsom frugt, grøntsager, bønner og fuldkorn.

Svagheder ved observationsstudier

Som ved alle andre observationsstudier er det vigtigt at holde sig for øje, hvad denne slags studier kan, og hvad de ikke kan.
De kan observere nogle umiddelbare sammenhænge mellem en adfærd og en risiko, men de kan ikke med sikkerhed sige, om det er adfærden, der er årsagen til den øgede risiko. Altså om der er et direkte link mellem adfærd og sygdom.

I dette tilfælde kunne det være, at vegetarerne også havde andre livsstilsvalg, der kunne forklare sammenhængen med den lidt øgede risiko for slagtilfælde.
Observationsstudier kan grundet ovenstående problemer aldrig bevise en sammenhæng. De er, hvad man kalder hypotesedannende studier, som kan give anledning til yderligere forskning. Helst yderligere forskning i form af interventionsstudier, hvor personer randomiseres til forskellige kostformer gennem længere tid, og hvor der så ses på, om den ene eller den anden gruppe udvikler flest tilfælde af en given sygdom. 

Af denne årsag er BT’s overskrift “Vegetarer har større risiko for denne alvorlige sygdom” ikke retvisende.
En mere sandfærdig overskrift kunne være “Studie viser muligt øget risiko for slagtilfælde hos britiske vegetarer”. 

 

Kunne der være en logisk årsag til det, som studiet har fundet?

Det er altid relevant at se på potentielle mekanismer, der kunne forklare en sammenhæng mellem kost og en given sygdom for bedre at kunne vurdere, om sammenhængen kunne være reel eller om den snarere er tilfældig.
En højere forekomst af slagtilfælde hos vegetarer/veganere kunne potentielt være forklaret ud fra følgende.

Mangel på B12

Et lavt B12 niveau i blodet kunne være en årsag til, at studiet fandt en øget risiko for hjerneblødninger. Da mangel på B12-vitamin øger indholdet af et stof kaldet homocystein, som kan skade blodkarrene. I en tidligere mindre analyse, der så på et udsnit af vegetarer og veganer fra dette studie, fandt man, at hhv. 57% af veganerne og 7% af vegetarerne havde regulært B12-mangel. Dette tyder på, at der var mange, der ikke tog et B12-tilskud. Alle veganere og mange vegetarer bør tage tilskud med B12-vitamin.

Lavt indtag af omega-3

Et andet næringsstof, som vegetarerne i dette studie havde lavere niveauer af, var de langkædede omega-3 fedtsyrer. Høje koncentrationer af omega-3 i blodet har vist at være forbundet med en øget beskyttelse mod slagtilfælde. 

 

 

OBS
Bemærk at analysen er baseret på gamle tal. Forsøgspersoner var rekrutteret fra 1993 til 2001, altså for 20-30 år siden. I dag er der langt mere lettilgængelig information at finde omkring, hvordan en fornuftig vegetarisk kost sammensættes og særligt mere fokus på at tage de rette tilskud, heriblandt B12 og D-vitamin. Af denne årsag alene, er disse vegetarer ikke ideelle til at beskrive, hvordan en fornuftig vegetarisk kost med de relevante tilskud vil påvirke risikoen for slagtilfælde.

 

Et meget lavt LDL-kolesterol

Det seneste års tid har der været debat omkring, hvorvidt et meget lavt LDL-kolesterol kunne øge risikoen for hjerneblødninger. Meget af spekulationerne skyldes et studie, som fandt at personer med et LDL på under 1,8 mmol/l havde en øget risiko.
Der er ikke fundet nogen plausible årsager til, at der skulle være sådan en sammenhæng. Det er derfor også stadig den gældende overbevisning, at jo lavere LDL-kolesterol desto det bedre, da store analyser tydeliget viser, at risikoen for åreforkalkninger (den største dræber i den vestlige verden), nærmer sig nul, når LDL er på omkring netop de 1,8 mmol/l eller derunder.

Forskerner bag EPIC-Oxford studiet angiver, at det kunne være vegetarernes lave kolesterol, der var årsagen til den observerede øget risiko for hjerneblødninger. Det, vurderer vi dog, er meget usandsynligt. Som nævnt flere gange, er der her tale om meget usunde vegetarer, der spiser meget lidt kostfibre. Deres total-kolesterol (studiet angiver ikke deres LDL-kolesterol) er således også på 4,98 mmol/l, som er lige på grænsen til at være forhøjet kolesterol, da grænsen går ved 5,0 mmol/l. 

Et højt blodtryk  

Vores blodtryk er nok den vigtigste risikofaktor for slagtilfælde. Hvis vegetarerne havde haft højere blodtryk, kunne dette have givet anledning til den lidt højere risiko for slagtilfælde. Det er dog ikke tilfældet her. Generelt har vegetarer og særligt veganere et langt lavere blodtryk end ikke-vegetarer.

Kunne kød beskytte mod slagtilfælde?

Det er der intet, der tyder på. Tværtimod viser flere større analyser ( se her, her og her), at højere indtag af rødt og forarbejdet kød er relateret til øget risiko.

 

 

Afspejler studiet den øvrige forskning på området?

Generelt er medier en dårlig kilde til viden om kost af den simple årsag, at en god historie ofte er én, som overrasker og er i modstrid med den gængse viden frem for en, der bekræfter, hvad vi allerede ved. Det er denne historie et godt eksempel på. 

Der kommer hele tiden videnskabelige studier, der understøtter, hvordan en vegetarisk kost er relateret til lavere risiko for livsstilssygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme. Som nævnt fandt studiet bag denne historie også, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom var 22 % lavere blandt dem, som spiste vegetarisk. Af alle de overskrifter, som studiet har givet anledning, er der ikke én, der lyder “Vegetarkost beskytter mod blodpropper i hjertet – nyt studie bekræfter sammenhæng”. Medier bringer som nævnt meget sjældent historier om kost, som baserer sig på den samlede forskning. 

Hvis medierne havde haft en interesse i grave lidt dybere og se på den øvrige forskning omkring slagtilfælde og vegetarkost, så var det mest oplagte og se på, om der fandtes større analyser på dette område. Ideelt set gerne en meta-analyse, der brugte data fra flere forskellige observationsstudier. Sådan en metaanalyse udkom så sent som i juni i år. Her blev der brugt data fra syv forskellige observationsstudier inklusiv EPIC-Oxford. I analysen var grundlaget 197.737 personer versus de 48.188 i EPIC-Oxford. I denne meta-analyse fandt man, at vegetarisk kost nærmere så ud til at forebygge død fra slagtilfælde end at øge risikoen. 

Dernæst er det værd at bemærke, at der aldrig er blevet rapporteret om en øget risiko for slagtilfælde blandt alle de mange interventionsstudier, der er lavet omkring vegetarisk/vegansk/plantebaseret kost. Det ville være denne slags studier, der for alvor kunne bevise en sammenhæng.

Så når BT skriver “Vegetarer har større risiko for denne alvorlige sygdom”, så afspejler det ikke den samlede forskning.

 

Er der finansielle interesser involveret i tilblivelsen af studiet?

Ofte kan der være tale om sponsorerede studier, der bevidst er designet til komme frem til en konklusion, der er gavnlig for dem, som sponsorerer studiet. Det er dog ikke tilfældet her. Det er dog noget, man altid skal have for øje, når man læser artikler om kost. 

 

 

Take away message

  1. Tag altid mediernes dækning af nyheder om kost og sundhed med et gran salt
  2. Medier er langt mere interesserede i at komme med kontroversielle overskrifter, der ikke afspejler den samlede forskning, dvs. nyheder, der sjældent er sandfærdige eller relevante.
  3. Den samlede forskning understøtter ikke, at vegetarisk kost øger risikoen for slagtilfælde.
  4. Den mest sandsynlige årsag til, at EPIC-Oxford fandt en øget risiko, er at vegetarene i studiet ikke tog relevante forholdsregler for at forebygge mangel på B12 og omega-3.
  5. Vegetarisk kost er forbundet med en række sundhedsfordele inkl lavere risiko for forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og flere typer kræft. Dette er der solid forskning bag, hvilket er grunden til, at samtlige sundhedsorganisationer udtaler dette..  (se til slut)

(Citater oversat fra de respektive sundhedsorganisationeres hjemmesider. Billedet lånt fra bogen Grønne spirer-  alt om vegansk ernæring til børn)

 

 

Læs også vores øvrige indspark til lignende artikler

Har vegetarer øget risiko for knogleskørhed

“Kødspisere er ikke sundere end vegetarer”