Denne slags sætninger får jeg faktisk ofte. Nogle gange spørger folk allerede inden, de bestiller tid, om det er et must, at de skal vejes. Det er jeg glad for, de/I gør, for så kan jeg sige: NEJ, absolut ikke. Hvis folk bliver vejet, er det ikke på min opfordring.

Mange har en forventning om, at når man kommer til diætist, så SKAL man vejes og/eller måles.
Forventningen er ikke uden grund, da den kommer af erfaring. Ligesom at mange forventer, at nu skal de også tælle kalorier og følge en plan, hvor alt maden også skal vejes.
Men – sådan er det altså ikke nødvendigvis.

Jeg vejer som hovedregel ikke mine vægttabspatienter. Hvis de meget gerne vil, så spørger jeg ind til, hvad dette ønske bunder i, og om de er sikre på, det vil give dem noget godt.
Når vi har talt det igennem, ender det oftest med, at de selv vælger det fra, fordi de i bund og grund slet ikke ønsker at blive vejet.
I sidste ende er det op til dem, så det er ikke fordi, jeg forbyder det  Men jeg opfordrer blot ikke til det.

For mange kan et (nedadgående) tal på badevægten føles motiverende, og derfor synes det nødvendigt at veje sig. Men hvor længe holder motivationen? Og hvis motivationen primært kommer derfra, hvad sker der så, når vægttabet pludselig ikke går lige så hurtigt som i begyndelsen? Eller man lige har et par dage med fødselsdage el. lign, hvor vægten hurtigt kan stige (pga. væskeophobning primært) ?
Her kan det føles som et kæmpe nederlag alene, fordi man vejede sig og opdagede, at vægten ikke lige faldt som de andre uger. Og den ærgerlige følelse kureres ofte med… mad..

Vægten i sig selv er ikke en god motivationsfaktor. Hvis et tal på en vægt var alt, der skulle til for at holde en normalvægt, så var der jo ingen, der tog på igen efter et vægttab. Men dét, ved vi vist alle, ikke er tilfældet.

Problemet er ikke kun et overfokus på tal og vægt, men at vi glemmer det væsentligste – hvordan vi har det. For det fortæller vægten os ikke.
Hvis vi ikke har det godt med vores nye livsstil, så er det kun et spørgsmål om tid, før vi vender den ryggen (fornuftigt) – lige meget hvor stort et vægttab, vi har opnået på den.

Men hvis ikke man vejer sig, hvordan kan man så følge med i, om man taber sig?

1. Man kan være ærlig over for sig selv og vurdere, om man reelt følger de nye kostråd, man har fået, og dermed spiser anderledes end før – i så fald er et vægttab meget sandsynligt.

2. Man kan tænke over, om man (stadig) spiser, når man ikke er sulten og bruger mad til at dække andre behov end det fysiske behov for kalorier (sult).

3. Man kan mærke efter på sit tøj 

Der er ingen grund til at tvinge sig op på vægten hver dag eller hver uge. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen for at veje sig indimellem, men tænk over, hvorfor du gør det, hvordan du har det før og efter, og om du efterfølgende ændrer noget i en positiv retning. Herudfra kan du hurtigt bedømme, om det er en god eller dårlig idé for dig.

Ang. det med at tælle kalorier – det har jeg skrevet lidt om, hvorfor jeg IKKE anbefaler her 
http://diaetist-felding.dk/blogindlaeg/hvorfor-jeg-ikke-anbefaler-kalorietaelling

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost

 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2018

Kontakt

15 + 14 =