Bør spædbørn og småbørn få hørfrø og chiafrø?

 

🌱Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn🌱 gennemgår jeg bl.a. alle de spg, jeg får, om børneernæring. Og der er MANGE! Derfor har jeg samlet de allerhyppigste i et FAQ afsnit i bogen, hvor jeg (meeeget detaljeret.. ) forklarer præcis, hvad der er op og ned og hvorfor. Se nederst.

Ét af de spg, der særligt går igen her på FB er, hvorvidt små børn bør få hørfrø og chiafrø? For de skal jo en kilde til omega-3, hvilket disse frø er rige på :S  Og siden jeg anbefaler hørfrø til voksne, så gælder det vel også til børn? Det gør det faktisk ikke, nej.

 

Der kan være stor forskel på, hvad der er hensigtsmæssigt for børn og for voksne. Derfor kan råd til voksne ikke uden videre overføres til de små børn.

Så for at svare på spørgsmålet: Nej, spædbørn og småbørn bør hverken få hørfrø eller chiafrø.

Hvorfor?

1. Chiafrø er alt for fiberrige og har en helt unik evne til at svulme op i vand – ikke er en fordel for små børn, der skal bruge meget næring i en meget lille mave. Chiafrø kan lidt kaldes for en slags slankemad – altså uegnet for små børn.

2. Hørfrø er rige på både tungmetallet cadmium og nogle stoffer kaldet cyanogene glykosider, som omdannes til giftstoffet cyanid. For voksne er mængden i 1 spsk. ikke så relevant og særligt ikke ift. de sundhedsfordele, der er forbundet med indtag af hørfrø. Men for små børn er det noget andet. Med deres lave vægt vil selv 1 tsk. overskride det absolut risikofrie niveau for cyanid. Sandsynligheden for, at det udgør en skade er stadig meget lille, men da hørfrø ikke har noget unikt, som gør dem vigtige for børnene at indtage, er det en unødvendig risiko.

3. Der er bedre børnevenlige kilder til omega-3, såsom koldpresset rapsolie og algebaserede tilskud.
3 tsk. rapsolie dagligt dækker de små børns behov for den essentielle omega-3 fedtsyre ALA.
Dernæst anbefaler jeg, at de også får ca. 100 mg DHA (en af de langkædede omega-3 fedtsyrer, populært kaldet “fiskeolie”) dagligt fra 6 mdr. fra et algebaserede tilskud.

Hvad så med hørfrøolie? Her er hverken cadmium eller cyanogene glykosider, men det er dyrt, tåler ikke varme, og smager grimt (så vidt jeg har hørt 😝 ). Rapsolie er stadig min anbefaling, men hvis man gerne vil give hørfrøolie, kan man også det. Så er 1/2 tsk. dagligt nok til at dække behovet for ALA (men der skal stadig indgå lidt olie i de øvrige måltider).

Dette var den meget korte udgave – den lange, nørdede med alle beregninger og referencer må I finde i min bog 

Grønne spirer – alt om vegansk ernæring til børn  – kan fås her

Til voksne kan I se mine anbefalinger om hørfrø her:

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost

 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2018

Kontakt

10 + 8 =