Overvægt og vægttab
BOOK TIDOvervægt og vægttab
Det ville være skønt, hvis et vægttab blot handlede om et simpelt regnestykke: forbrænd flere kalorier, end du indtager. For alle dem, der har kæmpet med overvægt, er det dog helt klart, at vægttab og særligt et varigt vægttab er langt mere kompliceret.
Overvægt skyldes et samspil mellem en lang række af faktorer – og de fleste er vi ikke selv herrer over. Derfor er det også en stor misforståelse, at 1) overvægt er selvforskyldt, 2) at overvægt handler om selvdisciplin.
Har du været overvægtig længe, har du højst sandsynligt prøvet mange forskellige kure og måske også tabt dig af flere omgange. Men kiloene vender gradvist tilbage. En midlertidig slankekur er ikke egnet til et længerevarende vægttab. Det, jeg ofte også ser, er, at slankekure og diæter medfører mén i form af mentale konsekvenser. Her mener jeg om ens forhold til mad og krop. For det er svært at bevare et afslappet forhold til særligt mad, hvis du har følt dig begrænset i mange år – måske det meste af dit liv (enten ved at være på kur eller ved at føle, du “burde” være det). Hvis dine tanker kredser om mad, og det er kommet til at fylde alt for meget i din hverdag – så ved du, hvad jeg mener. Det er tilfældet for 9,9 ud af 10 af mine klienter.
Man behøver ikke føle sig begrænset for at komme ned i vægt. Den måde, jeg arbejder med vægttab på, varierer meget fra klient til klient. Men noget, jeg aldrig gør brug af er restriktive planer, kalorietælling, vejning (hverken din mad eller dig).
I stedet vil jeg gerne lære dig at se på dine tanker, adfærdsmønstre og hvorfor dine kostvaner ser ud, som de gør. For mange vil dette betyde, at skammen, skyldfølelsen og frustrationen bliver sluppet og fokus bliver på en mere selvkærlig tilgang, hvor jeg lærer dig at hjælpe dig selv, så du kan få det bedre – både fysisk og psykisk.
Jeg vil også lære dig, hvordan maden påvirker os, hvorfor visse fødevarer er svære at holde sig fra, hvordan man får cravings, hvorfor det ikke er nødvendigt at tælle kalorier, og hvordan man kan ændre vaner uden at det hele føles restriktivt.
Har du lyst til at prøve en anderledes tilgang til vægttab hvor både krop og sind er i fokus, så hjælper jeg dig gerne.
For nogle kan det være en god idé at tage sin partner med, da det er en kæmpe hjælp med støtte hjemmefra.
Du er meget velkommen til at ringe, skrive eller selv booke en tid online og få en konsultation.
Diætist Felding
MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410
KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø
Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost
Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien
GENVEJE
© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021