Vi bør spise meget mere frugt

 

Artiklel skrevet af Maria Felding for Dansk Vegetarisk Forenings
medlemsblad “Vegetaren”
December, 2017

 

 

 

Af og til hører jeg nogle ting, der virkelig formår at ryste mig. Som da en lærer fortalte mig, at hendes elev i 3. klasse takkede nej til en banan med begrundelsen: ”Den bliver man tyk af”. Jeg var målløs.

Det er slemt nok, at medier, dameblade, venner, tidligere behandlere, etc. har fået overbevist nær 100 pct. af mine patienter om, at frugt er usundt, fedende, har for meget frugtsukker eller kulhydrat. Men børn i 3. klasse?

At voksne har denne opfattelse ryster mig ikke – men det undrer mig i den grad. For hvordan i alverden er det muligt at overbevise folk om, at frugt ikke skulle være sundt? Der er her tale om en fødevaregruppe, der nærmest kun består af vand, kulhydrat, kostfibre, beskyttende plantestoffer og vitaminer. En fødevaregruppe, samtlige sundhedsorganisationer verden over anbefaler os at spise hver eneste dag for at forebygge sygdom. En fødevaregruppe, der er forbundet med reduceret risiko for bl.a. forhøjet blodtryk, hjertesygdom, slagtilfælde, visse kræftformer, overvægt, type 2 diabetes, lungesygdomme, knogleskørhed, allergi, øjensygdomme, inflammatorisk tarmsygdom og total dødelighed (1-5). En fødevaregruppe, der har vist sig at være den allervigtigste at få nok af for at nedsætte sygelighed og for tidlig død (6).

På trods af dette synes den generelle opfattelse at være, at frugt bør begrænses eller er direkte usundt. Jeg begriber det ikke.

 

Hvad med frugtsukker?

Men frugt har da for mange kulhydrater og alt for meget frugtsukker? Jeg tænker, at disse argumenter falder lidt til jorden i lyset af ovenstående. Dernæst er der ikke noget, der hedder ”for mange kulhydrater”, når der tales om hele, uforarbejdede planter. Taler vi om sukker eller hvidt brød, er det noget andet – men så er det stadig ikke ”for mange kulhydrater”, der er tale om, men i stedet ”for meget sukker og for meget hvidt brød”. Frugtsukkeret gør blot, at frugten smager godt, og derfor bør vi i virkeligheden kun være glade for, at der udover de mange beskyttende stoffer er lidt frugtsukker i.

Men hvad med fedende så? Frugt har da mange kalorier og giver højt blodsukker, der gør, at man tager på? Nej.

Først og fremmest – frugt er en af de mest kaloriefattige fødevarer. Så om end jeg ikke bryder mig om at fokusere på kalorieindholdet i fødevarer, så kan kalorieargumentet ikke bruges mod frugt. Og det gælder både de mindre søde frugter såsom æbler og de søde, tropiske frugter som mango og papaya. Ingen af dem har særlig mange kalorier – frugt ligger ca. mellem 40-60 kcal/100 g. Enkelte under, enkelte over. En banan har eksempelvis flere kalorier end jordbær, men mætter også betydeligt mere. Med andre ord kompenserer bananen for de ekstra kalorier, og ønsker man at tabe sig, vil jeg netop anbefale bananer.

 

Diabetikere bør også spise frugt

Har man diabetes, er der ofte fokus på frugts effekt på blodsukkeret. Faktisk er bekymringer om blodsukker af en eller anden grund noget, der i den grad fylder hos resten af befolkningen også. At sukker i blodet i sig selv skulle være skadeligt, går imod al logik, da netop sukkerets vej gennem blodet er nødvendigt for at kunne få det over i cellerne, hvor det skal bruges. Men blodsukkerniveauet bør ikke blive for højt og særligt ikke forblive højt. Hvilket det heller ikke gør, hvis man spiser frugt. Det, man bør begrænse for bl.a. at undgå større udsving, er sodavand, hvidt brød og den slags, der alligevel ikke bidrager med noget værdifuldt næringsmæssigt. Men frem for alt er det overvægt og for meget mættet fedt i kosten, der bør undgås, så sukkerets vej ind i cellerne ikke hindres af en underliggende insulinresistens.

Hvad så med frugt til diabetikere? Studier viser, at frugt både kan forebygge og være vigtige i behandlingen af type 2 diabetes (7,8). Dette giver kun god mening, når man ser på, hvad frugt indeholder. Og hvad det ikke indeholder. For mens frugt er rige på antioxidanter, polyfenoler (der bl.a. kan sænke blodsukkerstigningen) og kostfibre, som virker beskyttende og kan modvirke insulinresistens, så er de fri for mættet fedt, hæmjern, såkaldte glycotoxiner og andet, der kan øge risikoen for udvikling af type 2 diabetes og bidrage til senkomplikationer som diabetisk nervesygdom og diabetisk øjensygdom (9-11).

 

 

You find me the person who can legitimately blame obesity or diabetes on eating strawberries, and I will give up my day job and become a hula dancer.”

– David L. Katz, MD

Founding director, Yale University Prevention Research Center
President of the American College of Lifestyle Medicine

 

 

Bør det altid være øko?

Med ét ord: nej. Det er langt vigtigere at fokus ligger på at få mere frugt hver dag, end at det absolut behøver være økologisk. Bemærk at de mange undersøgelser, der viser hvor beskyttende frugt er, er lavet med konventionel frugt. Så om end der kan være endnu højere indhold af antioxidanter i økologisk frugt, så er det vigtigste at man får spist rigeligt og ideelt mange forskellige slags frugter – økologisk eller ej.

 

Som sidste søm i kisten vil jeg fremhæve resultatet fra den største analyse nogensinde omhandlende risikofaktorer for for tidlig død. Her fandt man i 2013, at den største kostmæssige risikofaktor for øget sygelighed var et lavt indtag af frugt. I 2015 blev det estimeret, at lavt indtag af frugt var årsag til 2,9 millioner dødsfald på globalt plan. I 2013 hed tallet 3,4 millioner dødsfald (12,13). I Danmark er det estimeret, at 2.200 dødsfald årligt skyldes vores lave indtag af frugt og grønt (14). Hvor lidt spiser vi da? Ca. 200 g frugt dagligt – og her er medregnet bl.a. oliven, nødder, tørret frugt og marmelade…

Bottom line – frugt bidrager med et væld af sundhedsfremmende næringsstoffer og er en af de mest beskyttende fødevarer, vi har. Dernæst er det noget, de fleste kan lide, hvilket gør det til en nem og realistisk måde, hvorpå vi dagligt kan sænke vores risiko for livsstilssygdomme. Så ignorer mærkelige, irrationelle råd om at begrænse frugt og anse i stedet den officielle anbefaling fra Fødevarestyrelsen om 3 stk. frugt dagligt som et absolut minimum.

 

Kilder

[1]Eur J Nutr. 2012 Sep;51(6):637-63

[2]J Epidemiol Community Health. 2014 Sep; 68(9): 856–862.

[3]Eur J Gastroenterol Hepatol. 2015 Jun;27(6):623-30

[4]Nutr Rev. 2014 Jul;72(7):411-28

[5]Thorax. 2017 Jun;72(6):500-509.

[6]Lancet. 2015 Dec 5;386(10010):2287-323.

[7]PLoS Med. 2017 Apr 11;14(4):e1002279.

[8]BMJ. 2013; 347: f6935.

[9] Circulation. 2006;114:597-605

[10]J Am Diet Assoc. 2010 Jun; 110(6): 911–16.e12.

[11]Am J Epidemiol. 2017 Oct 1;186(7):824-833.

[12]Lancet. 2016 Oct 8;388(10053):1659-1724.

[13]Lancet. 2015 Dec 5;386(10010):2287-323.

[14] Fakta om kost. Sundhedsstyrelsen 2015.

Diætist Felding

MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410

KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage 
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø

 

Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost

 

Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien

GENVEJE

ARTIKLER

BLOG

INTERVIEWS

OPSKRIFTER

BEHANDLINGER

BOOK TID

FOREDRAG

BOG

OM MARIA

 

© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2018

Kontakt

8 + 11 =