Sunde børn – hvordan?

Skrevet af Maria Felding for Børn og Fritid 
13. februar, 2015

Sundhed lyder i sig selv som noget bestræbelsesværdigt. Men det kan let få en mørk skygge, når vi begynder at overgøre det. Når fornuften forsvinder, og vi ryger i slanke-/sundhedskurenes fælder med alle deres fødevarebegrænsninger og formaninger. Og hvad værre er, at vi risikerer at smitte vores børn dette øgede fokus på mad, sundhed og slankekure.

Det er skønt at føle sig sund!

Endnu bedre er det, når man oplever de effekter en sund kost kan have på ens krop! Og vi ønsker selvfølgelig, at vores nærmeste og særligt vores børn også skal leve og spise sundt. Som forældre kan det dog være svært at vide, hvor meget man bør fokusere på børnenes kost. Selvfølgelig skal vi opfordre dem til også at spise grønt, men hvor langt bør vi gå, og hvordan får vi indført sunde vaner uden at øge fokus på krop og udseende samtidigt? Denne kobling er jo nærmest uundgåelig.

Først og fremmest – sundhed er mange ting

Sundhed er både noget fysisk, psykisk, kropsligt og emotionelt. Og derudover individuelt. Derfor er det heller ikke altid (hvis nogensinde), vi kan bruge mediernes nyeste bud på den sundeste kost, motionsform eller livsstil.

Ingen tvivl om, at vi kan gøre rigtigt meget for vores egen sundhed gennem vores valg af livsstil, heriblandt kosten. Men sundhed handler også om at kunne nyde, slappe af og nogle gange bare lade mad være mad – fordi, det i bund og grund er sundere at tillade sig selv ind i mellem at nyde noget knapt så sundt for at kunne bevare et sundt forhold til mad. Og dermed undgå fanatismens lænker.

Men hvordan gør man så i praksis?

Hvis man ønsker en sundere livsstil uden at blive fanatisk og uden at børnene får et forvrænget forhold til mad?

Forbud og regler kommer man sjældent langt med. Ofte er det meget sjovere at gøre noget, når det er forbudt, og derudover kan det have negative indvirkninger. Hvis man som barn ikke må spise flødeboller, fordi de ”feder”, kan det hurtigt give et negativt billede af mad. Nu handler mad ikke bare om mad – men om vores krop – vores udseende. Og på trods af, at BMI har stor indflydelse på vores helbred, så bør det ikke være vægten, der fylder hos børn. Vægt, kalorier eller krop bør ikke blive brugt som argument for at undlade visse fødevarer. Børn kan være meget sårbare over for den slags kommentarer, og kropsidealer fylder allerede alt for meget – og alt alt for tidligt.

Spørger du mig, handler det først og fremmest om at lægge alt, hvad der hedder diæter, kure og regler på hylden. Hvorfor ikke lade sundhed handle mere om tilvalg end om fravalg? Det kan hurtigt føles begrænsende og restriktivt, hvis man kun fokuserer på, hvad man ikke må spise. Dette har desuden ofte den modsatrettende virkning, da vi så blot får endnu mere trang til disse fødevarer – grundet den lille (sultne) rebel inden i os.

Hvis vi derimod lægger fokus på de sunde fødevarer, vi bør spise mere af – så skifter vi i stedet til et positivt syn på fødevarer. Jo mere vi spiser af disse, jo sundere bliver vi. Dette opfordrer også til en sundere forhold og indstilling til mad hos familien og i særdeleshed hos vores børn.

Man kan lave grøntsagsfrikadeller for at få flere grøntsager – ikke fordi, vi ikke ”må” få kød. Og ved at spise grøntsagsspaghetti kan vi også få mere grønt – men det handler ikke om, at vi ikke ”må” få pasta. For selvfølgelig må vi det, da fuldkorn også er vigtigt.

Derudover er bandlysning af fødevarer heller ikke så logisk eller pædagogisk for børn. Der er gode grunde til at undgå en lang række fødevarer, men at forbyde dem er måske ikke vejen frem.

Giv i stedet børnene en forståelse for, hvorfor vi helst undgår dem i hjemmet. Så de forstår, at fødevaren ikke er farlig eller at man bliver syg af den, men at vi hellere vil spise noget andet med en masse sundhedsfremmende stoffer i stedet for. På den måde kan de pågældende fødevarer nemt undgås, uden at det virker frelst eller fanatisk.

Associer sunde fødevarer med noget positivt

Læg ikke en klat spinat ved siden af kartoflerne og sig til børnene, at de får dessert, når den er spist. Dette vil aldrig gøre sund mad populært, men i stedet gøre det til noget, der skal overstås, før de får deres belønning – desserten. Her får desserten højeste prioritet, fordi det bliver til en præmie. Noget, der opnås, når den uhumske spinat er blevet slugt. Grøntsagerne skal ikke blot være kedeligt tilbehør, men være en lige så vigtig en del af retten som kødet og kartoflerne. Derfor er et en rigtig god idé at finde inspiration til nye salater eller nye tilberedningsmetoder, så det ikke er et halvt hoved iceberg, der ligger tilbage, når maden er spist. For indrømmet – det ville i særdeleshed føles som en den tørreste kur i verden at skulle tygge sig igennem det hver aften.

Selvfølgelig er der plads til kage og slik og bestemt også i en sund kost. Kage kan være en lækker overraskelse eller en ting, man samles om. Og måske er gulerødder heller ikke lige det, man bliver populær ved at tage med i biografen. Som nævnt er der ingen grund til forbud, men der er god grund til at give andre fødevare højere prioritet. Og frem for alt gøre dem tilgængelige. Sørg for, at der er masser af lækre, friske og farverige frugter og grøntsager, der kan friste, og ikke blot en skuffe fuld af chokoladekiks. At de til tider ryger ned alligevel er ok, men det skal ikke være i mangel på bedre. Ofte spiser børn blot, hvad der er i rækkevidde, eller hvad der bliver stillet foran dem. Det gamle husmorråd om at lade børnene være en del af madlavningen virker stadig, og det er ofte sjovere at tilberede grøntsager end hakkebøffer.