Pas på med “sundhed”

Skrevet af Maria Felding for magasinet Børn og Fritid 
13. februar, 2015

Den stigende interessere for sundhed er i sig selv fantastisk. Desværre gør det også, at sundhed er blevet et produkt. ”Sundt” sælger, og derfor benyttes anprisningen over alt – ofte helt meningsløst! Vi bliver de lette ofre, der suger alt info til os, og det bliver nærmest umuligt at adskille sundhed fra sandhed. Ikke underligt, at vi som resultat er mere sundhedsforvirrede end nogensinde.

Vi går rigtig langt for at føle os sunde. Vi bruger tusindvis af kroner på super foods, helse-produkter, fitnessabonnementer, diverse sundhedsbehandlinger og –tests og går på den ene detox/sundhedskur efter den anden i håbet om, at vi nu får det ønskede udbytte og endelig kan føle os rigtigt sunde. Især sundhed gennem kosten har været i rampelyset de seneste år. For vi skal huske at spise sundt. Alt det rigtige skal i kurven, og så en stor bue uden om resten af hylderne. Men hvad er sund kost overhovedet? Den ene uge er fisk sundt og fyldt med D-vitamin, næste uge skal vi holde igen pga. tungmetaller og hjerneskader, og ugen efter… ja, hvad er egentligt denne uges dom? Og man bliver kun endnu mere forvirret af at følge de evige sundhedsdebatter, medieoverskrifter samt ”eksperternes” konstant skiftende kostråd og anbefalinger. Vi mildest talt druknes i alle de forskellige syn på sundhed.

Dette afspejles tydeligt i min klinik

Dagligt møder jeg klienter, der har prøvet 10 forskellige kure eller kostretninger efter at have hørt, at de var den sundeste diæt, den letteste vej ud af overvægt, maveproblemer, uren hud eller kroniske sygdomme. Med den bedste intention og tro, vender de op og ned på deres forhenværende kostvaner, og implementerer de nyeste ”10 bud”. Og der er ikke blot tale om at spise lidt mere frugt eller at huske de grønne bladgrøntsager. Det er meget mere all in! Raw food, stenalderkost, glutenfri, low carb, high fat, juice-faste, 5-2, dukan osv., osv., osv. Mange efterlever disse kure til punkt og prikke på trods af besværet, de ekstra omkostninger og udfordringerne både i køkkenet, i det sociale og ikke mindst hos familien. Efter noget tid opgives forsøget dog ofte, og der vendes tilbage til de gamle kostvaner – eller en ny mirakelkur. De har erkendt, at der ikke var meget lykkepille over den diæt, og rationelt lagt den bag sig. Men der er nogle, der standhaftigt bliver ved. For kuren har måske hjulpet lidt – det burde den jo også ifølge veninden/kosteksperten/fitnessguruen. Desuden hører man jo ofte om, at kroppen skal ”udrense”, så det kan tage tid, inden effekten rigtigt kommer. Så man bliver stædigt ved, selv om effekten er lille og besværet er stort. Man kan også blive så fanget af denne kur og dens lovprisninger, at man tager den med hjem – så hele familien kan være med – også børnene. Og her kan det blive meget problematisk. At udelukke slik og kage fra børnenes kost er én ting, men disse diæter udelukker langt mere end det; stivelse og kornprodukter, kogt mad, kulhydrater, frugt, gluten m.v. Og her kan det få alvorlige konsekvenser for børnene.

Hvis børn og unges kost begrænset for meget, kan det udover at føre til et vitamin- og mineralunderskud føre til direkte kalorie-underskud, hvilket bl.a. hæmmer væksten og gør, at deres udvikling kan gå i stå. En kost uden stivelse såsom pasta, ris og kartofler kan betyde, at kosten bliver for voluminøs, og det kan blive nært umuligt at dække deres behov for kalorier.

Det behøver ikke engang være en bevidst handling fra forældrenes side – hvilket det oftest ikke er

Jeg oplever ofte, at mine patienter er bange for at overføre deres madvaner til deres børn, da de jo ikke kan undgå at bemærke, at mor/far pludselig ikke længere spiser det samme som dem. Her står man i et kæmpe dilemma, fordi man jo ikke bare ”kan” slippe sin nye diæt, men heller ikke vil påføre sine børn anderledes spisevaner. Det allersidste man ønsker, er at ens børn skal få et unaturligt forhold til mad.

Der er intet i vejen for at ændre sine kostvaner. Tværtimod

Dette kan ofte være nødvendigt, hvis man vil forebygge eller behandle sygdomme, ændre sin kropsvægt eller hvis man lider af en allergier eller fødevareintolerance. Desuden får kun 6 % af os nok frugt og grønt, så her er det bestemt plads til forbedring. Mange positive virkninger kan altså komme af at ændre kostmønster, men problemet er, at det at spise mere frugt og grønt eksempelvis ikke er en ”kur”, der virker attraktiv. Det gør de ofte mere ekstreme diæter derimod – som også er dem, der lover mirakler og i særdeleshed dem, der bliver tjent (rigtig mange) penge på. Og også dem, der kan gøre sundhed til sygelighed og begrænse kosten helt unødvendigt og gøre det farligt for børn at spise det samme som deres forældre. Mange diætretninger afskyr bestemte fødevaregrupper – oftest uden nogen form for videnskabeligt belæg bag. Og selv om det strider imod de offentlige anbefalinger, kan det blive svært ikke at føle sig fristet efter at have læst om de utallige mirakler, denne diæt kan gøre for en. Og siden eksperterne alligevel ikke kan være enige, så kunne denne diæts opretshaver jo lige godt have ret.

Ordet ”sund” er blevet så misbrugt, at det er uhyre vigtigt at være kritisk og frem for alt fornuftig, når man ser det på en varedeklaration eller læser om det i medierne. Rationelt ved vi godt, at frugt og grønt er sundt, og for meget kage og sodavand er usundt. Men samtidig kan vi blive så desperate efter en løsning på vores skavanker, at vi begynder at tro på hvad som helst, hvilket i høj grad udnyttes til at sælge aviser, kosttilskud, fødevarer og ’sundheds’-behandlinger. At kalde noget sundt er smart marketing, og det har ikke nødvendigvis noget i sig. Vi skal passe på ikke at blive til lette ofre for denne altoverskyggende og på kanten til sygelige ’sundheds’trend både for vores egen og for vores børns skyld. Lyder noget for godt til at være sandt, så er det det højst sandsynligt også. Også selv om vores nabos søster tantes veninde højt og helligt lover, at det virker.

At leve sundt kan sagtens gøres helt simpelt, uden at det involverer strenge kure, spirulina eller goji bær

En fornuftig måde at gøre det på er at indføre flere rene, uforarbejdede fødevarer, og sørge for at disse fylder mest i kosten. Frugt, grønt, fuldkorn, nødder og bælgfrugter giver et væld af sunde plantestoffer herunder en lang række antioxidanter, flavonoider og andre plantekemikalier, kostfibre, kalium og omega-3. Man bliver ikke sund ved at udelukke sukker, gluten eller noget tredje. Det handler om de fødevarer, man spiser og ikke om dem, man ikke spiser. En sund kost skal ikke være en kur, men forbindes med noget positivt i stedet for, at den associeres med sociale udfordringer, en opslidt pengepung eller dårlig samvittighed over alle de regler, der er umulige at overholde.