I takt med at flere og flere tager den grønne bølge til sig, vil der uundgåeligt ske en stigning i antallet af børn og spædbørn, der ernæres helt eller delvist vegansk. Derfor er det vigtigt, at denne gruppe trods myndighedernes forbehold møder forståelse, bliver tilgodeset og får de råd, der er nødvendige for at kunne give deres børn en fyldestgørende kost.

Flere og flere danskere vælger grønt

Den grønne bevægelse vokser. Den seneste COOP analyse viser, at den største stigning af vegetarer ses blandt unge mellem 15-34 år, hvilket særligt er interessant i denne sammenhæng. Ifølge Dansk Vegetarisk Forenings tidligere analyser har mange vegetarer et sparsomt brugt af æg og mælkeprodukter, hvilket ernæringsmæssigt også putter dem i den veganske gruppe.

I modsætning til populære kosttrends handler veganisme ikke om vægttab eller om én selv. I begrebets betydning handler veganisme om dyrevelfærd.
Ifølge Vegan Society lyder defintionen på vegansime[1]:

”At leve vegansk er en måde at leve på, hvor man søger at undgå, så vidt som muligt og praktisabelt, alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål.” 
Dvs. veganere lever af vegetabilske fødevarer og søger så vidt muligt, udover kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v

(Jeg vil her understrege, at modermælk fra mennesker naturligvis er fuldt vegansk.)

Mange følger dog en mere vegetabilsk kost af andre årsager end etik såsom miljø og sundhed. Ifølge FNs Ressourcepanel er én af de største globale miljøbelastninger produktionen af animalske fødevarer.[2]
Veganere har vist at have det laveste BMI, kolesteroltal, blodglukose og blodtryk.[3]^,[4] Ligeledes ses lavere risiko for cancer og død af iskæmisk hjertesygdom hos vegetarer.[5] Syvendagsadventister, der spiser vegansk, har vist at have hhv. 47 % og 49 % lavere risiko for hypertension og type 2 diabetes i forhold til Syvendagsadventister, der har samme sunde livsstil og BMI, men dog også spiser animalsk. En rent plantebaseret kost har vist sig effektiv i behandlingen af bl.a. type 2 diabetes[6], åreforkalkning,[7] reumatoid artrit[8] og tidlige stadier af prostatacancer[9].
Der er mange gode grunde til at spise mere fra planteriget.

En kost, der udelukker animalske produkter, er dog ikke per definition sundhedsfremmende. Den bør sammensættes fornuftigt og stadig med udgangspunkt i De officielle Kostråd.
Når det gælder de helt små, er der yderligere og særlige forholdsregler, præcis som det er gældende for en ikke-vegansk spædbarnskost.

Sundhedsorganisationerne om vegansk kost til spædbørn og småbørn

I 2018 opdaterede Sundhedsstyrelsen (SST) deres udmelding til landets sundhedspersonale omkring vegansk kost til spædbørn med bl.a. følgende:
”Små børn, der ernæres vegansk kan vokse og udvikle sig normalt, såfremt de får de rette tilskud til kosten og energiindholdet er tilstrækkeligt. Det kræver detaljeret viden om kost og ernæringsbehov. Forældrene må derfor opfordres til at søge rådgivning ved autoriseret klinisk diætist for at sikre, at barnets kost er sufficient. Desuden bør barnets vækst og udvikling følges nøje af praktiserende læge for at sikre, at barnets vækst ikke påvirkes negativt af den veganske ernæring:
Sundhedspersonalet er ikke uddannet til at yde diætisk rådgivning og skal derfor udelukkende rådgive om, at spædbørn på vegansk kost enten skal ammes eller have modermælkserstatning i mindst to år og have tilskud af B12-vitamin som beskrevet ovenfor samt opfordre til, at barnets vækst følges nøje for at overvåge, om den veganske kost påvirker barnets vækst negativt.” [10]

Forældrene bør hermed rådes til at amme/give modermælkserstatning i 2 år, søge vejledning hos diætist og give barnet tilskud med B12. Hvis amningen ikke kan lykkes, kan anvendes modermælkserstatning baseret sojaproteinisolater, som er godkendt ved EU-lovgivningen[11].
SST henviser i deres notat til ESPGHAN (European Society for Paediatric Gastroenterology Hepatology and Nutrition), der ikke anbefaler vegansk kost til spædbørn grundet risiko for næringsmangler og mulige konsekvenser heraf. ESPGHAN har i deres seneste position statement vurderet, at en vegansk kost kan være lav på protein, B2, B12, D-vitamin, A-vitamin, calcium, zink, jern og DHA. [12]

I lande som Norge, Sverige, UK, Canada og USA har sundhedsmyndighederne ikke samme forbehold over for vegansk ernæring til de helt små, såfremt at kosten sammensættes fornuftigt og suppleres med de rette tilskud såsom B12. Her rådgiver myndighederne udførligt om, hvordan næringsbehovene hos de helt små opfyldes både på en vegetarisk og vegansk kost.[13][14][15][16][17][18][19]

Med udgangspunkt i danske kostvaner er ESPGHANs og SSTs forbehold imidlertid forståelige. Udelukkes kød, fisk, mælk og æg fra en dansk kost uden at ændre måltidssammensætningen, vil kosten med god sandsynlighed blive mangelfuld. Årsagen ligger dog ikke i manglende næring i vegetabilsk mad, men i at bælgfrugter, grøntsager, nødder m.v. ikke fylder ret meget i det danske køkken. Det gør de animalske produkter til gengæld, og derfor bliver disse ”vigtige” kilder til vitaminer og mineraler, da de bidrager væsentligt til indtaget. Havde vi spist flere planter, var disse ligeledes eller i stedet blevet anset som vigtige næringskilder.

SST råder til, at spædbørn og småbørn, der ernæres vegansk, får en multivitamin. Selv om dette vil kunne sørge for, at eventuelle næringsmangler lettere undgås, ville det optimale være, at alle børn lærte at spise og kunne lide de næringsrige plantefødevarer. En multivitamin beskytter ikke mod livsstilssygdomme, den giver ikke sunde vaner, og den forhindrer ikke en mangelfuld kost med højt indtag af salt, mættet fedt og andre uhensigtsmæssige stoffer. Sagt med andre ord – en multivitamin gør ikke en fornuftigt sammensat kost mindre vigtig.

Sammensættes kosten med udgangspunkt i næringsrige vegetabilske fødevarer, er det ikke nødvendigvis svært at få nok næringsstoffer såsom de fremhævede af ESPGHAN. Bælgfrugter, nødder, kerner og frø bidrager med betydelige mængder jern, zink, B2, omega-3 og protein. Samtlige planter bidrager med calcium og A-vitaminbehovet dækkes nemt, f.eks. via blot 40 g. gulerod alene.
Alle børn bør få tilskud med D-vitamin, og veganske børn bør derudover som minimum få tilskud med B12 fra 6 mdr. En klinisk diætist kan vurdere, hvilke andre tilskud der er relevante.
Vigtigt at pointere er, at børn har brug for vitaminer og mineraler – ikke for animalske produkter i sig selv.

Der bør ikke generaliseres ud fra caserapporter

Forskningen omkring vegansk kost til spædbørn er meget sparsom. En oversigtsartikel fra 2017 om vegetariske kostformer til børn fandt kun to studier om veganske børn. Begge var fra 1980’erne og viste normal vækst og udvikling.[20][21]
Caserapporter om fejlernæring hos børn, der har fået en yderst mangelfyld ”vegansk” kost, citeres ofte bl.a. i medierne, og skaber en forståelig bekymring og afstandtagen til denne kost. Fejlernæringen skyldes enten, at barnet aldrig har fået B12-tilskud, at det er blevet ammet af en mor med B12-mangel [21a], at det er blevet ernæret nær udelukkende med sojamælk eller æblejuice i stedet for modermælk [21b] eller lignende. Altså ekstreme tilfælde, der kun vidner om en mangelfuld viden om fyldestgørende spædbørnsernæring.
Som argument mod vegansk kost til børn citeres også ofte studier, der har undersøgt børn på en makrobiotisk kost og fundet næringsmangler og hæmmet vækst som følge af en mangelfuld ernæring. Disse studier er heller ikke repræsentative for en vegansk kost – både idet en makrobiotisk kost ikke er vegansk, og at den ofte er ensidig, fedtfattig, ofte baseret på ris og uden relevante tilskud heriblandt D-vitamin m.v.[22]
Disse ekstreme tilfælde er ikke repræsentative for en fornuftigt sammensat vegansk spædbarnskost. De tydeliggør dog vigtigheden af sufficient rådgivning.

Kost til spædbørn kræver opmærksomhed – også hvis den er vegansk

Enhver spædbarnskost kræver ekstra opmærksomhed, hvilket er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en udførlig vejledning omkring, hvordan en dansk kost bør sammensættes til de helt små.[23] [24]Her er de veganske forældre udfordrede.
Veganske forældre bør vide, at en vegansk kost kan sikre normal vækst og udvikling, såfremt den er fornuftigt sammensat og suppleret med de rette tilskud. Dette kræver ofte lidt nye madvaner og madvarer.
Eksempelvis skal bælgfrugterne have en central plads, nødder, kerner og frø skal bidrage, og anvendes plantemælk (efter 12 mdr.), så bør de calciumberigede varianter prioriteres. Osv. Dernæst er B12 tilskud nødvendigt, og dette selv hvis en smule animalske produkter indgår indimellem.

Overgangskosten kan nemt gøres både kalorie- og næringsrig, f.eks. ved at mosen tilføjes kikærter, hvide bønner, røde linser, ærter, broccoli og rapsolie og ved at grøden tilføjes mandelsmør, fintmalede sesamfrø, græskarkerner, sojabaseret modermælkserstatning osv. Bælgfrugter bør indgå fra ca. 6 mdr. i små mængder og optrappes gradvist.
Under graviditet og amning bør den veganske mor særligt sørge for tilskud med B12, således at barnet er dækket ind til 6 mdr. gennem modermælken.

Yderligere råd og vejledning

I Sverige og Norge har de respektive sundhedsorganisationer uddybende råd og vejledning omkring vegansk spædbørnsernæring, som man med fordel kunne henvise forældrene videre til. [25]^,[26]
I 2015 udarbejdede jeg sammen med Dansk Vegetarisk Forening en gratis vejledningspjece om vegansk og vegetarisk ernæring til spædbørn, småbørn, gravide og ammende, hvor de vigtigste råd og opmærksomhedspunkter gennemgås. Denne er naturligvis opdateret med Sundhedsstyrelsens nye råd. Jeg har dernæst en langt mere dybdegående bog på vej om emnet, der forventes udgivet primo 2019 ved FADL’s forlag.

I kontrast til den gængse opfattelse af, at en vegansk kost er mangelfuld, så er en plantebaseret kost og heriblandt en vegansk kost forbundet med store sundhedsfordele hos voksne.[27]
DTUs seneste analyse af danske spæd- og småbørns kostvaner viste, at indtaget af både protein, salt og mættet fedt er for højt.[28] Danske børn har altså de samme kostmæssige udfordringer som voksne, og dette bør der sættes ind over for tidligt, så de senere potentielle konsekvenser heraf kan forebygges. Alle børn bør lære sunde vaner fra start, og danske børn (og voksne) ville have godt af flere grøntsager, bælgfrugter og andre plantefødevarer i kosten, hvad enten de har til- eller fravalgt de animalske produkter.