Hvordan kan kosten forebygge inflammatorisk tarmsygdom?

Artikel af Maria Felding for Lægemagasinet, juni 2015.
Original artikel kan hentes her (s. 30) 

Hovedårsagen til IBD er ukendt, men evidensen indikerer, at det er en kost-relateret sygdom (1).  Forekomsten er langt højere i Vesten, hvilket især skyldes den vestlige kost karakteriseret ved et højt indtag af animalsk protein, animalsk fedt, sukker og nedsat indtag af kornprodukter (1). Effekten af den vestlige kost afspejles tydeligt i Japan, hvor incidensen er steget med 400 % fra 1986 til 1998, (2) hvilket anses som en direkte konsekvens af befolkningens øgede indtag af total fedt, animalske fedt, mælkeprotein og øgede n-6:n-3 ratio. Animalsk protein har vist at være den stærkeste uafhængige faktor. (3)

De følgende afsnit giver en kort redegørelse for, hvorfor og hvordan visse kostkomponenter har stor indflydelse på forebyggelsen og udviklingen af IBD.

Reducer indtaget af animalsk protein

Et højt indtag af animalsk protein har vist at øge risikoen for IBD, (4,5,6,7) og denne association har flere årsagsmekanismer.

Når vi indtager protein, vil en vis andel nå colon ufordøjet, hvor det fermenteres af vores mikrobiota. Bakterierne vil under denne proces danne potentielt toksiske metabolitter såsom ammoniak, phenoler, indoler, sulfider og aminer. (8,9) IBD patienter har vist at have nedsat evne til at fjerne phenoler fra tarmen igen, hvilket især er problematisk, da dette stof kan forværre IBD (10).

De svovlholdige aminosyrer, methionin og cystein, vil omdannes til hydrogensulfid, som er toksisk for tarmcellerne, og som menes af være involveret i udviklingen af IBD (11). Tilstedeværelsen af sulfid i tarmen menes ydermere at kunne forklare nedbrydelsen af tarmbarrieren særligt ved UC.(12)

En anden årsagsmekanisme tillægges ændring af mikrobiotaen. En kost rig på protein og fedt vil reducere antallet af gode bakterier i tarmen. (13) En tarmflora domineret af dårlige bakterier vil udover at øge inflammationen (14,15) blokere epitelcellernes udnyttelse af butyrat som energikilde (16). Denne dysbiose kan både øge risikoen for udvikling af IBD samt øge risikoen for relaps. (17)

Hæm-jern, der ledsager proteinet, udgør ligeledes en potentiel faktor, da hæmjern kan øge inflammation ved at genere frie radikaler. (18) Endnu mere potent er n-6 fedtsyren arachidonsyre, som har vist at øge risikoen for UC med 400 % ved et højt indtag. Hovedkilderne til arachidonsyre er de primære animalske proteinkilder kylling, kød og æg (19). Dette sammen med det faktum, at de svovlholdige aminosyrer forekommer i animalske proteiner i langt højere grad end i vegetabilske 20), og at hæmjern kun findes i animalske proteiner, er en stor del af forklaringen på, hvorfor associationen mellem IBD og protein er forbeholdt animalsk protein.

Øg indtaget af kostfibre særligt fra frugt og grønt

Et højt indtag af kostfibre har vist at beskytte mod IBD, og det er specielt de opløselige fibre fra frugt og grøntsager, der er gavnlige(21,22,23,24,25). Kostfibre fungerer som føde for de gode bakterier i tarmen, og under fermenteringen af fibrene dannes bl.a. den kortkædede fedtsyre butyrat. Butyrat virker antiinflammatorisk, den styrker tarmbarrieren, reducerer oxidativt stress og er colonocytternes vigtigste energikilde. (26,27)

Ved IBD er tarmbarrieren ødelagt, hvilket i værste tilfælde betyder, at uønskede stoffer kan passere fra tarmen og over i blodbanen og bl.a. forårsage inflammation og diarré.(28)Kostfibre spiller en vital rolle for vedligeholdelsen af barrierefunktionen og menes desuden at kunne forhindre skadelige bakterier i at trænge igennem tarmen. (29) Ved at spise ekstra fibre i form af resistent stivelse, kan man desuden blokere ophobningen af de skadelige stoffer fra proteinfermenteringen og dermed reducere niveauet. (30)

En signifikant reduktion i tarmmucosa inflammation kan ses efter blot 2 uger på en fiberrig kost (> 55 g/d) med meget lavt indhold af kød og fedt (16 E% fra fedt).(31)

En diæt-intervention med brug af en semi-vegetarisk kost for bedring af tarmflora har vist remissionsrate på 100% efter 1 og 92% efter to år mod hhv. 67 % efter 1 år og 25 % efter to år på en kontroldiæt. Dette er det bedste resultat set ved forebyggelse af relaps. (32)

Frugt og grønt indeholder foruden de opløselige kostfibre også antioxidanter og specifikke enzymer, der virker afgiftende i tarmen,(33) samt flavonoider som ser ud til at være involveret i vedligeholdelsen af barrierefunktionen. (34)

Skær ned på fedtet – særligt omega-6-fedtsyrerne

Et højt fedtindtag er forbundet med øget risiko for IBD. (35,36,37) Udover at være et udtryk for en typisk vestlig kost, der som nævnt øger risikoen, vil det høje fedtindtag også fremme væksten af skadelige bakterier i tarmen. (38) Dernæst vil det uundgåeligt også betyde højt indtag af n-6 fedtsyrer, særligt arachidonsyre, hvilken har stærk proinflammatorisk virkning både via øgning af tarmens permabilitet og ved at bevirke øget niveauet af cytokiner, eicosanoider og frie radikaler.(39) n-3 har i modsætning til n-6 en antiinflammatorisk virkning, ³⁹ og en høj n-6:n-3 ratio er associeret med øget risiko for IBD (40). Ved at skære ned på det totale fedtindtag fra planteolier, margariner, kød, æg og ost, vil indtaget af n-6 ligeledes reduceres.

I praksis betyder dette, at den værste kostform, man kan følge er en fedt- og proteinrig kost med restriktion på kulhydraterne. Med andre ord en low carb, high fat/protein diet, som mange danskere følger i dag. Et review publiceret dags dato konkluderer, at selv ved blot kortvarigt at følge en low carb diæt baseret på animalske produkter kan man drastisk ændre sin tarmflora, og det få alvorlige konsekvenser (41).