Kost og hypertension
Artikel til Lægemagasinet, marts 2016
Original artikel kan hentes i pdf her (s. 17)
I 2014 blev de nyeste data fra the Global Burden of Disease Study 2013 publiceret. Dette enorme og omfat- tende studie har med data fra 188 lande analyseret de største risikofaktorer for ”tabte leveår” og ”leveår med nedsat funktionsevne”. På førstepladsen finder vi hypertension, der alene i 2013 var medvirkende til 10,4 millioner dødsfald verden over.(1)
1 ud af 5 danskere lider af forhøjet blodtryk, og hvad der næsten er mere alarmerende er, at 260.000 går rundt uvidende om dette og dermed også uden at søge hjælp. Når WHO referer til hypertension som ”the silent killer” er det ingen overdrivelse, og det er helt essentielt, at patienterne får kendskab til, hvilken indflydelse deres daglige valg har på deres risiko og mulighed for bedring. Særligt det valg, de træffer 3-6 gange om dagen.
DASH – et skridt i den rigtige retning
Ved ernæringsmæssig behandling af hypertension henvises ofte til DASH diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension). En diæt specifikt sammensat for at sænke blodtryk. DASH diæten er rig på frugt, grønt, fuldkorn, fedtfattige mejeriprodukter, kylling, fisk og fattig på salt, rødt kød, sukkerrige fødevarer og drikke.
Vejledning i DASH + hyppige opfølgende vejledninger over 6 mdr. har vist en reduktion på -4,3 mmHg systolisk og -2,6 mmHg diastolisk mere end kontrolgruppen (én diætvejledning med generelle råd mod hypertension). (2) Vægttabet var dog højere hos DASH gruppen.
Et DASH feeding studie over 2 mdr. har vist en reduktion på -5,5 mmHg systolisk og -3,0 mmHg diastolisk mere end kontrolgruppen (standard amerikansk kost). For hypertensive var reduktionen hhv. -11,4 og -5,5 mmHg mere end kontrolgruppen (ingen forskel i vægt). (3) Den praktiske betydningen af et feeding studie er dog svær at overføre til befolkningsniveau.
Der er ingen tvivl om, at DASH diæten kan bevirke markante forbedringer, særligt i forhold til en amerikansk kost. Men er DASH den optimale kost mod hypertension eller er den blot et skridt i den rigtige retning?
En vegetarisk kost dannede grundlaget for DASH diæten
Frank Sacks, hovedforskeren bag DASH, havde længe forinden forsket i sammenhængen mellem kost og specifikke næringsstoffers indvirkning på blodtryk. Særligt havde han bidt mærke i, at de aller laveste blodtryk sås hos
de samfund, der spiste rent vegetarisk (vegansk) (4), og at der generelt sås lavere blodtryk hos de befolkningsgrupper, der levede primært vegetarisk (5).
I 1988, 7 år inden DASH, sammenlignede Sacks et al. en gruppe lakto-vegetarer og veganere med matchede (BMI, alder, køn) ”almindeligt spisende” fra Framingham studiet og fandt, at både veganere og lakto-vegetarer havde signifikant lavere blodtryk med de laveste værdier blandt veganerne (6). Både mælkeprodukter og lejlighedsvis indtag af animalske produkter var associeret med øgning i blodtrykket. (7) Dette stemte overens med et tidligere studie af Sacks, der viste en høj-signifikant association mellem indtag af animalske produkter og blodtryk efter kontrol for alder og vægt. (8)
Med denne baggrund synes det besynderligt, at DASH diæten alligevel foreskriver magre mejeriprodukter, fisk og fjerkræ, hvis det er vist mere effektivt helt at udelukke dem. Årsagen til dette kan opsummeres med ét ord: kompromis. Målet bag DASH diæten var at få så mange af de fordelagtige effekter af en vegetarisk diæt, men samtidig modificere den nok til at gøre den ”spiselig/ realistisk” at følge. Og dette ved at inkludere animalske produkter. (9)
”The diet design goals were to create patterns that would (a) have the blood pressure-lowering benefits of a vegetarian diet, yet contain enough animal products to make them palatable to nonvegetarians” (10,11)
Senere analyser bekræfter de fordelagtige effekter af en plantebaseret kost. I EPIC-Oxford studiet fra 2002 var risikoen for hypertension 47 % lavere hos veganere end ikke-vegetarer efter kontrol for BMI. (12) I 2012 viste resultaterne fra The Adventist Health Study 2, at veganere havde markant lavere blod- tryk; hhv. -7,12 mmHg systolisk og –5,1 mmHg diastolisk lavere end ikke-vegetarer. Vegetarerne lå i mellem. Disse forskelle var efter kontrol for BMI. (13) Men hvad gør en vegetarisk – eller rettere – en plantebaseret kost så effektiv? Eller som Sacks formulerede det ”..the low BPs of vegetarians are so striking that efforts must be expanded to determine why they occur.” (14)
Mere end bare kalium
Særligt det øgede indhold af kalium, cal- cium, magnesium og kostfibre i en vegetarisk kost blev fremhævet som værende fordelagtigt, hvilket af denne årsag blev efterlignet i designet af DASH diæten (15). Men at anse disse enkelte næringsstof- fer som årsagsmekanismerne bag en plantebaseret kost er mangelfuldt og negligerer det store billede.
Planteriget rummer et væld af sundhedsfremmende stoffer, der indvirker på en række funktioner i kroppen. Antioxidanter, flavonoler, carotenoider, phytoøstrogener og naturligt nitrat er blot et lille udpluk. Dernæst handler det også om de potentielt skadelige stoffer fra animalske produkter, der ikke indtages eller drastisk reduceres på en plantebaseret kost. Heriblandt glycotoxiner, mættet fedt, kolesterol, hæm-jern, carnitin, arachidonsyre m.v.
Indholdet af naturligt nitrat (ikke at forveksle med tilsat nitrat i pålæg, der er et kendt carcinogen!) i frugt og grønt menes at stå bag en del af deres sundhedsfremmende virkning og en sandsynlig medvirkende årsag til effekten af DASH diæten (16). Udfra naturligt nitrat dannes nitrogenoxid (NO) bl.a. af endotelcellerne, og NO er essentiel for en god endotelfunktion. Denne gasart virker vasodilaterende, hæmmer sammenklumpning af blodpladerne og ansamlingen af proinflammatoriske celler. (17) De rigeste kilder er rødbede og grønne bladgrøntsager (rucola, spinat, kål m.v.), hvilket kan forklare, hvorfor netop grønne bladgrøntsager er den kostmæssige faktor med størst beskyttende effekt over for CVD. 18) En defekt i aktiviteten af NO fører til endotel dysfunktion (19), og denne tilstand er associeret med en række risikofaktorer for CVD heriblandt hypertension. (20) Frie radikaler og oxidativt stress hæm- mer dannelsen af NO (21), mens flavanoler (en gruppe phytokemikalier) øger aktiviteten (22).
Endnu et argument for en plantebaseret kost, der udover at være rig på naturligt nitrat også er rig flavanoler og antioxidanter, der modvirker frie radikaler og oxidativt stress.
Forsøg med naturligt nitrat (rødebedejuice) hos normotensive har vist markant blodtrykssænkende effekt allerede få timer efter indtagelse med signifikant forskel fra kontrolgruppe. (23) Så markant at naturligt nitrat fra kosten blev vurderet som en potentiel naturlig, low cost behandling af CVD. (24)
I et 6 ugers dobbeltblindet RCT viste 3 kopper hibiscus te dagligt at bevirke en reduktion på –5,9 mmHg systolisk og –2,6 mmHG diastolisk blodtryk mere end placebo hos pre- og mildt hyper- tensive (diastolisk ikke signifikant). (25). Et 4 ugers RCT har vist samme blodtrykssænkende effekt af 2 kopper stærk hibiscuste som 2 x 25 mg Captropil dagligt. (26) Effekten af hibiscus kunne både skyldes indholdet af anthocyaniner, flavonoider eller fordi det øger NO produktionen (27).
Af andre potente plantestoffer kan nævnes lignaner og alpha-linolen-syre (n-3), som særligt hørfrø er rige kilder til. I et dobbeltblindet RCT med 30 g. knuste hørfrø dagligt i 6 mdr., bevirkede hørfrøene en reduktion på -9,4 mmHg systolisk og -6,7 mmHg diastolisk mere end placebo (ingen forskel i BMI). For hypertensive var reduktionen hhv. -15,2 mmHg og -6,1 mmHg mere end kontrol- gruppen. Hørfrø-studiet blev vurderet til at være ”one of the most potent antihypertensive effects achieved by a dietary intervention.”(28)
Husk at slukke for vandet
Der er mange måder at tørre gulvet op på, men det mest effektive vil altid være at slukke for vandet. Hverken medicin eller enkelte næringsstoffer vil fjerne den underliggende årsag til, at blodtrykket ligger for højt, så om end studier som ovennævnte er interessante, vil det aldrig være en optimal løsning blot at tilføje enkelte fødevarer til en ellers ulødig kost.
Optimalt bør fokus derfor lægges på, hvad der som helhed er en sundhedsfremmende kost og ikke på, hvordan indholdet af enkelte mineraler kan øges, så der er ”plads” til de mindre hensigtsmæssige fødevarer. Såsom princippet bag DASH.
En saltfattig plantebaseret kost med rige mængder frugt og særligt bladgrønt vil danne det optimale fundament for en sundhedsfremmende kost. Herved sikres, at hver kalorie ledsages af naturligt nitrat, antioxidanter, lignaner, phytokemikalier, kostfibre, calcium, kalium og magnesium, foruden at indtaget af uhensigtsmæssige stoffer vil være drastisk nedsat eller helt elimineret, da en plantebaseret kost i modsætning til DASH diæten ikke er også er baseret på animalske produkter. Hertil kan tilføjelsen af ekstra hørfrø, rødbedejuice og/eller hibiscus te bestemt også være relevant. Men som supplement og ikke som alternativ.
En kostomlægning til en plantebaseret kost kan virke drastisk. Og for mange er det formentligt også mere ”palatable” at supplere med kød og ost. Men hvis vi allerede på forhånd formoder, at patienten ikke vil ændre kosten i sådan grad, bliver det en selvopfyldende profeti. Og det drager ingen nytte af. Patienterne bør i det mindste vide hvilke fødevarer, der reelt virker sundhedsfremmende, og denne definition kræver mere end blot højt indhold af enkelte mikronæringsstoffer. Planteriget, som inkluderer frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, frø og kerner, rummer alle de beskyttende stoffer uden samtidig at være kilder til de stoffer, der øger risikoen for sygdom. Derfor vil den optimale kost være centreret omkring disse. At en rent plantebaseret kost også er associeret med lavere risiko for overvægt, det metaboliske syndrom, cancer og andre kroniske sygdomme (29), gør blot argumentet endnu stærkere.
Kilder
1. Forouzanfar, MH et al. Global, regional, and national comparative risk assessment of 79 behavioral, environmental and occupational, and metabolic risks or clusters of risks in 188 countries, 1990-2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013. The Lancet. 2015 Dec 5;386(10010):2287-323.2
2. Appel LJ et al, 2003: ”Effects of Compre- hensive Lifestyle Modification on Blood Pressure ControlMain Results of the PREMIER Clinical Trial”JAMA 2003 Apr 23- 30;289(16):2083-93.
3. Appel LJ et al., 1997: A Clinical Trial of the Effects of Dietary Patterns on Blood Pres- sure N Engl J Med 1997; 336:1117-1124
4. Sacks, FM et al., 1995: Rationale and design of the Dietary Approaches to Stop Hypertension trial (DASH). A multicenter controlled-feeding study of dietary pat- terns to lower blood pressure. Ann Epidemiol 1995 Mar;5(2):108-18.
5. Sacks, FM & Kass, EH, 1988: ”Low blood pressure in vegetarians: effects of specific foods and nutrients” Am J Clin Nutr Sep- tember 1988 vol. 48 no. 3 795-800
6. Sacks, FM & Kass, EH, 1988: ”Low blood pressure in vegetarians: effects of specific foods and nutrients” Am J Clin Nutr Sep- tember 1988 vol. 48 no. 3 795-800
7. Sacks, FM & Kass, EH, 1988: ”Low blood pressure in vegetarians: effects of specific foods and nutrients” Am J Clin Nutr Sep- tember 1988 vol. 48 no. 3 795-800
8. Sacks, FM et al., 1974: ” Blood Pres- sure in Vegetarians ” Am. J. Epide- miol. (1974) 100 (5):390-398.
9 Karanja, NM: ”Descriptive characteristics of the dietary patterns used in the Dietary Approaches to Stop Hypertension Trial. DASH Collaborative Research Group. J Am Diet Assoc. 1999 Aug;99(8 Suppl):S19-27.
10. Karanja, NM: ”Descriptive characteristics of the dietary patterns used in the Dietary Approaches to Stop Hypertension Trial.DASH Collaborative Research Group. J AmDiet Assoc. 1999 Aug;99(8 Suppl):S19-27.
11. Appel LJ et al., 2006: ”Dietary approaches to prevent and treat hypertension: a scientific statement from the American Heart Association” Hypertension. 2006 Feb;47(2):296-308
12. Appleby PN et al., 2002: ”Hypertension and blood pressure among meat eaters, fish eaters, vegetarians and vegans in EPIC-Oxford”. Public Health Nutr. 2002 Oct;5(5):645-54.
13. Pettersen BJ et al., 2012: ”Vegetarian diets and blood pressure among white subjects: results from the Adventist Health Study-2 (AHS-2). Public Health Nutr. 2012 Oct;15(10):1909-16
14. Sacks, FM & Kass, EH, 1988: ”Low blood pressure in vegetarians: effects of specific foods and nutrients” Am J Clin Nutr Sep- tember 1988 vol. 48 no. 3 795-800
15. Rationale and design of the Dietary Ap- proaches to Stop Hypertension trial (DASH). A multicenter controlled-feeding study of dietary patterns to lower blood pressure
16. Hord NG et al, 2009: ”Food sources of ni- trates and nitrites: the physiologic context for potential health benefits” Am J Clin. Nutr. 2009 Jul;90(1):1-10. doi: 10.3945/ ajcn.2008.27131. Epub 2009 May 13.
17. Webb, AJ et al., 2008: ”Acute blood pressure lowering, vasoprotective, and antiplatelet properties of dietary nitrate via bioconversion to nitrite.” Hypertension. 2008 Mar;51(3):784-90
18. Webb, AJ et al., 2008: ”Acute blood pressure lowering, vasoprotective, and antiplatelet properties of dietary nitrate via bioconversion to nitrite.” Hypertension. 2008 Mar;51(3):784-90
19. Davignon, J & Ganz, P, 2014: ” Role of En- dothelial Dysfunction in Atherosclerosis ” Circulation.2004; 109: III-27-III-32
20. Bondonno, CP et al, 2015: ”Dietary flavo- noids and nitrate: effects on nitric oxide and vascular function.” Nutr. Rev. 2015 Apr;73(4):216-35.
21. Davignon, J & Ganz, P, 2014: ” Role of En- dothelial Dysfunction in Atherosclerosis ” Circulation.2004; 109: III-27-III-32
22. Franzini, L et al, 2012: ”Food selection based on high total antioxidant capacity improves endothelial function in a low cardiovascular risk population. Nutr. Metab Cardiovasc Dis 2012 Jan;22(1):50-7
23. Webb, AJ et al., 2008: ”Acute blood pressure lowering, vasoprotective, and antiplatelet properties of dietary nitrate via bioconversion to nitrite.” Hypertension. 2008 Mar;51(3):784-90
24. Webb, AJ et al., 2008: ”Acute blood pressure lowering, vasoprotective, and antiplatelet properties of dietary nitrate via bioconversion to nitrite.” Hypertension. 2008 Mar;51(3):784-90
25. Mckay, DL et al, 2010: ” Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J. Nutr. 2010 Feb;140(2):298-303
26. Herrera-Arellano, A2004: ” Effectiveness and tolerability of a standardized extract fromHibiscus sabdariffa in patients with mild to moderate hypertension: a control- led and randomized clinical trial” Phytome- dicine. 2004 Jul;11(5):375-82.
27 .Joven, J et al., 2014: ” Hibiscus sabdariffa extract lowers blood pressure and improves endothelial function”. Volume 58, issue 6, p 1374-1378, june 2014
28. Rodriguez-Leyva, D et al., 2013: “Potent Antihypertensive Action of Dietary Flax- seed in Hypertensive Patients” Hyperten- sion. 2013 Dec;62(6):1081-9
29. Le, LT & Sabaté, J., 2014: ”Review: Beyond Meatless, the Health Effects of Vegan Di- ets: Findings from the Adventist Cohorts” Nutrients 2014, 6, 2131-2147
Diætist Felding
MAIL diaetist@felding.dk
TELEFON 22 27 64 63
CVR 35185410
KLINIK PÅ ØSTERBRO - Åben alle dage
Kildevældsgade 83 a st tv
2100 København Ø
Følg mig på facebook - og få klar besked og tips om sund kost
Hjemmeside udviklet af Kasper Rebien
GENVEJE
© Alle rettigheder forbeholdes - Maria Felding 2021