Hvorfor jeg ikke anbefaler mælk

Skrevet af Maria Felding for Dansk Vegetarisk Forenings
medlemsblad “Vegetaren”
15.  september 2016

Bør man drikke mælk hver dag, eller er mælk kun til kalve? Kan man få calcium nok uden? Og hvis ja, hvorfor hører man så, man bør drikke 250-500 ml. mager mælk dagligt?
Jeg vil i denne artikel prøve at gøre rede for rationalet bag den officielle anbefaling omkring mælk, og dernæst forklare hvorfor jeg ikke opfordrer mine klienter til at drikke det.

Mælk er passende i en dansk kost…

Når der bliver udarbejdet officielle anbefalinger, er der flere ting, der skal tages hensyn til. Først og fremmest skal det sikres, at alle næringsbehov kan dækkes (dvs. kalorier, proteiner, vitaminer, mineraler m.v.). Dernæst tilstræbes, at kosten ikke bliver for rig på de stoffer, der øger risikoen for sygdom såsom mættet fedt. For at gøre anbefalingerne realistiske for danskerne at følge vægtes madkultur og de danske madpræferencer også. Med andre ord sørger de officielle anbefalinger for, at danskerne kan få nok essentielle næringsstoffer og færre potentielt skadelige samtidig med, at madtraditionerne fortsat kan følges.

Tilbage til mælk. Mælk er modermælk fra en ko, og derfor fra naturens side en koncentreret kilde til mange næringsstoffer. For den almene dansker bidrager mælk med en væsentlig del af indtaget af bl.a calcium, kalium og B2 vitamin. Hvis man følger et typisk dansk spisemønster men udelader mælk, vil der være risiko for, at disse næringsbehov ikke bliver opfyldt. Derfor kan man rationelt sige, at ¼-½ liter magert mælkeprodukt dagligt er passende i en dansk kost, som den officielle anbefaling også formuleres.

Hvorfor anbefaler jeg så ikke, at man drikker mælk?

Når jeg møder en klient, der fortæller om sine kostvaner, og jeg tydeligt kan se, at der mangler eksempelvis calcium i kosten, så virker løsningen ligetil – øs mælk i hans kost. Det er imidlertid ikke min løsning eller anbefaling. Min første tanke går i stedet på – hvorfor mangler hans kost calcium?
Calcium findes i rige mængder i mange sunde fødevarer, og derfor betyder mangel på calcium formentligt, at hans kost generelt er næringsfattig og langt fra sundhedsfremmende. Jeg kan så vælge at dække symptomet (calciummanglen) og opfordre ham til at drikke mælk. Eller jeg kan vælge at adressere årsagen til symptomet – hvilket er en uhensigtsmæssigt sammensat kost.
En dansk kost er typisk rig på kød, hvidt brød, olier, sukkerrige morgenmadsprodukter, sodavand, købejuice og andre fødevarer, der ikke bidrager med ret meget andet end (en masse) kalorier. Her vil calcium og andre næringsstoffer mangle, og en nem løsning vil være: mere mælk. Det er dernæst mere realistisk for danskerne at følge en anbefaling om mere mælk end en anbefaling om mindre af en lang række fødevarer, de godt kan lide. Mælk bliver altså en nem og bekvem lappeløsning.

Problemet her at, at mælk måske nok kan sørge for, at de essentielle behov bliver dækket, men kosten vil stadig være rig på tomme kalorier og uhensigtsmæssige fødevarer, der øger risikoen for sygdom. Og siden 35 % af danskerne lider af én eller flere kroniske sygdomme, er en lappeløsning tydeligvis ikke svaret. Så spørgsmålet er – hvad er den optimale løsning?

Den optimale løsning er at ændre kosten, så årsagen – hvilket betyder de nævnte næringsfattige fødevarer – fjernes og erstattes af reelt sundhedsfremmende fødevarer såsom kikærter, hvide bønner, soyabønner, grønne grøntsager, nødder, kerner, frø og fuldkorn. Ikke alene er disse rige kilder til calcium men også til en lang række sundhedsfremmende plantestoffer, der nedsætter risikoen for sygdom. Og som ikke findes i mælk.

Hvad med at bruge plantemælk med tilsat calcium i stedet for komælk? Igen vil det blot være symptombehandling hvis ikke resten af kosten ændres og dermed ikke en optimal løsning. Men skulle vi sætte det på en spids, så kan der snildt argumenteres for, at calciumberiget soyamælk er at foretrække over komælk. Studier, der har sammenlignet komælk og soyamælk m. calcium, har vist, at soyamælken er signifikant mere effektiv til at sænke både blodtryk og det dårlige LDL-kolesterol end komælk (1,2,3). Dernæst er et øget indtag af soyamælk forbundet med reduceret risiko for prostatakræft (4, 5), hvorimod et højere indtag af mælkeprodukter muligvis kan øge risikoen (6).

Kort og godt: komælk er en nem kilde til næringsstoffer i en dansk kost, hvor indtaget af næringsfattige fødevarer er højt. Mælk bliver dermed en bekvem måde at forhindre en eventuel næringsstofmangel som følge af de spisevaner. Men mælk forhindrer ikke de alvorlige problemer, der hæfter sig ved en uhensigtsmæssig kost såsom kroniske sygdomme, hvilket en tredjedel af den voksne befolkning lider af. En helhedsorienteret løsning vil i stedet være at få ændret sammensætningen af kosten, så der oprigtigt tages fat om årsagen til næringsstofmanglen, hvilket i praksis vil betyde flere bønner og andre plantefødevarer og mindre kød, hvidt brød og tomme kalorier. Mælk er en lappeløsning, jeg ikke vil opfordre til at bruge.