Diætist i Rungsted og København
Som klinisk diætist arbejder jeg med sammenhængen mellem ernæring, sundhed og sygdom, og hvordan man via kosten kan få en sundere hverdag og et sundere liv.
Hvad enten det handler om råd mod oppustet mave, vægttab, diabetes, overgang til plantebaseret eller vegansk kost m.v., så kan du her få professionel vejledning tilpasset netop dine forudsætninger og ønsker.
“The doctor of the future will no longer treat the human frame with drugs, but rather cure and prevent disease with nutrition”
– Thomas Edison
Åbningstider
Mandag: kl. 10.00-16.00
Tirsdag: kl. 10.00 – 20.00
Onsdag: kl. 10.00 – 20.00
Torsdag: kl. 10.00 – 20.00
Fredag: kl. 10.00 – 20.00
Weekend: kl. 12.00-16.00
Man-tors = Kbh Ø
Fre = Rungsted Kyst
Sund arbejdsplads
Book et foredrag
Ønsker jeres virksomhed:
– Færre sygedage?
– Mere energi og arbejdsglæde?
– Effektiv forebyggelse/behandling af livsstilssygdomme?
– Motiverede medarbejdere?
– God pleje af de ansatte?
Så giv dine medarbejdere mulighed for en personlig kostvejledning for at optimere deres sundhed samt få mere forståelse for, hvad sund kost er, og hvordan kosten kan forebygge livsstilssygdomme.
Anmeldelser
Artikler & interviews
Jeg skriver løbende artikler og bliver interviewet omkring diverse ernæringsrelaterede emner. Nedenfor ses to af dem, og der er mange flere i arkivet. Klik på billederne og læs mere.
Hot topics
De seneste populære emner er min artikel om, hvorfor jeg ikke anbefaler mælk samt min artikel i Lægemagasinet om vegansk ernæring. Klik på billederne og læs mere.
Kontakt
Sankt Kjelds Plads 6
2100 København Ø
Tlf.: 22 27 64 63
Email: diaetist@felding.dk
Besøg mig på Facebook
Like på Facebook
– og få tips og viden om sund kost!
***Vi er alt for fokuserede på vitaminer og mineraler***
I denne artikel deler jeg lidt af mine tanker om madkultur og vores reduktionistiske tilgang til kost, som, jeg oplever, begge gør, at vi holder igen med at spise mere grønt (her defineret som sundt).
Brugen af multivitaminer har taget overhånd og dette lidt overdrevne fokus på enkelte næringsstoffer i maden har fået os til at glemme, at det er de sunde fødevarer, der beskytter mod livsstilssygdomme. Ikke hverken jern, calcium, protein eller andre enkelte essentielle næringsstoffer. Og ej heller multivitaminer.
Jeg skrev oprindeligt artiklen til et magasin, men den endte med at blive for lang. I stedet for at skære en side ned, får I den bare her i stedet 🙂
Vores frygt for vitamin- og mineralmangler gør, at vi ikke tør spise sundt
diaetist-felding.dk
Danskerne vil gerne spise mere grønt. Samtidig er vi dog bekymrede over at mangle essentielle næringsstoffer, hvis vi pludselig ikke spiser kød, æg, mælk og fisk. Vi har en indgroet kulturel opfa...
***American Medical Association: Få forarbejdet kød og sukkerige drikke ud af hospitalerne og tilbyd plantebaserede måltider***
"At its annual meeting on June 14, the American Medical Association (AMA) House of Delegates, which represents more than 200,000 physician members, issued a policy statement that called for the reduction of sugar-sweetened beverages and processed meats, and an increase in the availability of healthful, plant-based foods in hospitals."
"Specifically, the resolution states that the "American Medical Association hereby call on U.S. hospitals to improve the health of patients, staff, and visitors by (1) providing a variety of healthful food, including plant-based meals and meals that are low in fat, sodium, and added sugars, (2) eliminating processed meats from menus, and (3) providing and promoting healthful beverages."
American Medical Association: Få forarbejdet kød ud af hospitalerne og tilbyd plantebaserede retter
livescience.com
Hospitals should not serve the unhealthy foods that cause chronic health problems, a doctors' group says.
Godt tip til jer, der elsker usprøjtede, uemballerede og ok billige bær - i MASSEVIS 😀
Flere af mine patienter fortæller om dette, hvilket jeg er lidt flov over, jeg ikke selv kendte til - en hjemmeside med en liste over PLUK-SELV-FRUGT-steder 👏🏼🍇 Jeg kan da knapt forestille mig en hyggeligere måde at bruge dagen på ^_^
Se om der er et sted i nærheden af dig her: www.plukselvfrugt.dk/
(jeg er ikke sikker på, alle steder på listen kun dyrker usprøjtede, men det kan man jo lige forhøre sig det sted, man vil hen)
19 kg Polka jordbær til fryseren🍓🍓🍓 Det føles som om vinteren er reddet 😋 Det er lige nu - der er pluk selv på de danske jordbærmarker. Disse er udprøjtede og plukket hos Frk. Grønt ...
My kinda candy 🍓🍇🍭😍 #derharaldrigværetformegetfrugtsukkerifrugt
(ét sekund senere er min hund hoppet op, jeg har tabt tallerkenen, og alt mit slik ruller rundt på fliserne 😂😂😂 )
***Hvorfor anbefaler jeg ikke kokosolie?***
Kort sagt: Fordi næringsindholdet er for lavt og kalorieindholdet for højt. Væsentligst er dog, at kokosolie er næsten rent mættet fedt og har vist at øge det dårlige LDL kolesterol. Dog ikke lige så meget som smør.. (1).
Alle olier er forarbejdede produkter fra de sunde hele planter, men hvor kun fedtet er ladt tilbage. Olier er altså ikke en hel plante med alle dens kostfibre, proteiner og mikronæringsstoffer og er dermed ikke en "whole food" og plantebaseret fødevare. Dernæst er kokosolie 92% mættet fedt - netop den fedttype, vi bliver anbefalet at skære (meget) ned på.
Så hvorfor alt den hype omkring kokosolie? Svaret er myter..
MYTE
Kokosolie slanker
FAKTA
Ingen fødevare slanker. Færre kalorier "slanker". Og dette opnås nemmest ved bl.a. at vælge de mest mættende, kaloriefattige fødevarer, dyrke motion, ændre sine vaner og prøve at lade mad være næring og ikke hygge/trøst/høflighed/socialt samvær m.v. At tilsætte ekstra fedtkalorier i ønsket om at opnå færre kalorier, giver ikke meget mening...
MYTE:
Kokosolie kan kurere Alzheimer's
FAKTA:
Indtil nu kan intet kurere Alzheimer's. Og da slet ikke kokosolie, der er en koncentreret kilde til mættet fedt, der er forbundet med øget risiko (2).
Et kostmønster, der ligner den traditionelle middelhavskost er derimod forbundet med nedsat risiko (3) og bedre overlevelse efter diagnose (4).
MYTE:
Kokosolie er godt for kolesteroltallet
FAKTA:
Kokosolie kan øge LDL kolesterol og er dermed en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Det er sandt nok en tand bedre end smør (ikke noget, jeg ville prale af..), men skulle man vælge en olie, ville raps- eller olivenolie være langt bedre. Selv solsikkeolie ville være bedre. (Jeg vil stadig ikke opfordre til at bruge dem).
En fiberrig kost fattig på mættet fedt er godt for kolesteroltallet.
Hvorfor denne forvirring?
Kokosolie er lidt af et buzzword, og det vrimler med sider, der advokerer for brugen og hævder, det er godt for nærmest hvad som helst. Og så er det jo blevet lidt af en industri også.
Forvirringen er formentligt startet, fordi kokosfedt også indeholder de såkaldte mellemkædede fedtsyrer (MCT). De opfører sig anderledes end andre mættede fedtsyrer, og derfor hævdes kokosolie at have særlige egenskaber og fx. bidrage til vægttab, ikke øge kolesteroltallet m.v.. Men andelen af MCT i kokosolie er reelt ret lille, og derfor kan man ikke sammenligne studier med ren MCT og så madlavning med kokosolie.(5)
Alt dette betyder ikke, at en smule kokosolie i en ellers sund kost vil få LDL kolesterolet til blive for højt. Som altid er det hele kosten, man bør se på.
Jeg mener blot, det er vigtigt, at man ikke anvender kokosolien, fordi man tror, det er sundt. Det er det ikke. Og jeg vil ikke opfordre til at bruge det.
(1) www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4892314/
(2) www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1140705/
(3) www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23680940
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20502015
(4) www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17846408
(5) www.usatoday.com/story/news/nation-now/2017/06/16/coconut-oil-isnt-healthy-its-never-been-healthy...
Lidt mere om kokos fra Harvard:
www.health.harvard.edu/blog/cracking-the-coconut-oil-craze-2017041011513
Mættet fedt har aldrig været hjertesundt - eller sundhedsfremmende på nogen anden vis. Her er seneste meget udførlige gennemgang af litteraturen om emnet fra American Heart Association.
"In summary, randomized controlled trials that
lowered intake of dietary saturated fat and replaced it with polyunsaturated vegetable oil reduced CVD by ≈30%, similar to the reduction achieved by statin treatment."
Det er essentielt, at det mættede fedt erstattes af umættet fedt og ikke raffinerede kulhydrater.
Bemærk at den amerikanske hjerteforening anbefaler, at kun 5-6 % af kalorierne kommer fra mættet fedt. Spiser du 2000 kalorier dagligt, svarer det til ca. 13 g. mættet fedt dagligt. I Danmark får voksne ca. 39 g. mættet fedt dagligt. Den største kilde i kosten er mælkefedt (1).
Nogen vil mene, at mættet fedt ikke kun er én gruppe, og nogle mættede fedtsyrer er mindre skadelige end andre. Ang. dette skriver forskerne:
In summary, the common individual saturated fats raise LDL cholesterol. Their replacement with monounsaturated or polyunsaturated fats lowers LDL cholesterol. Differences in the effects of the individual fatty acids are small and should not affect dietary recommendations to lower saturated fat intake.
Sidst men ikke mindst - kokosolie er ligeledes mættet fedt og øger kolesteroltallet. Det kan ikke anbefales. (jeg har et post på vej om dette).
(1) Danskernes kostvaner 2011-2013
Link til selve studiet her (hent pdf'en):
circ.ahajournals.org/content/early/2017/06/15/CIR.0000000000000510
Harvards gennemgang:
www.hsph.harvard.edu/news/features/frank-sacks-swap-saturated-fats-for-healthier-fats/
***Plantebaseret kost dobbelt så effektiv som "diabetes-kost"***
Hovedforskeren bag studiet:
"Vegetarian diets proved to be the most effective diets for weight loss. However, we also showed that a vegetarian diet is much more effective at reducing muscle fat, thus improving metabolism. This finding is important for people who are trying to lose weight, including those suffering from metabolic syndrome and/or type 2 diabetes. But it is also relevant to anyone who takes their weight management seriously and wants to stay lean and healthy."
Diabeteskosten =
50% kulhydrat, 20% protein
500 kcal under behov
Vegetarkosten =
Grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, frugt, nødder, max 1 portion fedtfattig yoghurt dagligt
60% kulhydrat, 15 % protein
500 kcal under behov
Letlæselig version her:
www.sciencedaily.com/releases/2017/06/170612094458.htm?utm_content=buffera30f0&utm_medium=social&...
Selve studiet her:
www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/07315724.2017.1302367
Vegetarian diets almost twice as effective in reducing body weight, study finds
sciencedaily.com
Dieters who go vegetarian not only lose weight more effectively than those on conventional low-calorie diets but also improve their metabolism by reducing muscle fat, a new study has found.
Klinisk Diætist Maria Felding har delt Den plantebaserede kosts billede.
***Vokser børn mere på komælk? Og hvis ja - er det så en god ting?*** Endnu engang giver avisoverskrifter anledning til unødvendig frygt. Jyllandsposten skriver: Studie: Børn, der ikke drikker...
😃👏🏼💚 Den plantebaserede kost💚👏🏼😃
Dét er altså ik en dårlig følelse! 😊 Opsummering af den officielle pressemeddelelse fra forlaget her:
www.facebook.com/muusmannforlag/photos/a.218844484833627.70997.218832274834848/1454526607932069/?...
*** "Rådgiver jeg kun vegetarer?" ***
Når folk har set min side, er det meget muligt, at de får en idé om, at jeg måske ikke er helt en standard-diætist 😉 Derfor sker det ofte, at de ringer og spørger, om de skal være veganere, før at jeg kan hjælpe dem.
Svaret er naturligvis NEJ - jeg rådgiver ikke kun vegetarer og veganere 🙂 Det er faktisk kun ca. 5-10 % af mine patienter, der kommer fordi, de gerne vil vide mere om vegansk ernæring.
Mit job er ikke at gøre alle til vegetarer.
Mit job er derimod mange ting - heriblandt:
- at udvide folks kendskab til kostens betydning for deres sundhed (hvilket oftest også betyder at aflive en MASSE myter)
- vejlede dem i, hvordan de kan bruge kosten som redskab til at forebygge eller behandle livsstilssygdomme såsom diabetes 2, leddegigt, åreforkalkning, tarmsygdomme m.v.
- sørge for, deres kost dækker alle næringsstofbehov og samtidig tager hensyn til eventuelle allergier, problemstillinger (fx. irriteret tarm, ældre med ringe appetit) eller særlige behov (spædbørn fx).
- hjælpe med at få et mere naturligt forhold til mad. Fx i forbindelse med en spiseforstyrrelse eller efter årevis med vægttabsforsøg, hvor alle tanker har været centreret omkring vægt, kalorier, protein osv.
- give hjælp og støtte hele forløbet igennem. Det kan være virkelig svært at ændre tankemønstre og mange års madvaner. - ikke mindst pga. den madkultur, vi har i dag.
- og mange mange flere ting
Formålet med min vejledning er altså især at give en bedre forståelse for kostens betydning, og derigennem øge folks motivation og lyst til at lægge vanerne om. Hvad de så ender med at spise, er op til dem. Det er dog sjældent, at folk ikke efterfølgende får lyst til at spise (meget!) mere grønt, hvilket jeg formoder er tilfældet efter ethvert besøg hos en kostvejleder:) Eller i hvert fald efter enhver samtale omkring kostens betydning for helbredet.
Så nej, du behøver hverken være vegetar eller veganer før eller efter et besøg i min klinik. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg nok ville føle, min vejledning havde fejlet ret grusomt, hvis du gik herfra med en opfattelse af, at det ville være sundt ligefrem at øge indtaget af røde bøffer 😉
Lidt mere omkring overvægts-debatten - lyt med til en yderst relevant diskussion om både fordomme, skam og særligt de grundlæggende misforståelser om overvægtens årsager fra bl.a. overlæge Jens-Christian Holm
Yderligere kan jeg anbefale Holms glimrende artikel om emnet i Lægemagasinet her på s. 10.
www.laegemagasinet.dk/content/l%C3%A6gemagasinet-42
www.radio24syv.dk/programmer/55-minutter/16840719/55-minutter-26-04-2017?start=0
radio24syv.dk
Samtidig bliver danskerne mere intolerante over for fedme. 82 procent af danskerne mener således, at overvægt først og fremmest er den enkeltes eget ansvar. Og i programmer som TV3's
Prøv blomkål og tofu på en helt ny måde 💥 👏🏼 💥
Fuld opskrift her:
www.forksoverknives.com/recipes/crispy-buffalo-cauliflower/?utm_medium=social&utm_source=facebook...
It’s time for a special Memorial Day weekend edition of our #ForksFriday challenge! Tag a friend to help you make a batch of these irresistible Buffalo Cauliflower Bites. They're perfect for holiday...
Over 200 eksperter står bag ÅBENT BREV til WORLD HEALTH ORGANIZATION: "Why WHO should address industrial animal farming"
The challenges industrial animal farming pose for human health include:
- Non-communicable diseases (livsstilssygdomme)
- Antibiotic resistance
- Climate change
Fra brevet:
"Lastly, the rise of obesity and noncommunicable diseases (NCDs) can be partly attributed to the dramatic dietary changes made possible by factory farming. WHO has classified processed meat as carcinogenic and red meat as probably carcinogenic. High meat consumption has been shown to increase risks for several types of cancer, stroke, obesity, cardiovascular mortality, lung disease and diabetes.The Institute for Health Metrics and Evaluation estimates that diets high in processed meat and red meat contributed to over half a million human deaths (or over 16 million disability-adjusted life years, or DALYs) in 2015 – more deaths worldwide than interpersonal violence, and a similar DALY burden to breast cancer or alcohol use disorders. The declining cost of meat and its increasing prevalence in low- and middle-income countries, facilitated by factory farms, contributes significantly to the rapidly rising burden of NCDs."
Abstract i The Lancet: www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)31358-2/abstract
Læs hele brevet her:
openletteranimalfarming.com/welcome/
I formiddags var jeg et smut forbi Christiansborg, fordi Alternativet havde været så venlige at invitere mig ind til en snak om vegansk kost 🙂
Slet ikke nogen dårlig måde at starte ugen på! ;)🍇🍀🌟💚
VeganerUdfordringens diætist, Klinisk Diætist Maria Felding, var i dag inde på Borgen og holde foredrag for Alternativet om sundhedsfordelene ved plantebaseret kost! 🍎🍆🥑🥕💪😎 Har d...
Nice try though 😉
Det grønne fokus er alle vegne. Danskerne er mere end nogensinde blevet bevidste om køds negative effekt på både klima, dyrevelfærd og sundhed. Så et modsvar fra Landbrug & Fødevarer måtte jo følge.
Jeg holder mig til indlæggets ernæringsmæssige argumenter for, at vi roligt skulle kunne putte (rødt) kød på tallerkenen. Jeg regner med, at andre vil se på klima-argumenterne – for hvis de har samme substans som de ernæringsmæssige, så er der ikke meget at komme efter.
- ”Kød er en fast forankret del af danskernes måltidskultur”
Korrekt.
- ”Det er positivt”
Jeg går ud fra, at der her menes for Landbrug & Fødevarer, og så er den jo god nok.
- ”Danskerne forbinder det (kød) med en god kilde til protein”.
Korrekt. Desværre er danskerne forblændet af netop den danske madkultur og anser ofte en ”rig” proteinkilde som en god proteinkilde. To vidt forskellige ting, som desværre ofte kan forvirre og udnyttes til at markedsføre uhensigtsmæssige produkter.
- ”Kød (… ) giver alle de livsnødvendige aminosyrer.”
Korrekt. Og det gør hver eneste plante også. Køerne danner dem jo ikke selv;)
Dette faktum gør måske lidt, at næste afsnit om proteins vigtige funktioner mister sin pondus. Ikke at protein ikke er vigtigt – det er det bestemt. Det er bare ikke et argument for, at vi skal spise kød (1)
- ”Det kræver stor viden om fødevarer og omhu at erstatte kød med andre fødevarer for at få optimal ernæring og den rigtige sammensætning af en lødig kost med meget lidt eller ingen animalske kilder.”
Hvad er optimal ernæring? Er det at spise en fødevare tydeligt forbundet med øget sygdomsrisiko og for tidlig død (2) og som vi opfordres til at skære ned på? Eller er det at spise bælgfrugter i stedet for, som omvendt kan nedsætte sygdomsrisikoen og som Fødevarestyrelsen direkte anbefaler os at spise mere af som en del af de 300 g. grøntsager om dagen?
Heldigvis er det heller ikke så besværligt, som man kunne tro ud fra artiklen. Reelt handler det bare om at spise bælgfrugter, nødder og grøntsager i stedet for kød:) Det kræver heller ikke specifikke mængder eller rette kombinationer. Hvis du vælger helt at udelukke animalske produkter, så skal din plantekost dog suppleres med B12-vitamin.
Men det er alligevel en valid pointe, at ændrede vaner og ekstra tidsforbrug kan være en hæmmende faktor. Derfor har jeg inkluderet lidt billeder af gode alternativer til kød og til sidst linket til gode blogs for inspiration til kødfrie retter.
I begyndelsen er lidt ekstra tid i køkkenet en rigtig god idé, så du kan lære at lave falafler, linsedeller, dhal, stegt tofu, bønnepostej, chili sin carne, nøddefars osv. Og hvis du ikke har tid til at iblødlægge og koge bønner, så kan de heldigvis købes på både glas, karton og dåse. Linser skal blot koges som ris. Og tofu hælder du bare på panden direkte fra pakken – det kan endda købes marineret 😉 Jeg vil klart anbefale basilikumtofu!
Og skal det være endnu nemmere, så findes der vegetabilske køderstatninger, der ligner kød og kan bruges i de samme retter, men som ikke indeholder nogen af kødets uhensigtsmæssige stoffer (såsom hæmjern, mættet fedt, stegemutagener osv.).
- ”…grupper af især kvinder i den fertile alder og danskere over 65 kan have gavn af at spise mere kød med henblik på at indtage mere jern, protein og D-vitamin.”
At yngre kvinder har tendens til jernmangel er endnu en vigtig grund til at spise flere bønner – som er meget rigere på jern end kød og dette fra en sundere jernform: non-hæmjern (2). Ang. D-vitamin – hvis ældre skulle dække deres minimumsbehov gennem oksekød, så skulle de spise omkring 4 kg dagligt… Som bekendt har ældre ikke den største appetit, så det ville nok være en bedre løsning at sikre, at de fik nok sollys og et D-vitamintilskud.
Hvis ikke du blev overbevist af artiklen i Politiken, men stadig tænker, der nok er gode grunde til at indføre flere kødfrie dage - så er dette det perfekte tidspunkt 🙂 På mandag starter 2. runde af VeganerUdfordringen, hvor du kan afprøve en vegansk kost i 22 dage og få alt den hjælp, du kunne ønske dig fra 100vis af frivillige mentorer 👏🏼 Så join Alternativet og de mange andre fantastiske grønne ildsjæle og se, om lidt flere veggiedage kunne blive noget for dig🍎
(1) www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1201975363191211&id=698814000174019&match=bXl0ZXI%3D
(2) www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27597529
Inspiration:
Mia Sommer - gør det nemt at vælge grønt
Englerod af Johanne Mosgaard
Vanløse Blues
The Tasty K
The Buddhist Chef
Nest and Glow
osv osv osv 🙂
Madlavning uden æg? No problem! 😉
Hvad gør man så, hvis man ikke spiser æg - det bruges jo i alting?!
True. Æg har mange køkkentekniske egenskaber, og madlavning uden æg synes hurtigt lidt uoverskueligt.
Og dog! Det er kun lige indtil, man giver de mange ægge-frie bloggere en chance for at vise, hvor ufatteligt mange alternativer der er til æg - ligegyldigt hvad, man skal bruge dem til 😀
En udførlig gennemgang af gode alternativer, har Månebarnet allerede lavet (y) maanebarnet.org/veganer/det-er-aegge-sa-svaert/
Hvad bruger jeg i stedet for æg?
BINDEMIDDEL i bønnedeller
= ca. 1 spsk. af den grønne Husk
HÆVEMIDDEL i pandekager
= 1 tsk. bagepulver
(nogle bruger lidt citronsaft også)
www.youtube.com/watch?v=QpGLoRkMOL8
Banan og/eller hørfrø-æg virker også godt:
maanebarnet.org/2010/02/07/horfroaeg/
OMELET
= kikærteomelet
se fx. her (se billedet nederst til højre)
www.englerod.dk/2015/06/20/kikaerte-omelet/
ÆGGESALAT
= smuldret tofu
her er "sort salt/kala namak" populært også, da det giver en ægge-agtig smag
Se fx her
maanebarnet.org/2012/04/03/aeggefrisalat/
og her
www.veganer.nu/opskrift/kaekkesalat/
RØRÆG
= smuldret tofu
se fx. her
maanebarnet.org/2008/06/24/scrambledtofu/
og her
www.groensamvittighed.dk/opskrifter/scrambled-tofu-med-svampe (se billedet fra nederst til venstre)
TÆRTEFYLD
= Tofu- eller cashewcreme
Se fx her
www.noddebazaren.dk/opskrifter/spinattaerte-cashew-noeddesovs/
PISKET ÆGGEHVIDE
= kikærtevand (JA, vandet fra kikærter fra dåse! 😉 )
Fx til chokolademousse
plantepusherne.dk/klassisk-luftig-chokolademousse-vegansk/ (se billedet fra øverst til venstre)
og meget andet
plantepusherne.dk/klassisk-luftig-chokolademousse-vegansk/
"Du må spise alle de æg, du vil"... - ganske sandt. Men der er bare så mange andre ting, der ville være bedre at spise.
Artikler som denne får hurtigt ben at gå på. Æg menes her at være frikendt for at øge risikoen for hjertekarsygdom, så vi kan faktisk bare spise løs. 2-3-4 æg dagligt eller hvad vi nu måtte finde passende. Hmn..
Først og fremmest - ingen bestemmer, hvad vi skal spise, så ja, alle MÅ da spise præcis det antal æg, dåsecolaer, broccolibuketter og alt andet, de har lyst til. Det har aldrig været forbudt at spise æg.
Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen er dog stadig at begrænse indtaget til max 1 æg dagligt - hvis du vel at mærke ikke har problemer med kolesteroltallet i forvejen (1). Og hvis du i øvrigt lever op til anbefalingerne (hvilket vi ikke er gode til).
I artiklen hævdes, at det er en "myte", at æg skulle være dårligt for kolesteroltallet. Ikke underligt, at folk stadig er forvirrede omkring, hvorvidt de bør spise æg eller ej. Men det relevante og dét, man bør spørge om er - dårligt i forhold til hvad? Og for hvem?
Ægs indflydelse på kolesteroltallet har været debatteret længe. Flere studier har vist, at op til 7 æg ugentligt ikke udgør en risiko for hjertekarsygdom (2). Eller rettere - en yderligere risiko.
At sidestille dét med at æg så ingen risiko udgør, er en smule unuanceret i min optik. Det betyder snarere, at en vestlig kost er en risiko i sig selv, og at æg måske ikke gør den værre. Så længe, man ikke spiser mere end 7 æg ugentligt vel at mærke.
Med tanke på, at 2 millioner danskere allerede har forhøjet LDL-kolesterol og at hver 4. dør af hjertekarsygdom, så er det måske ikke det bedste argument for, at vi roligt kan spise løs af æg. I lyset heraf synes det mere relevant at anbefale befolkningen at lægge vægt på de fødevarer, der kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet - frem for at opfordre folk til at spise mere af en fødevare, der måske/måske ikke hæver det yderligere.
Og har man (endnu) ikke forhøjet kolesterol - så er dette ikke mindre vigtigt.
I praksis handler det dog aldrig om én enkelt fødevare. Det handler om hele kosten - og om, hvad du ville bytte ud for at få plads til (flere) æg. Plejer du at spise hvidt brød m. ost og smør til morgenmad, er æg måske ikke et dårligt alternativ. Men det er en anden sag, hvis det er havregryn m. frugt og nødder du ville bytte ud. Ikke mindst fordi fuldkorn, nødder og frugt er rige på kostfibre, der i sig selv kan sænke kolesteroltallet og nedsætte sygdomsrisikoen, men også fordi vi direkte bliver anbefalet at spise disse fødevarer - og med god grund.
Er æg så sunde eller ej? I artiklen lyder æg jo nærmest som en vidunderfødevare, da de er "fyldt med proteiner og ingen sukker eller kulhydrater".
Der er jo ingen officiel definition på, hvad en "sund fødevare" er, men jeg ser nu stadig dette argument som misvisende. Jeg har i hvert fald svært ved at se indholdet af protein og manglen på kulhydrater som noget positivt. Er bacon så også "sundt"?
Alene det, at kulhydrater skulle være noget negativt, giver slet ingen mening. Så ville både bælgfrugter, nødder, frugt, grønt og fuldkorn være usunde, da de fra naturens side er rige på kulhydrat. Fem fødevaregrupper, der i modsætning til æg hver og én direkte anbefales at indtage hver dag - af Fødevarestyrelsen såvel som af WHO (3,4,5).
Artiklens udtalelser handler i øvrigt udelukkende om ægs relation til kolesterol. Problemet herved er, at kolesteroltallet ikke er det eneste, der er relevant at se på, når man taler om fødevarer og sundhed. Det kræver et mere helhedsorienteret billede, hvor andre faktorer såsom ægs påvirkning på insulinsensitivitet, mikrobiota, inflammation og andre vigtige faktorer også vurderes. Vil flere æg i kosten virke positivt her? Næppe, da æg hverken indeholder fx. kostfibre, antioxidanter eller omega-3 i nævneværdig grad. Men igen – det kommer jo an på, hvad man spiser mindre af for at få plads til æggene. Alt er jo relativt.
Dernæst ser den med ”1 æg om dagen udgør ikke yderligere risiko for hjertekarsygdom” ikke ud til at gælde, hvis man har diabetes (6,7). Hvilket over 320.000 danskere er diagnosticeret med.
Æg er rigtigt nok en rig kilde til vitaminer og mineraler. Men dette er heller ikke et argument, jeg ville bruge, da danskerne generelt er dækket fint ind. Hvad vi ikke får nok af, er kostfibre, fuldkorn, frugt, grønt osv.
Så ja, vi kan bestemt spise alle de æg, vi har lyst till. Men jeg ville ikke anbefale at øge indtaget baseret på denne artikel. Min definition af en sund fødevare (/en fødevare, jeg vil spise mere af) kræver i hvert fald lidt mere, end at den muligvis ikke øger (en i forvejen høj) sygdomsrisiko yderligere - og dette kun såfremt man ikke spiser for meget af den og i øvrigt spiser varieret. Men det er måske bare mig.
(1) altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/aeg/
(2) www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23295181
(3) altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/
(4) altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/noedder-saetter-smag-paa-din-mad/
(5) www.who.int/mediacentre/factsheets/fs394/en/
(6) www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10217054
(7)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/labs/articles/17179903/
Artikel her
www.dr.dk/mad/artikel/du-maa-spise-alle-de-aeg-du-vil
Der er noget smukt over, at det, der er sundest for os, også er det, der er sundest for planeten 🌍💚
Choose beans over beef 👏🏼
- og godmorgen 🌞
#DidYouKnow? By producing a smaller carbon footprint, pulses indirectly reduce greenhouse gas emissions.
Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO)
Lidt stemningsbilleder fra The Organic Bohos veganske cooking class arrangement i torsdags 🙂 Deltagerne fik først lov at høre lidt om plantebaseret ernæring fra mig, og så stod den på madlavning med bl.a. quinoa-rødbedeburgere, fermenterede rødløg, acai bowl og andre favoritter fra The Organic Boho 🍉😍
Hvis din arbejdsplads også har lyst til at lære om vegansk madlavning, så kig forbi her: theorganicboho.com/cooking-classes/